Tag-arkiv: motion
Motion er også sundt for dovendyr
Jeg har gennem flere år været i gang med et udviklingsprojekt, som jeg kalder Motion for Dovendyr. Jeg bruger primært mig selv som forsøgsperson og min egen historie som eksempel. Det er ikke for at dokumentere en effekt; det er for at vise en vej, der i det mindste er farbar for mig.
Læs videre Motion er også sundt for dovendyr
Helt smadret: Flytning er god motion
I forgårs slæbte jeg fem borde og ni tunge stole op til min lejlighed på 4. sal uden elevator. Det var god motion! Jeg var helt smadret bagefter, og også dagen var min krop udmattet af anstrengelsen.
Cykling hæmmer potensen
Et af de tabubelagte områder indenfor sundhed er bivirkninger ved motion.
Hvis du er mand og har prøvet at køre langt på en udendørscykel eller indendørs motionscykel, så har du formentlig bemærket, at følsomheden i dine ædle dele bliver reduceret voldsomt. Penis kan simpelthen føles som vat, når man står af cyklen. Lammelsen aftager heldigvis efter nogle minutter, men der kan samtidig ske permanente skader, der reducerer potensen i seksuelle situationer. Problemet er åbenbart cykelsadlen, der giver et uheldigt tryk på de blodkar, der forsyner penis med blod.
Løsningen på problemet med, at cykling hæmmer potensen er ikke at holde op med at dyrke motion, da motion i sig selv styrker potensen. Løsningen er at skifte til en anden motionsform i stedet for cykling.
Fra cykel til Me-Mover
Inden sommerferien skiftede jeg selv min cykel ud med en Me-Mover, og det er jeg meget begejstret for!
Det er en udendørs stepmaskine, der faktisk er et bedre transportmiddel i København end cyklen. Man ser hele byen i stedet for byens asfalt. Der er ingen saddel — man står op — så der er ikke noget, der kan trykke. Det kunne nu være interessant med et videnskabeligt studie af effekten på potensen af at skifte fra cykling til me-moving.
Note: Videnskabelige undersøgelser af potensproblemet ved cykling:
Effect of Oscillation on Perineal Pressure in Cyclists: Implications for Micro-Trauma. Sex Med. 2018.
Bicycle riding and the bedroom: can riding a bicycle cause erectile dysfunction? Urology. 2015
Cycling-Related Sexual Dysfunction in Men and Women: A Review. Sex Med Rev. 2014
Bicycle riding and erectile dysfunction: a review. J Sex Med. 2010
Cutting off the nose to save the penis. J Sex Med. 2008
Erectile dysfunction after a long-distance cycling event: associations with bicycle characteristics. J Urol. 2004
Motion med lyst eller formål
Det falder mig ikke længere naturligt at dyrke motion. Så jeg er nødt til at snyde mig selv til at få bevæget min krop nok. Her er de to strategier, der virker bedst for mig:
1. Motion med lyst
Motion med lyst er de få former for fysisk aktivitet, som af et ærligt hjerte rent faktisk har lyst til. Alt for mange års alt for hård og ensidig fitnesstræning i min ungdom har desværre smadret en stor del af min naturlige bevægelyst. Men af og til opdager jeg heldigvis nye måder at bevæge kroppen på, som jeg rent faktisk har lyst til at gøre igen. Jeg har f.eks. for nylig opdaget Me-Moveren. Den er sjov!
2. Motion med formål
Det andet, der kan drive min dovne krop til bevægelse, er, når bevægelsen tjener et konkret formål. Det kan f.eks. være, når jeg alligevel skal et eller andet sted hen. Så kan jeg dyrke den form for sport, som jeg kalder TranSport derhen og hjem igen. Ind til videre har det været ved at gå eller cykle, men nu overvejer jeg seriøst den der me-mover-ting… Lyst og formål på én gang!
Sundhed som et fascistisk mikrokosmos
Ydre-kontrolleret sundhed, kost og motion er et mikrokosmos af magthavernes våde drøm om det totalitære, militære, fascistiske samfund, hvor borgerne tror, at kontrollen er for deres eget bedste. Bekæmpelse af fascisme i sundhed er forebyggelse af fascisme i samfundet på en større skala.
Motion: Så lidt kan du nøjes med
Hvis motion ikke er en væsentlig del af din identitet, så er du måske ligesom mig interesseret i at vide, hvor lidt motion du kan nøjes med for at være sund nok.
Sundhedsstyrelsens anbefalinger om fysisk aktivitet giver et godt bud på det. Anbefalingen lyder på mindst 30 minutter om dagen med moderat til høj intensitet. Hver aktivitet skal vare mindst 10 minutter for at tælle med. Mindst to gange om ugen skal der indgå motion med høj intensitet af mindst 20 minutters varighed. Det skal være noget, der forbedrer konditionen og/eller muskelstyrken. Der skal også indgå aktiviteter, der øger knoglestyrken og bevægeligheden i de 20 minutter.
Jeg kan f.eks. godt lide at gå, især når jeg har et konkret formål med det. Et eksempel på en omgang motion i min hverdag er at gå ud og handle. Hvis jeg vælger et supermarked, der ligger 15 min. væk i rask gang, så kan jeg få de 30 minutter den dag ved at handle dagligvarer. Varerne fylder jeg i en rygsæk, så pulsen bliver højere på turen hjem end på turen frem. Jeg behøver så ikke dyrke mere motion den dag. Yes! 🙂
Strækøvelser: Motion uden bevægelse
Jeg er medlem af Fitness dk, hvor jeg dyrker Intuitiv Fitness. Det betyder, at jeg gør de øvelser, som jeg kan mærke, at min krop kalder på fra øjeblik til øjeblik. Man kan også kalde det Mindful Træning. Det skal så bare gøre i høj intensitet to gange om ugen i mindst 20 minutter for at overholde den del af anbefalingen. Jeg kan godt lide at strække ud, men det kræver så nogle ekstra minutter end de 20, da det jo ikke er med høj intensitet. Strækøvelser er nok den motionsform, som jeg bedst kan lide. Måske fordi man kan holde kroppen næsten i fuldstændig ro, mens man dyrker motion. Heldigt at det tæller med i Sundhedsstyrelsens anbefaling om at gøre noget, der øger bevægeligheden. Men altså det tæller desværre ikke med i minutterne.
Skal vi tage en snak om din motion og motivation?
Borgerforslag: El-producerende motionscentre med løn
For et par år siden fik jeg en politisk vækkelse, der nu har konkretiseret sig i mit første borgerforslag til Folketinget.
Jeg foreslår, at den danske stat etablerer el-producerende motionscentre, hvor motionisterne får løn for deres arbejde (energicentre).
Problemer ved den nuværende situation
Verden lider af energiubalance. De fossile brændstoffer (olie m.v.) er ved at løbe tør, og kampen om energien er en fundamental årsag til krigene i Mellemøsten. De fossile brændstoffer er samtidig årsag til meget forurening.
På den anden side så har mange mennesker for meget energi i kroppen i form af for store fedtdepoter. Denne overophobning af energi er årsag til mange sygdomme, bl.a. type 2-diabetes, der koster samfundet mange penge i medicinudgifter m.v.
Mange danskere dyrker motion, men det koster penge, og den omsatte energi går til spilde. Den kemiske energi i maden og fedtdepoterne bliver under motion omdannet til CO2 og varme, der bidrager til den globale opvarmning. Mange motionsapparater i landets nuværende fitnesscentre kræver strøm for at fungere.
Løsningen på problemet
Løsningen på problemet er dynamo-princippet. Du husker det fra dynamo-lygterne i gamle dage, hvor det var pedalkraften, der dannede strømmen. Moderne cykellygter gør det samme på en mere effektiv måde ved hjælp af magneter. Det betyder, at et mindre motionsarbejde leder til en større dannelse af strøm.
Den samme teknologi kan overføres til motionscentre, hvor nye former for kondicykler, trappemaskiner, romaskiner, styrkemaskiner, m.v. danner strøm i stedet for at bruge strøm.
Borgerforslaget går ud på, at den danske stat finansierer en forsøgsordning med lokale el-producerende motionscentre (energicentre). Der vil være etableringsomkostninger til nye motionsudstyr. På sigt vil de nye energicentre dog rent økonomisk være en stor overskudsforretning for både staten og folket.
For at motivere flere til at dyrke motion så omfatter forslaget også, at motionister i de nye energicentre får løn for deres strømproducerende arbejde svarende til 20 % af værdien af den elektricitet, som de producerer. Lønnen beregnes individuelt via registrering af individuelle motionister med fingeraftrykslæser på de nye motionsmaskiner. 20 % af værdien af den producerede elektricitet går til driften af centrene, og de resterende 60 % indgår i den samlede pulje i det lokale el-net.
Beregninger viser, at en engageret cyklist kan gøre cykling i et energicenter til et fuldtidsarbejde, der giver en løn på 25.000,- kr. om måneden. Det vil kunne gøre et betydeligt indhug i de nuværende problemer med arbejdsløshed i Danmark.
Opdatering: Dette var en aprilsnar. 🙂
Motion og sundhed: Hvad er den fundamentale årsag?
Hvad er årsagskæden med motion og sundhed egentlig i det virkelige liv?
Læs videre Motion og sundhed: Hvad er den fundamentale årsag?
Samspillet mellem stress og motion
Samspillet mellem stress og motion er mere kompliceret, end man får indtryk af i mediernes sundhedformidling. Her er nogle gode råd til at få det bedst mulige ud af, hvordan samspillet er mellem stress og motion i dit liv:
Gå en fototur
Find ny motivation og mening til din sunde motion: gå en fototur. Jeg har selv lige været en tur rundt i mit kvarter på Østerbro. Min motivation var, at jeg havde lyst til at tage billeder. Det drev så mine fødder fra sted til sted.
Næring til håret: Prøv denne cocktail
Mange af mine klienter døjer med hårtab og tyndhårethed. Den del af hårtabet, der ikke skyldes genetik, kan rettes op med de rigtige kosttilskud. Jeg har gode erfaringer med disse tre næringsstoffer til håret.
Motion med mere mening: Syv gode råd
Jeg blev i forgårs interviewet til DR P1 og TV Avisen om arbejdsgiverens indblanding i ansattes motionsvaner. Det er på tide med en fundamental nytænkning af motion, og hvordan man motiverer andre og sig selv til sund bevægelse af kroppen. Jeg foreslår en ny sundhedsbevægelse med fokus på motion med mening. Vi skal simpelthen have meningen tilbage i motionen.
Mere motion giver ikke altid bedre livskvalitet: 22 minutter er nok
Mere motion er ikke altid vejen til større livskvalitet. Det viser en ny undersøgelse i juni-nummeret af det videnskabelige tidsskrift Annals of Behavioral Medicine.
Sunde, men inaktive kvinder deltog i undersøgelsen. De blev ved lodtrækning fordelt i to grupper, der skulle dyrke mere motion i et år. Den ene gruppe skulle dyrke lidt mere (150 minutter om ugen), og den anden gruppe skulle dyrke meget mere motion (300 minutter om ugen). Kvindernes samlede livskvalitet blev målt ved starten af projektet og efter et år. Kvinderne kunne selv vælge mellem forskellige former for aerob motion såsom gang, løb, cykling, svømning og roning.
Kvinderne i gruppen med moderat motion fik en betydeligt bedre livskvalitet. 150 minutter om ugen svarer til 22 minutter om dagen. Kvinderne, der dyrkede meget motion, fik det ikke bedre af det. Der var ingen forskel mellem de to grupper. Den moderate motion forbedrede livskvaliteten lige så meget som den voldsomme motion.
Mere motion uden overdrivelse
Den nye undersøgelse bekræfter anden forskning, der har vist, at den helt store forbedring i sundheden og livskvaliteten kommer ved skiftet fra en helt fysisk inaktiv livsstil til en blot moderat aktiv livsstil.
Hvis dit formål med motion er almen sundhed og livskvalitet, så brug din energi på at holde dig blot moderat aktiv hver dag. Det kan da hjælpe at give slip på de vilde planer om marathon, triathlon og Miss Fitness. Når du ikke længere behøver dyrke helt vildt meget motion, så sats i stedet på den motion, som du finder mest motiverende, meningsfuld og behagelig. Det øger chancen for, at du også får det gjort, når du er presset.
Jeg foretrækker selv at gå og danse – dog ikke altid samtidig. 22 minutter svarer til en spilleliste med ca. 6 sange. Rul gardinerne for, skru op for musikken og giv den gas på stuegulvet!
Fri dans: Sådan gør jeg
Fri dans er den bedste motion. Det er min personlige konklusion efter afprøvning af mange alternative former for motion, træning og fitness. Fri dans er baseret på lyst, og man kan gøre det hvor som helst og når som helst.
Sådan dyrker jeg fri dans
Jeg går ind i min stue og lægger to yogamåtter ved siden af hinanden. De udgør så mit dansegulv, og måtterne tager samtidig noget af stødet i gulvet, så jeg ikke generer mine underboere for meget.
Ja, så ruller jeg jo gardinerne for, så mine genboere ikke tror, jeg er blevet tosset. 🙂
Og så kommer jeg til det vigtigste: musikken. Jeg har på forhånd lavet en playliste på Spotify med musik, der giver mig lyst til at bevæge kroppen. Jeg kan godt lide en playliste med varieret musik med forskellig tempo og forskellige følelser. Det giver mulighed for at udtrykke forskellige følelser i dansen og for mere varieret bevægelse af kroppen.
Kunsten i fri dans er at give slip på kontrollen af kroppen. Der er absolut ingen koreografi. Det er helt fri og spontan bevægelse. Det første stykke tid oplevede jeg det sådan, at jeg bevægede mig til musikken. Nu har jeg det sådan, at det er musikken, der bevæger mig. Og det føles endnu mere frit og fedt.
Når så musikken begynder, så starter jeg bare med at stå stille på gulvet og mærke, hvordan musikken aktiverer impulsen til bevægelse, og hvordan den impuls forandrer sig fra øjeblik til øjeblik. Jeg giver slip og lader kroppen bevæge sig frit til musikkens varierende rytme, tempo og udtryk. Ofte synger jeg med på sangene, mens jeg danser, da det ligesom falder mig naturligt.
Så det vigtigste er altså noget med at give slip og blive fri i kroppen og bevægelsen. Det er min erfaring fra undervisning af andre, at det er svært at sætte kroppen helt fri og give helt slip på alle “programmer” om koreografi og “pæn” dans og korrekt teknik. Det hjælper da bevidst at beslutte sig for at danse grimt. Eller lade som om man er fuld og bare gå amok på dansegulvet helt ude af kontrol. Man kan også bare tage små skridt i retning af mere og mere fri dans.
Sådan kan det se ud, når jeg holder en kort dansepause på kontoret:
Fysisk effektiv motion
For at øge den fysiologiske motionsvirkning så er jeg opmærksom på at bruge de store muskelgrupper, bruge hele kroppen og variere bevægelserne. Jeg har særlig fokus på at involvere maven og rygsøjlen på en dynamisk måde. Mange vil nok synes, at det slet ikke er dans, det jeg gør, men snarere motion til musik. Men det vigtigste for mig er den subjektive oplevelse af, at jeg danser og ikke dyrker motion. Motion er kedeligt, men dans er sjovt. For mig. Det kan være, at du har det helt anderledes, og så må du jo bare gå ud fra det.
Når jeg giver den gas i stuen med fri dans, så kan pulsen sagtens komme op i lang tid ad gangen, så det rent fysiologisk giver samme virkning som kedelig motion. Ud over at det er mere motiverende for mig at bevæge kroppen på den måde, så giver det også en mere varieret træning af kroppen end mere ensidig motion som f.eks. løb eller cykling, hvor man bare gentager den samme bevægelse igen og igen og igen, indtil motivationen dør af af kedsomhed.
Vil du danse med?
Hvis du vil danse med mig, så tilbyder jeg instruktion i fri dans som en del af mit tilbud om personlig vejledning. Fri dans er grundtræningen til andre former for alternativ motion såsom dancewalking og intuitiv fitness. Det træner især det anderledes mindset, der skal drive disse alternative former for fri og lystfuld motion. Decideret mindful motion i meget langsomt tempo kan også indgå i grundtræningen, f.eks. i form af klassiske gående meditation.
Kærlig motion uden vold
Mindful motion er kærlig motion uden vold. Det er særligt gavnligt for dig, der ligesom jeg har udviklet post-traumatisk stress af for meget fysisk eller psykisk voldelig træning. Mindful motion (+ masser af ro) er modgiften.
Den omvendte motionskur
Det er veldokumenteret, at slankekure virker fedende ved at øge lysten til det, man ikke må, mens man er på kuren. Det er derfor sandsynligt, at denne omvendte motionskur via de samme psykologiske mekanismer vil medføre øget motion. Ikke lige imens man er på kuren, men på længere sigt.
Motion som arbejde og stress
Jeg betragter motion som energikrævende, stressende arbejde med stor risiko for at kedsomhed.
Spis sundt uden at lave mad – og dyrk motion uden at træne
Hvis du synes, det lyder for godt til at være sandt, så har du brug for at læse videre her.
Læs videre Spis sundt uden at lave mad – og dyrk motion uden at træne
Min holdning til motion
Jeg fik forleden lejlighed til at forklare mine holdninger til motion, slankekure og sundhed i TV2/Bornholm i en paneldebat med professor Bente Klarlund Pedersen og sundhedscoach Ole Nisbeth. Se med her
