Sexsagen

Per Brændgaard blev i 2018 udsat for, hvad han selv opfatter som et politisk motiveret sexangreb.

FAKTA OM SEXSAGEN

Per Brændgaard blev i 2018 kontaktet af en kvinde, som han endte med at have frivillig, samtykkebaseret sex med én gang. Hun melder ham til politiet, der sigter ham for voldtægt og blufærdighedskrænkelse.

Sagen fortsatte til Københavns Byret, hvor Per Brændgaard i januar 2019 blev idømt 14 måneders fængsel alene baseret på kvindens fortælling, der ikke var understøttet af nogen som helst fysiske beviser eller dokumenter. Kvinden påstod i Byretten bl.a., at hun var Per Brændgaards klient, hvilket var både usandt og udokumenteret.

Op til, under og efter Byretten får sagen massiv omtale i både de almindelige medier og på Facebook. Det havde karakter af smædekampagne, shitstorm og karaktermord.

Per Brændgaard ankede byretsdommen på stedet, skiftede forsvarsadvokat og blev i april 2019 i Østre Landsret pure frifundet for alle tiltaler med dommerstemmerne 6-0. Medierne var larmende tavse om frifindelsen og Per Brændgaards egen opfattelse af, hvad hele den sag egentlig handlede om.

METOO SOM POLITISK VÅBEN

Per Brændgaard opfatter sexsagen som et eksempel på anvendelse af MeToo som et politisk våben. Han mistænker sagen for at være en planlagt falsk voldtægtsanmeldelse for at dræbe karakteren på en politisk modstander.

Per Brændgaard har fire gange gået til Københavns Politi og fremlagt beviser for, at han har været udsat for en politisk motiveret falsk voldtægtsanmeldese. Politiet har afvist at starte en efterforskning.

MeToo-tendensen i samfundet betyder, at det nu er forholdsvis let at få en mand dømt for voldtægt, hvis kvinden er god til at lyve.

Voldtægt er en meget alvorlig og dybt krænkende forbrydelse. Voldtægt skal selvfølgelig straffes, men som det er nu, så kan kvinder alt for let slippe afsted med falske anmeldelser. Den kulturelle og juridiske norm er nu blevet sådan, at det er tabu at mistænke kvinden for at have andre motiver i sådan en sag.

Ligesom en kvinde kan blive ødelagt for livet af at blive udsat for voldtægt, så kan en mand også blive ødelagt af at en falsk anmeldelse. Straffen for voldtægt og for falsk anmeldelse af voldtægt bør være den samme.

Det er Per Brændgaards erfaring, at selvom man bliver frifundet i retten, så klæber historien ved – især når den har fået så massiv offentlig omtale. Angrebet har derfor været en succes, selvom han blev frifundet for alt.

HVEM GJORDE DET?

Da politiet ikke ville hjælpe, så måtte Per Brændgaard tage sagen i egen hånd. Sagens beviser peger på, at det er personer med tilknytning til Israel, der stod bag sexangrebet.

Her er beviserne, der skal vurderes som en samlet helhed:

  • Kvinden, der anmeldte Per Brændgaard, havde et jødisk fornavn og efternavn.
  • Per Brændgaard genkendte Kvindens far i lyssky samtale med den mest engagerede fortaler for den officielle historie om 9/11 foran Københavns Byret før det første retsmøde i sagen.
  • Straks da historien om sagen kom i medierne brugte den førnævnte 9/11-talsmand det som argument for at lukke forhandlingerne om et offentligt foredrag og debatmøde om 9/11, da han “ikke ville mødes med en mand mistænkt for voldtægt”.
  • 9/11-manden var med inde og overvære retssagen, selvom han ingen anden relation havde til Per Brændgaard end debatten om 9/11 og Israels rolle i den sag.
  • En person med samme navn som Kvindens far står som ’partner’ på den danske hjemmeside for en global, ekstremistisk, pro-israelsk organisation med afdeling i Danmark.
  • Mellem Byretten og Landsretten blev Per Brændgaard kontaktet af en ukendt, der tilbød at mægle i forhold til den israelske efterretningstjeneste.
  • Efter Landsretten kontaktede den samme mand Per Brændgaard igen og tilbød at forhandle med den ekstremistiske, pro-israelske organisation.

Den israelske efterretningstjeneste og lobby er berygtet for at gøre brug af den slags ufine metoder i stedet for at møde deres kritikere i åben, fri debat.

Det danske politi har et tæt samarbejde med den israelske efterretningstjeneste, som de tilsyneladende opfatter som allieret. Israel og især jøder bliver i det hele taget opfattet som ofre, som man ikke må mistænke for noget ondt. Det kan være en forklaring på, at Per Brændgaards mistanker om Israel preller fuldstændig af på politiet.

Du kan læse mere om sagen og optakten i Frihedens Pris.

Mer’ om Per