Tag-arkiv: kost og ernæring

Fem fordele ved sesamsmør

Sesamsmør (tahin) er meget sundere smørelse på brød end almindelig smør. Hvis du plejer at bruge mælkesmør på brødet, så kan du blive meget sundere ved at skifte til sesamsmørtahin. Det er sundt for alle på nær dem, der er allergiske over for sesam.

Her er fem fordele ved at gå over til sesamsmør på brød:
1.    Indeholder mange kostfibre (tarmens sundhed)
2.    111 gange mere protein (muskelopbygning)
3.    6 gange mindre mættet fedt (kolesteroltal)
4.    2½ gange mere E-vitamin (antioxidant)
5.    Meget mere magnesium og selen (vigtige mineraler for hjertet)

Tahin bliver bl.a. produceret af Urtekram og sælges i de fleste supermarkeder. Den findes i både en saltet og en usaltet udgave. Den usaltede er den sundeste, da de fleste danskere har godt af at skære ned på saltet.

Næringsindhold pr. 100 g i tahin vs smør:

Energi: 650 vs 730 kcal
Fedt: 58,0 vs 82,5 g
– heraf mættede fedtsyrer: 8,1 vs 53,4 g
Kostfibre: 12,8 vs 0 g
Protein: 22,2 vs 0,2 g
B1-vitamin: 0,79 vs 0,007 mg
E-vitamin: 5,0 vs 1,9 α-TE
Magnesium: 351 vs 1,6 mg
Selen: 24,4 vs 0,5 µg

Kilde: Fødevaredata ver.2, DTU Fødevareinstituttet

Vegetabilske alternativer til komælk

Sojadrik, havredrik, mandeldrik og risdrik er populære alternativer til komælk for allergikere, veganere og flexitarer. Jeg er selv begyndt i stigende grad at skifte komælken ud med plantebaserede alternativer. Det gør jeg både af sundhedsmæssige og etiske grunde. Jeg har derfor set nærmere på næringsindholdet i plantemælk. oatly-og-andre-plantealternativer

Sojadrik er den plantemælk, der ligner komælk mest, når vi ser på næringsindholdet. Især den udgave af sojadrikken, der er tilsat calcium. Sojadrikken adskiller sig fra de andre plantedrikke ved at have et højt indhold af protein og desuden en bedre proteinkvalitet.

Erstatning af komælk med en af de andre typer plantemælk kan medføre en markant reduktion i indtagelsen af protein. Det behøver dog ikke være et problem, og det kan tilmed være en fordel for nogen. De fleste danskere får i forvejen rigeligt med protein, så det gør hverken fra eller til at indtage mindre af det. Kun småtspisende personer med et særligt højt proteinbehov skal passe på, men her kan sojadrikken så være et godt alternativ, da den indeholder lige så meget protein som komælk. Det ernæringsmæssigt afgørende er kostens samlede indhold af protein.

Erstatning af komælk med plantemælk medfører et markant fald i indtaget af calcium, med mindre man vælger en plantemælk med tilsat calcium. Det behøver heller ikke være et problem at reducere sit indtag af calcium, men også her gælder det om at se på kostens samlede indhold af calcium i forhold til det anbefalede indtag. Man kan sagtens indtage calcium nok uden komælk. Ellers kan man jo tage kosttilskud med calcium (evt. i kombination med D-vitamin) for at være på den sikre side. Et højt indtag af komælk er i nogle undersøgelser blevet sat i forbindelse med forøget risiko for prostatakræft, så det er måske særligt gavnligt for mænd at erstatte komælk med plantemælk. Det er i hvert fald en af grundene til, at jeg selv tager små skridt i den retning. For meget komælk kan desuden muligvis give bumser og uren hud, viser forskningen.

Her er nogle facts om næringsindholdet.

Minimælk (komælk):
38 kcal
3,4 g protein
4,8 g kulhydrat
0,5 g fedt

Sojadrik:
52 kcal
3,5 g protein
4,5 g kulhydrat
2,2 g fedt

Havredrik:
18 kcal
0,6 g protein
1,3 g kulhydrat
1,2 g fedt

Mandeldrik:
47 kcal
0,8 g protein
5,8 g kulhydrat
2,2 g fedt

Risdrik:
0,1 g protein
11,0 g kulhydrat
0,9 g fedt

Kilde: Fødevaredata ver. 2, DTU Fødevareinstituttet 2016.

Den grønne bølge er over os

Vegansk mad er det nye sort. Det kommer ikke bag på mig, da det er den naturlige modbølge til de mange år med overdrevet fokus på at spise meget kød og protein. Veganisme er modsætningen til palæo samtidig med, at det er drevet af det samme ønske om at vende tilbage til noget oprindeligt, naturligt og sundt. tk67ji9g398-peter-hershey

Jeg har i flere år været flexitar, og jeg bevæger mig stadigvæk mere og mere i retning af vegansk mad. For mig er det kommet helt naturligt i takt med en gradvist øget spirituel bevidsthed og medfølelse via meditation.

Jeg vil opfordre alle til at være mere bevidste om både de ernæringsmæssige og de etiske aspekter ved hverdagens mange små madvalg. Der er ikke noget bestemt, der er rigtigt eller forkert for alle. Men det gælder for alle om at tænke sig om, mærke efter og vælge med både hjernen og hjertet.

For tiden er jeg optaget af de etiske aspekter ved vores gigantiske forbrug af komælk. Forbrug af komælk støtter, at malkekøernes kalve bliver slået ihjel før (til kalvekød) eller siden (til oksekød). En ko skal jo være gravid og føde, igen og igen, før den kan danne mælk. Forbrug af komælk er derfor ikke dyre-etisk bedre end forbrug af kød. Spis, hvad du vil, men vær bevidst om både ernæring og etik.

Malkekøer har desuden et meget stort forbrug af grøntfoder og vand. Køer prutter klimaskadelige gasser ud i atmosfæren, mens de står der og æder og producerer mælk til os. Det er derfor ikke bæredygtigt for vores fælles planet, hvis mennesker fortsætter med at have et stort forbrug af fødevarer baseret på komælk. Sundhed og etik handler også om konsekvenserne af vores madvalg for planetens globale sundhed. Jeg har besluttet mig for, at jeg i en periode vil skære ned på mit forbrug af skummetmælk, ost og skyr, som er de komælksprodukter, jeg ellers plejer at spise næsten dagligt. Jeg har ikke et mål eller ønske om at blive 100 % veganer.

Jeg vil slutte dette indlæg med en venlig opfordring til både ligeglade kødspisere og militante veganere. Vi kan alle lære meget af buddhistiske munke om mad og etik. Det er mit indtryk, at de intuitivt går efter vegansk mad, men de prioriterer etikken om ydmyghed og taknemmelighed højere, så de spiser med glæde alt, hvad de får serveret, også hvis det indeholder mælk eller kød. I vores moderne overflodssamfund har vi glemt den fundamentale taknemmelig ved overhovedet at få en eller anden form for mad. Det er den holdning, jeg tilstræber som mindful flexitar med holistisk hensyntagen til både mennesker, dyr og miljø.

Det handler om næring

Mad er næring, men det er der meget andet, som også er, f.eks. bevægelse, berøring, nydelse og ro. Vi har brug for næring, og det hele hænger sammen. Fejlnæring i form af overspisning og underspisning skyldes, at maden fylder henholdsvis for meget og for lidt som næring. Vejen ud af overspisning og overvægt er at inkludere andre former for næring. Vejen ud af underspisning er at huske maden som en vigtig næringskilde. Målet er næring i balance i begge tilfælde.

Fysisk berøring er en form for næring, som mange mennesker får alt for lidt af i hverdagen. I hvert fald den form for berøring der virker mest nærende. Den berøring er kærlig, varm og venlig, og så foregår det med nærvær og i god tid. Jeg kalder det nærende berøring. Berøring er nødvendig for tilstrækkelig dannelse af hormonet oxytocin, der videre er nødvendig for en velfungerende fordøjelse, optagelse og omsætning af næringsstofferne fra maden. Ja, det hele hænger sammen. 🙂

7a1b9587

Madopskrifter som falsk sundhed

Opskrifter på sund mad er det centrale i mainstream sundhed for tiden. Det er konkret og visuelt, men det er samtidig falsk sundhed.

Her er 10 grunde til, at opskrifter på sund mad er falsk sundhed:

  1. Det fastholder myten om, at rigtig sund mad er en særlig slags mad, som kun ernæringseksperter kan finde ud af at lave
  2. Det fastholder en usund opdeling af mad i to kategorier: sund mad og usund mad
  3. Det overdriver kostens betydning for den samlede sundhed sammenlignet med andre faktorer, som vi reelt burde gå meget mere op i
  4. Det gør noget, der kunne være let til noget, der er bøvlet
  5. Det skaber en utopisk drøm, man kan flygte ind i og dermed undgå at forholde sig til vanerne, som de faktisk er
  6. Det fastholder ideen om, at sundhed kræver total forandring og hårdt arbejde
  7. Det er mad og sundhed som underholdning og social status
  8. Billeder af lækker mad virker fedende, da det øger lysten til at spise, selvom man ikke er fysisk sulten
  9. Det reducerer mennesket til en maskine, der skal følge et program
  10. Det øger madstress: enten stress af at skulle lave mad efter bestemte opskrifter eller stress over, at man reelt spiser noget helt andet end det, man burde i følge opskrifterne (dvs. stress som følge af negative følelser af skyld, skam og dårlig samvittighed)