Synspunkter på “Rodes stenalderkost”

Med tilladelse af Peter Marckmann bringer jeg her hans synspunkter om “stenalderkost”. Jeg er helt enig i hans synspunkter om dette modefænomen.


1.    Rodes stenalder-koncept er et romantisk fantasifoster. Stenaldermennesket spiste udelukkende lokal mad, som var 100% sæsonpræget og sandsynligvis ganske monoton. Rodes brug af konserverede fødevarer, forarbejdede fødevarer, eksotiske fødevarer og krydderier, salt, mælkeprodukter og olier ligger milevidt fra stenaldermenneskets muligheder og virkelighed. Rodes diæter er en pseudo-rekonstruktion af stenaldermenneskets mad.

2.    Rodes tankegang om, at menneskets gener er indrettet på kød-domineret kost er ren fantasi. Mennesket nedstammer fra aberne, og vi ligger genetisk tættest på chimpanserne (angiveligt 99% gen-fællesskab). Chimpanser og de fleste aber spiser overvejende vegetarisk, men kan dog godt nappe en dyreunge en gang imellem (alt fortæres iøvrigt råt!). Så hvis vi skulle benytte Rodes gen-tankegang, så skulle vi være vegetarer, som af og til supplerede med et stykke råt kød.

3.    Rodes forestilling om, at mennesket ikke kan fordøje kulhydrater er rent tankespind. Menneskets fysiologi er så mangfoldig, at vi netop er i stand til meget effektivt at fordøje næsten alle former for levnedsmidler. Hvad enten vi spiser kød/protein, fedt, stivelse, eller sukkerarter, så er vi i stand til at nedbryde og optage stort set alle de tilgængelige næringstoffer, som findes i maden. Vi er designet til at klare os under meget forskelligartede livsmuligheder. Vi kan overleve på mange ekstreme kostformer, og det har utvivlsomt bidraget til at mennesket lige nu er den dominerende art på jorden (sålænge det varer). Vi kommer dog til kort, når det gælder cellulose-rige planter – dem må vi overlade til drøvtyggerne.

4.    Rodes anbefaling af sin kødrige “stenalder-kost” som vejen til bedre sundhed og mere energi holder ikke. Det er veldokumenteret, at kødspisere får flere livsstilssygdomme end vegetarer – det gælder både kræft og hjertesygdomme. Det er også ganske sandsynligt, at kødrig kost på sigt kan medføre både smertefulde nyresten og alvorlige, kroniske nyreskader. Den japanske befolkning har den længste middellevetid – deres kost er sammenlignet med dansk kost kødfattig og rig på stivelse i form af ris, som Rode fraråder. Danskere ville opnå flere helbredsgevinster ved at ændre kosten i vegetarisk retning end ved at gå Rodes vej.

5.    Rodes “stenalderkost” er asocial  og miljøbelastende. Hvis Rode formår at få rigtig mange mennesker til at spise kødrigt, så vil det betyde, at stadig større dele af landbrugets planteproduktion vil blive anvendt som dyrefoder, og at vi vil opleve stadig større problemer med at skaffe mad nok til den upriviligerede del af menneskeheden, som ikke har råd til kød. Samtidig vil kød- og proteinrig kost forværre problemet med kvælstofudledning til miljøet og dermed forringe kvaliteten af ferskvand og havvand.

Der kan godt opremses yderligere argumenter imod Rodes “stenalderkost”, men jeg håber, at de ovenstående er tilstrækkelige til, at man begynder at forholde sig lidt mere kritisk til konceptet.

Peter Marckmann

Peter Marckmann, overlæge, dr.med.
Tidligere lektor i human ernæring og klinisk professor i nyresygdomme.

Tak, Peter

Skriv et svar