Peer Brændgaard bruger sin egen uperfekthed i formidlingen af holistisk sundhed.
Holistisk Sundhed går ud på at identificere det svageste led i den samlede sundhed og forbedre det via små skridt på en sundhedsfremmende kurs.
Det svageste led i Peer Brændgaards egen sundhed er angstlidelsen OCD, som han har døjet med, siden han var teenager. OCD kan komme til udtryk på forskellige måder, og i Peers tilfælde er det altid i form af intens angst og tjekketrang. Han blev diagnosticeret som 26-årig i 1997 og har været i behandling siden. Det har ikke forhindret ham i at arbejde eller fungere socialt, og det er ikke noget, man kan se eller mærke udefra. Det har været en pinefuld og pinlig mental lidelse, som han har holdt skjult for de fleste. OBS: OCD er ikke sindssyge og skal ikke forveksles med personlighedsforstyrrelsen OCPD.
Da han i 2015 gik i gang med udvikle Holistisk Sundhed & Levevis-konceptet brugte han sig selv som forsøgsperson. Han erkendte, at den konventionelle OCD-behandling og -terapi kun havde omtrent halveret symptomerne, så han gik i gang med at eksperimentere med alternativ behandling som supplement – og i det hele taget give det første sundhedsprioritet at reducere OCD. Han har i den forbindelse oplevet særlig stor gavn af at kombinere mindfulness-meditation med indtagelse af cannabisdamp som ‘potmeditation’. Han har også positive erfaringer med indtagelse af psilocybinsvampe i lav dosis. Alt sammen med et klart sundhedsmæssigt formål og ikke som rusmiddel.
Eksperimenterne med psykedelisk meditation åbnede sindet for fortrængte barndomsminder om seksuelle og voldelige overgreb. Det førte videre til indsigt i OCD’ens funktion som fortrængnings- og forsvarsmekanisme mod en barndom i Mørkeland. Sådan er det ikke med OCD i alle tilfælde, men i Peers tilfælde var det tydeligt, da først minderne begyndte at dukke op. Det førte videre til forbedring i OCD-symptomerne, efterhånden som de barske realiteter blev husket, accepteret og integreret.
Peer er i dag åben om disse pinefulde og pinlige emner, og han deler gerne, hvis det kan hjælpe andre i sammenlignelige situationer. Ingen i Peers familie i Jylland har ønsket at tale med ham om hans barndom, og han har siden 2018 været udstødt af familien uden nogen som helst kontakt.
Intet er så skidt, at det ikke er godt for noget. OCD-terapien, indsigterne i dens psykodynamik og historiske årsager har giver Peer en særlig sensitivitet for uretfærdighed og motivation for at oplyse om magtmisbrug og bedrag generelt.
Det grunder formentlig også i ubehagelige barndomsminder ved spisebordet, at Peer Brændgaard i dag ikke bryder sig om at lave mad. Det har han dog lært at acceptere, så han er blevet ekspert i at spise sundt nok uden at lave mere mad end højest nødvendigt fra bunden selv.
Træning og fitness blev allerede fra teenageårene en flugt fra ubehagelige minder og en længsel efter at blive stærk, som med tiden blev en opslidende lidelse i sig selv. Brændgaard har siden opfundet måder at finde ny motivation og mening i en mere blød og mindre anstrengt tilgang til krop og bevægelse. Det omfatter nu især en mere intuitiv tilgang med gang, yoga og besøg i fitnesscentret som de konkrete aktiviteter.
Daglig meditation er den sundhedspraksis, som han selv er mest disciplineret omkring. Mindst 40 minutters siddende meditation per dag. Disciplinen er opstået, da han har erfaret, at han ikke kan opretholde sin mentale sundhed, hvis han springer over eller skærer ned på dosis.
Han ryger ikke og drikker stort set aldrig alkohol.
I forhold til den sociale sundhed så har han eksperimenteret en del med kram i bred forstand og alternative former for intime relationer med kvinder. Han er således sprunget ud som polyamorøs med krammeveninder, selvom meget af dette nok også er et forsøg på at få det bedst mulige ud af en skadelig barndom med seksuelle overgreb.
Peers udvikling af holistisk sundhed førte også til udlevelse af et indre kald om at lære at spille guitar og skrive lyrik som ordkunst. Han erfarede direkte det sundhedsmæssige potentiale i musik, kunst, leg og kreativitet, som ofte bliver meget undervurderet. Musikken og lyrikken var et selvterapeutisk projekt og ikke en ny karrierevej.
Brændgaards personlige sundhedshistorie er et eksempel på, at overdrevet dyrkelse af den fysiske sundhed med kost og træning kan være et forsøg på at kompensere for underudviklet mental og social sundhed som følge af hændelser i barndommen, der var udenfor hans egen kontrol. Det er dog også en historie, der giver håb om at balance, hvis man tør gå nye veje til sundhed og give sundheden tilstrækkelig høj prioritet i livet og hverdagen.