Tag-arkiv: fastfood

Spis sundt på DIN måde

Man kan spise sundt på mange forskellige måder. Her er to af de vigtigste faktorer, der har betydning for, hvad der er den bedste måde for dig.

Altspiser eller plantespiser?

Du bestemmer selv, om du vil være omnivor (en der spiser alt inkl. kød), veganer (en der kun spiser plantebaseret føde) eller noget derimellem. Der er ingen grund til at skændes, om den ene kost er sundere end den anden. Alle typer kost kan sammensættes sundt nok. Det eneste, der er helt sikkert er, at dyr er sundere og lever bedre liv, når de ikke bliver pint og dræbt i en ung alder for at være mad for os. Så valget handler mere om din etiske bevidsthed om at tage hensyn til andre levende væsner og ikke din egen ernæringsmæssige sundhed.

Madlaver eller fastfoodie?

Du bestemmer selv, om du vil lave al din mad selv, eller du vil spise færdigmad eller forskellige kombinationer heraf. Mad er ikke nødvendigvis sundt, bare fordi det er hjemmelavet af “gode råvarer”. Gode råvarer kan sagtens være ernæringsmæssigt uhensigtsmæssige. Mad er heller ikke nødvendigvis usundt, bare fordi det er hurtig at få fat på (dvs. fast food).

Hvad skal jeg så gøre?

Find ud af, hvordan du har det med mad — og spis sundt som du vil. Og lad være med at bitche over, at andre spiser sundt på andre måder. 🙂

Jeg har ikke lavet mad i 12 år

Jeg synes, at det er kedeligt at lave mad. Jeg betragter det som arbejde. Arbejde som jeg ikke får løn for. Det indrømmer jeg i TV2 i dag. Og folk går i selvsving af forargelse på de sociale medier. Så lad mig lige uddybe, hvorfor jeg ikke laver mad, og hvad jeg så gør i stedet for. 🙂

Derfor laver jeg ikke mad

Jeg forstår madlavning som alle former for tidskrævende tilberedning af råvarer, typisk til varme måltider eller til salater.

Jeg laver ikke mad, fordi:

  • Jeg synes, at det er kedeligt (det betyder ikke, at du også skal synes det)
  • Jeg opfatter det som arbejde (det betyder ikke, at du skal have det på samme måde)
  • Jeg synes, at det er bøvlet i min hverdag (det behøver det ikke være for alle af den grund)
  • Jeg vil hellere bruge min tid og energi på noget andet (sådan behøver du ikke at have det)
  • Jeg har ikke en stor familie, som jeg skal forsyne med mad hver dag (det er et faktum)
  • Individuel madlavning er ernæringsfysiologisk unødvendigt i et samfund med arbejdsdeling (det er et faktum)

Hvad spiser jeg så?

Vi behøver ikke alle sammen at lave mad, men vi behøver alle sammen at spise mad. Så det gør jeg selvfølgelig også — med sundhed og glæde. 🙂

Her er, hvad jeg spiser til hverdag i stedet for at lave mad:

Hvad bruger jeg så tiden på?

Jeg har fået meget mere tid og energi i min hverdag, siden jeg droppede den hjemmelavede mad. Den frigjorte tid og energi bruger jeg nu på:

  • Hjemmelavet musik
  • Samvær med nærvær
  • Fredsaktivisme

Husk: Ernæring er meget mere end madlavning, og sundhed er meget mere end ernæring. Tænk ud af boksen og bliv helt sund på din måde. 🙂

 

Hvorfor går du så meget op i mad?

Det virker som om, at vi i Danmark er blevet besatte af mad. Mad fylder utroligt meget i medierne, hverdagene og sindene i de danske hjem. Men er det egentlig sundt, at vi går så meget op i mad? Ikke nødvendigvis. Det er min holdning, at når man først har fundet frem til, hvad der er sund, lækker og billig kost for en, og hvordan man får fat på den, så er der sjældent grund til at bruge særlig meget tid og energi på maden i dagligdagen. Det undrer mig derfor tit, at mange danskere alligevel vælger at bruge utrolig meget unødvendig tid og energi på mad og madlavning hver dag.

Nu ved jeg jo ikke, hvordan du har det med mad, men her er nogle forskellige grunde til at bruge tid og energi på mad efterfulgt af min vurdering. Så kan du se, om der er nogle af grundene, som du kan nikke genkendende til.

  1. Det er sådan, vi er sammen på. Det er trist, hvis man kun kan finde ud af at være sammen, mens man spiser. Når måltidet er det sociale omdrejningspunkt, så kommer det let til at fungere som en måde at undgå samvær med nærvær. Bordet skaber en fysisk distance, som vi kan gemme os bagved, og spisningen skaber en opmærksomhedsmæssig distance.
  2. Det er derfor, vi mødes. Måltidet er tit årsagen til, at vi mødes. Når vi er færdige med at spise, så kan vi ikke finde ud af, hvad vi så skal foretage os. Så vi spiser videre. Dessert, kaffe og kage. Og når nærværet truer, så kommer slikskålen på bordet. Og hvis det skal være rigtig festligt og langvarigt, så skal der også øl og vin på bordet, for så kan vi beruse os i det i stedet for beruse os i hinanden.
  3. Jeg går op i at spise sundt. Hvis du bruger meget tid og energi på mad, så har du næppe fundet en særlig smart måde at spise sundt på. Målet med sundhed er at frigøre energi til andre formål end sundhed. Den sundeste mad er den, du ikke er klar over er sund. Du spiser den bare. Og du lader være med at belaste andre med dine billeder og belæringer.
  4. Jeg vil gerne tabe mig. Det er en mærkværdig idé, at man skal gå meget op i mad, hvis man vil tabe sig. Vægttab kræver jo blot negativ kaloriebalance, og det opnår man lettest ved at gå mindre op i mad. Find noget andet at gå op i, som du kan foretage dig i stedet for at overspise. Alt slanker, hvis du gør det i stedet for at spise.
  5. Jeg elsker følelsen af kontrol. Hvis du elsker at planlægge og kontrollere din mad, så skyldes det måske, at andre områder af dit liv er kaotiske, og det er du bange for at se i øjnene. Dit overdrevne fokus på mad forhindrer dig dermed i at leve dit liv fuldt ud. Slip kontrollen og engager dig i dit virkelige liv. Måske har du nogle reelle problemer, du kan gøre noget ved. Eller også har verden nogle problemer, som du kan bruge din sundhed til at gøre noget ved. Det er dumt at spilde sin sundhed på madlavning.
  6. Jeg får anerkendelse. Hvis du er en af dem, der konstant poster billeder på Instagram og Facebook af din sunde, lækre, hjemmelavede, økologiske mad, fordi det giver dig anerkendelse, så hold op med det. Folk er faktisk ligeglade med, hvad du spiser. Hvis de ikke er ligeglade med det, så bør de også lære at gå mindre op i mad.
  7. Jeg får penge for det. Fair nok. Hvis du arbejder med mad, så skal du selvfølgelig bruge tid og energi på det. Husk at holde fri og være ligeglad indimellem.
  8. Jeg er god til det og nyder det. Godt for dig. Del gerne dit arbejde med andre. Hvis du bor på Østerbro, så send en SMS til mig lige før spisetid.

Book en tid, hvis jeg skal hjælpe dig til gå mindre op i mad, så du kan udvikle ægte sundhed.

Slap af med den madlavning

Ny undersøgelse viser, at danskerne bruger mindre tid på madlavning. Se min kommentar i Politiken her.

Jeg synes ikke, det er et problem i sig selv, at danskerne bruger mindre tid på madlavning. Madlavning er dybest set en overflødig aktivitet, der ikke i sig selv er sund. Det ville være bedre for sundheden at bruge et kvarter mindre på køkkenarbejde og tilsvarende mere på at gå en tur eller kramme med en ven.

Fem fordele ved at holde op med at lave mad

1. Der er masser af muligheder for at spise sundt uden at lave mad fra bunden selv, og der kommer hele tiden flere og flere gode muligheder
2. Du kan lettere spise, når du er sulten og lade være, når du ikke er sulten
3. Din hjerne fodres med færre mentale billeder af mad
4. Du slipper for en stor kilde til stress i hverdagen
5. Du får meget mere fritid og energi

Læs videre Fem fordele ved at holde op med at lave mad

Madsnobberi til skade for de fleste

Madsnobberi kan være udmærket. Det kan være både underholdende og inspirerende at se folk, der går enormt meget op i mad, og som har nogle meget markante holdninger. Også selvom deres holdninger til mad kan virke meget elitære og være komplet urealistiske for almindelige mennesker.

Madsnobberi bliver et problem for samfundet, når det subjektive sæt af madnormer bliver formidlet som objektiv sundhed, almen moral og vejen til det gode liv.

Det er min oplevelse, at der i dag er så meget madsnobberi i medierne og madkulturen, at det i markant grad forringer folkesundheden. Jeg er klar over, at det er min subjektive oplevelse, når jeg opfatter noget som madsnobberi. Det viser dog blot, at det er muligt at have en lang uddannelse inden for mad og sundhed, at prioritere nydelse af maden og sundhed meget højt i hverdagen, og samtidig have en helt anden holdning til mad end den madsnobbede.

Her er nogle aktuelle eksempler på madsnobberi:
– Fødevareminister Dan Jørgensens tænketank og måltidsråd.
– New Nordic Diet med krævende opskrifter og mystiske ingredienser.
– Ideen om, at hver person eller husstand bør lave sin egen mad fra bunden.
– Ideen om ’gode’ råvarer.
– Slankebøger, der reelt er kogebøger med lækker, men også mærkelig og krævende mad.
– Sundhedsbøger, der også reelt er kogebøger med underlig mad.
– Ideen om supermad.
– Normen om, at madlavning skal opleves som rart, afstressende og livskvalitet.
– Osv.

Som Søren Kierkegaard skrev, så er hemmeligheden i al hjælpekunst, at man først og fremmest måde må møde den enkelte, hvor hun eller han er. Madsnobberi er baseret på det modsatte princip og bliver dermed i bedste fald til god underholdning eller en livagtig drøm og i værste fald, så bliver det opfattet som, at sund mad er så krævende og komplet umuligt, at man lige så godt helt kan lade være med at lave om på noget – og i stedet kaste sig i sofaen og spise mere slik eller kage for at stresse ned igen oven på den madstress, der ligger i kølvandet på madsnobberiet.

Madsnobberi holder udviklingen tilbage

Mad og madlavning har mange forskellige betydninger for mennesker og vores sociale omgang med hinanden. En af de mest kraftfulde betydninger er, at bestemte former for mad og madlavning signalerer overskud, mens andre former for mad signalerer det modsatte. Det er dog ikke en naturlov, at det skal forholde sig sådan. Det er en kulturlov. Det er en social konstruktion, som vi kan dekonstruere, hvis vi vil. Danmark er muligvis det land i verden med de mest markante kulturlove om mad. I f.eks. både Sverige og USA er holdningerne helt anderledes. Der er det bl.a. fuldt ud accepteret, at man på forskellig vis lader virksomheder stå for fremstillingen af maden, mens man så selv bruger sin sparsomme energi på at vælge og spise. I Danmark insisterer madeliten på at blive ved med at stresse befolkningen med konstante krav om, at vi skal lave mad fra bunden af gode råvarer. Det er nærmest en moralsk pligt som en god samfundsborger at gå op i mad og madlavning på den måde. Måske ikke hver person, men så i det mindste en i hver husholdning. Personer, der spiser alene, hvor madlavningen så mister sin sociale funktion, bliver kørt helt ud på et sidespor. Det samme gør alle andre, der har andre normer om mad, madlavning og livskvalitet.

Det er på tide med et opgør med madsnobberiet. Det er selvfølgelig ok at være madsnob, ligesom det er ok at spise på McDonalds hver aften. Man er ikke et bedre, sundere eller gladere menneske, fordi man er madsnob. Det er bare en måde at forholde sig til mad på. Andre kan forholde sig til mad på andre måder, hvis det harmonerer bedre med dem. Det ene er ikke objektivt sundere eller moralsk bedre end det andet. Sundhed, moral og livskvalitet handler om noget helt andet end madsnobberi og kan forenes med stort set alle subjektive holdninger til mad, måltider og madlavning. Dét er kunsten.

Myten om madlavning

Du behøver ikke lave mad fra bunden af gode råvarer, hvis du vil spise sundt. Du kan også spise sundt uden at lave mad. Se hvordan her.

Det er en udbredt myte i Danmark, at sund mad er lig med mad, som man selv har lavet helt fra bunden. Faktum er, at din krop er ligeglad med, om det er dig selv, en anden eller en stor, kapitalistisk fødevarevirksomhed, der har lavet maden til dig. Det afgørende rent ernæringsmæssigt er selve maden og ikke, hvem der har fremstillet den.

Her er nogle fordele ved at spise mindre hjemmelavet mad og mere udelavet mad:

  • Du sparer tid
  • Du sparer måske også penge, hvis du spiser alene
  • Du er med til at skabe flere arbejdspladser
  • Du reducerer madstress
  • Du får lettere ved at lade sulten bestemme