Spirituel Krammeforening

Spirituel Krammeforening er en landsdækkende forening for alle i Danmark, der interesserer sig for de spirituelle aspekter ved åndelig og fysisk kramning.

Spirituel kramning er åndelig og fysisk kramning med fokus på den spirituelle proces og udvikling.

Foreningens formål er at danne ramme og fællesskab for udviklingen af spirituel kramning til fremme af både indre og ydre fred og fryd.

Foreningen er etableret 3. april 2018 af Per Brændgaard i København.

Spirituel Krammeforening tager afsæt i en særlig forening af kristendom (protestantisme), buddhisme (theravada) og taoisme. Krammemeditation er den formelle, spirituelle praksis, mens den åndelige kramning integreres i hverdagen som en generel forholdemåde til sig selv, til andre og til livet.

Bliv gratis medlem af Spirituel Krammeforening

Alle kan blive medlem af Spirituel Krammeforening. Det er gratis at være medlem. Medlemmerne vil modtage informationer via en mailingliste (email) — inkl. invitationer til arrangementer over hele landet. Arrangementerne består af undervisning, guidet krammemeditation og mulighed for social hygge. Foreningen vil hjælpe medlemmerne med at finde lokale krammevenner til krammemeditation. Der vil også være mulighed for at modtage online undervisning og instruktion fra Per Brændgaard.

Bliv medlem og kom på mailinglisten

Gruppekramning i Spirituel Krammeforening

%d bloggers like this: