Organisationen WHO gør meget for at fortælle os, at det nye coronavirus er meget farligt, og at vi skal begrænse vores frihed for at undgå smitte.
Men hvor farligt er det nye coronavirus egentlig? Det er der delte meninger om. Pressen i Danmark er tilsyneladende blevet enige om kun at citere de læger, der mener, at det nye coronavirus er stor trussel mod menneskeheden. Alle andre eksperter bliver ignoreret. Alle andre fakta bliver der set bort fra.
Det tyder på, at den danske presse tjener en kontrolleret propaganda-dagsorden. Eller at de simpelthen er dovne og blindt bringer det, de får serveret – af dem der tjener en korrupt propaganda-dagsorden.
Men altså samme organisation – WHO – definerede oprindeligt sundhed som en tilstand af optimalt fysisk, mentalt og socialt velbefindende. Hvor godt har man det egentlig, når man bliver tvunget til at gå med maske, og når man ikke længere selv kan bestemme hvem, man vil være sammen med og hvor mange og hvordan? Denne begrænsning af vores personlige frihed, denne forøgelse af mentalt stress (frygt) og den voldsomme reduktion i vores sociale sundhed er efter min sundhedsforståelse det stik modsatte af sundhed.
Så hvis formålet med de mange mærkelige coronatiltag var at beskytte vores sundhed, så er det ikke i overensstemmelse med WHOs originale definition af sundhed. I hvert fald ikke, hvis du ligesom jeg opfatter frihed som en forudsætning for mentalt og socialt velbefindende. WHO har selv sagt, at sundhed er mere end at undgå sygdom, men det virker som om, at de har glemt det princip.
Hvis det var sådan, at det nye coronavirus, var så farligt, som man tror, hvis man primært får sine nyheder fra statens propagandamedie DR, så ville det kunne tåle en åben og fri debat. Når ingen siger det herskende corona-narrativ fundamentalt imod, så er det enten fordi, at alle er enige (og det er alle videnskabsfolk meget sjældent om noget som helst), eller også er det fordi, at der foregår en systematisk undertrykkelse af de uenige stemmer. Nu nævner jeg DR, men det er altså ikke fordi, at debatten er særligt meget mere nuanceret i de andre medier. Måske fordi de også får propagandastøtte fra staten hvert år. Hvem vil risikere at miste flere millioner om året på at begynde at tale om noget af det det, som alle i branchen ved, at man bare ikke må tale om? Det gælder både corona og flere andre tabubelagte emner, der efter min mening har ekstrem betydning for at være et oplyst menneske i dagens Danmark. Og måske er det netop blevet pressens vigtigste formål: at skabe en falsk følelse af oplysning, der forhindrer selvstændig kritisk tænkning og søgen efter reel oplysning om den komplekse virkelighed?
Cover: Unsplash.com (Joshua Earle)