Tag-arkiv: kosttilskud

Migræne: Sådan kurerede jeg mig selv

Jeg har kureret migræne hos mig selv ved at tage to kosttilskud: B2-vitamin og magnesium.

Jeg har helt konkret taget de to produkter, du kan se på billedet her. De bliver begge forhandlet af helsekostbutikker.

Per Brændgaard har behandlet sin migræne med kosttilskud.
B2 og magnesium mod migræne.

Jeg har døjet med migræne, siden jeg var ung. Det har været meget ubehagelige anfald med aura og kvalme.

For et par år siden faldt jeg over forskning, der linkede et mineral (magnesium) og et B-vitamin (B2) til forebyggelse af migræne. Jeg begyndte så at tage en af hver tre gange om dagen (morgen, middag og aften), og det virkede nærmest fra dag 1. Jeg tager nu lidt mindre, og jeg tilpasser dosis til stress i mit liv. Stress har det nemlig med at øge risikoen for anfald. Så jeg tager mere i perioder med stress. Jeg kan stadigvæk mærke, hvordan tilskuddet får øjnene og hjernen til at slappe af allerede efter en time. Ah… 🙂

Indenfor det sidste års tid har jeg haft et par migræneanfald, og det har hver gang været fordi, jeg har glemt at tage mine tilskud i nogle dage.

Kosttilskud mod migræne

At det har virket for mig, er selvfølgelig ikke nogen garanti for, at det også vil virke for dig, men det er værd at afprøve.

Det er vigtigt, at du vælger de rigtige typer B2 og magnesium, og at du tager en tilstrækkelig høj dosis. Jeg har talt med flere, der har prøvet B2 og magnesium, og når jeg har spurgt ind til, præcis hvad de har taget, så har de taget alt for lidt. Magnesium har de typisk taget i den billige magnesiumoxid-udgave, der har en meget dårlig optagelighed. Magnesium skal ind i hjernen for at virke. Hvis det bare ryger direkte i toilettet (fordi det ikke bliver optaget), så gør det ingen gavn.

Du kan bl.a. købe produkterne her:

 

 

Kosttilskud kan være en god ide

Det har i mange år været ilde set i ernæringsfaglige kredse, at man som rigtig kostvejleder anbefaler klienter at tage kosttilskud. Den modstand mod kosttilskud har bidraget til bevægelsen fra næringsstoffer til kost som religionskrig og den store forvirring, som mange danskere befinder sig i nu.
 
Kosttilskud kan gøre en stor forskel for mange mennesker. Det er vigtigt, at det er de rigtige mennesker, der tager de rigtige tilskud i de rigtige doser på de rigtige tidspunkter. Det kræver individuel rådgivning hos en specialist med en videnskabelig uddannelse i ernæring.

Læs videre Kosttilskud kan være en god ide

De glemte næringsstoffer

Næringsstofferne blev glemt, da sund kost blev til religion. Dermed overser vi, hvad ernæring egentlig handler om: at dække kroppens behov for næringsstoffer.

Så lad mig lige repetere, hvad kroppen egentlig har behov for: vand, energi (kalorier), kulhydrat, protein (essentielle aminosyrer), fedt, essentielle fedtsyrer (omega-3 og omega-6), kostfibre, vitaminer og mineraler.

Det er skruen uden ende at diskutere, om den ene kosttype er sundere end den anden. Sund kost kan sammensættes på uendeligt mange forskellige måder, da de forskellige næringsstoffer findes i mange forskellige madvarer, drikkevarer og kosttilskud.

Nu om stunder kan solen også bidrage med vitaminer i form af D-vitamin. Behovet for at få D-vitamin fra kosten afhænger derfor af, hvor meget du er ude i solen her om sommeren.

Individuel kostrådgivning

Ernæring er ikke så indviklet

Optimal ernæring er ikke så indviklet. Det handler om at dække kroppens behov for næringsstoffer uden at få hverken for lidt eller for meget af noget. Det kan man i praksis gøre på mange forskellige måder: med/uden kød, med/uden vegetarmad, med/uden sukker, med/uden kosttilskud, osv.

De underordnede detaljer handler kun om følelser og holdninger. I realiteten kan al mad være en del af sund kost, så længe mængderne er moderate. Det er overdrevet, der er usundt – og alt kan overdrives.

”Vær mådeholdende med alt – inklusiv mådehold.”
Horace Porter (1837-1921)

Ja, jeg tager kosttilskud

Det er politisk ukorrekt og lettere pinligt for en ernæringsekspert at indrømme, at man tager kosttilskud. Men det gør jeg. Hver dag. Jeg har gjort det, siden jeg begyndte at interessere mig for ernæring som teenager.

Det er min erfaring, at når man (især journalister) spørger diætister og andre ernæringseksperter med en videregående, ernæringsfaglig uddannelse, om det er en god idé at tage kosttilskud, så er svaret altid noget i stil med “Nej, det er bedre at få alle næringsstoffer fra rigtig mad” eller “Nej, det er helt overflødigt og penge ud af vinduet” eller sågar “Nej, det kan være direkte usundt at tage tilskud”. Man føler ligesom, at man er nødt til at svare noget i den stil, da man ellers bliver mobbet af sine fagkolleger.

Det er også min erfaring, at de samme ernæringseksperter i forhold til sig selv og nærmeste familie er nogen af dem, der tager aller flest kosttilskud! Hvorfor denne dobbeltmoral?

Der er nok flere årsager:

  1. Det er svært at finde gode argumenter for at anbefale kosttilskud til hele befolkningen
  2. Nogle kan risikere bivirkninger, hvis alle i en befolkning begynder at tage et tilskud
  3. Det er meget lettere at finde gode argumenter for at anbefale kosttilskud til enkeltpersoner (f.eks. ved særlige fysiologiske behov eller særlige vanskeligheder ved at få nok fra kosten på grund af kræsenhed eller allergi)
  4. Individuelle kosttilskud kan skræddersys den enkeltes behov og risiko for bivirkninger
  5. Der er videnskabelig belæg for effekten af bestemte kosttilskud til bestemte problemer
  6. Der er en masse grundviden om betydningen af vitaminer og mineraler m.m., der skaber mulighed for en masse teoretiske virkninger, som det kan give mening at afprøve på individplan, men som det er for usikkert at kommunikere til de brede masser

Jeg tager selv kosttilskud for at optimere energi, modstandskraft og hjernefunktion. Jeg har også en teori om, at det er mit indtag af kosttilskud (i kombination med fuldkorn i store mængder) gennem mange år, der gør, at jeg på trods af mine 43 år stadigvæk har meget hår på hovedet. 🙂