Tag-arkiv: politik

Synspunkter på “Rodes stenalderkost”

Med tilladelse af Peter Marckmann bringer jeg her hans synspunkter om “stenalderkost”. Jeg er helt enig i hans synspunkter om dette modefænomen.


1.    Rodes stenalder-koncept er et romantisk fantasifoster. Stenaldermennesket spiste udelukkende lokal mad, som var 100% sæsonpræget og sandsynligvis ganske monoton. Rodes brug af konserverede fødevarer, forarbejdede fødevarer, eksotiske fødevarer og krydderier, salt, mælkeprodukter og olier ligger milevidt fra stenaldermenneskets muligheder og virkelighed. Rodes diæter er en pseudo-rekonstruktion af stenaldermenneskets mad.

2.    Rodes tankegang om, at menneskets gener er indrettet på kød-domineret kost er ren fantasi. Mennesket nedstammer fra aberne, og vi ligger genetisk tættest på chimpanserne (angiveligt 99% gen-fællesskab). Chimpanser og de fleste aber spiser overvejende vegetarisk, men kan dog godt nappe en dyreunge en gang imellem (alt fortæres iøvrigt råt!). Så hvis vi skulle benytte Rodes gen-tankegang, så skulle vi være vegetarer, som af og til supplerede med et stykke råt kød.

3.    Rodes forestilling om, at mennesket ikke kan fordøje kulhydrater er rent tankespind. Menneskets fysiologi er så mangfoldig, at vi netop er i stand til meget effektivt at fordøje næsten alle former for levnedsmidler. Hvad enten vi spiser kød/protein, fedt, stivelse, eller sukkerarter, så er vi i stand til at nedbryde og optage stort set alle de tilgængelige næringstoffer, som findes i maden. Vi er designet til at klare os under meget forskelligartede livsmuligheder. Vi kan overleve på mange ekstreme kostformer, og det har utvivlsomt bidraget til at mennesket lige nu er den dominerende art på jorden (sålænge det varer). Vi kommer dog til kort, når det gælder cellulose-rige planter – dem må vi overlade til drøvtyggerne.

4.    Rodes anbefaling af sin kødrige “stenalder-kost” som vejen til bedre sundhed og mere energi holder ikke. Det er veldokumenteret, at kødspisere får flere livsstilssygdomme end vegetarer – det gælder både kræft og hjertesygdomme. Det er også ganske sandsynligt, at kødrig kost på sigt kan medføre både smertefulde nyresten og alvorlige, kroniske nyreskader. Den japanske befolkning har den længste middellevetid – deres kost er sammenlignet med dansk kost kødfattig og rig på stivelse i form af ris, som Rode fraråder. Danskere ville opnå flere helbredsgevinster ved at ændre kosten i vegetarisk retning end ved at gå Rodes vej.

5.    Rodes “stenalderkost” er asocial  og miljøbelastende. Hvis Rode formår at få rigtig mange mennesker til at spise kødrigt, så vil det betyde, at stadig større dele af landbrugets planteproduktion vil blive anvendt som dyrefoder, og at vi vil opleve stadig større problemer med at skaffe mad nok til den upriviligerede del af menneskeheden, som ikke har råd til kød. Samtidig vil kød- og proteinrig kost forværre problemet med kvælstofudledning til miljøet og dermed forringe kvaliteten af ferskvand og havvand.

Der kan godt opremses yderligere argumenter imod Rodes “stenalderkost”, men jeg håber, at de ovenstående er tilstrækkelige til, at man begynder at forholde sig lidt mere kritisk til konceptet.

Peter Marckmann

Peter Marckmann, overlæge, dr.med.
Tidligere lektor i human ernæring og klinisk professor i nyresygdomme.

Tak, Peter

Sådan gør du din sponsor glad

Jeg har fulgt forskningen inden for ernæring og overvægt tæt i mange år. Ikke som forsker, men som forskningsformidler. Jeg har ofte moret mig over indholdet i de interventioner, der bliver gennemført. Det er helt tydeligt, hvordan det hænger sammen med, hvem der har sponsoreret undersøgelsen.

Her er min opskrift på, hvordan du som forsker på den ene side kan producere forskning, der er god nok til at kunne publiceres i internationale, anerkendte videnskabelige tidsskrifter og på den anden side kan gøre din sponsor fra fødevare- eller medicinalindustrien glad og tilfreds (og villig til at give dig endnu flere penge i fremtiden).

Opskriften er enkel: Sammenlign sponsorens produkt med noget, der er mere usundt eller bare ineffektivt i sig selv.

Eksempel 1. Din sponsor er en chokoladeproducent. Forsøgsdesign: Sammenlign effekten af mørk chokolade med effekten af lys chokolade. Lad endelig være med at sammenligne mørk chokolade med æbler.

Eksempel 2. Din sponsor er en medicinalvirksomhed med en ny slankepille på vej. Forsøgsdesign: Sammenlign effekten af slankekur alene med effekten af slankekur kombineret med medikamentet. Lad endelig være med at gøre selve livsstilsinterventionen effektiv.

Eksempel 3. Din sponsor er den globale mælkeindustri. Forsøgsdesign: Sammenlign effekten af smør med effekten af transfedtsyrerig margarine. Lad endelig være med at sammenligne smør med rapsolie og nødder.

Eksempel 4. Din sponsor er ølproducent. Forsøgsdesign: Sammenlign effekten af øl med effekten af vin. Lad endelig være med at sammenligne øl med vand.

Derudover er der mange sjove eksempler på, hvordan forskere kan fordreje fortolkninger og konklusioner, så det passer til deres økonomiske interesser. De samme rå resultater kunne lige så vel være fortolket og formidlet med det modsatte budskab.

Konsekvensen er, at der kommer mere og mere forskningsbaseret viden om emner, som vi ikke behøver vide noget om. Udviklingen af optimale livsstilsinterventionsmetoder til behandlingen af overvægt og optimalt sunde kostråd generelt bliver hæmmet. Befolkningen bliver mere og mere forvirret om, hvad der er sundt og usundt at spise. Man forføres til at tro, at noget er sundt og slankende, hvor det reelt blot er lidt bedre end noget, der ikke er særligt godt.

Er det nu blevet sundt at spise smør?

De sidste par dage har jeg fået mange henvendelser fra folk, der har set i fjernsynet, at det nu er blevet sundt at spise smør. Jeg ser ikke selv fjernsyn, men så vidt jeg kan google mig til, så tager historien afsæt i en undersøgelse (Sydney Diet Heart Study), der blev offentliggjort i det lægevidenskabelige tidsskrift British Medical Journal 5. februar 2013. Hele originalartiklen kan læses her.

Læs videre Er det nu blevet sundt at spise smør?

Ni grunde til ikke at spise proteinrig kost

Det er for tiden moderne at spise proteinrig kost, hvis man gerne vil tabe sig. I min nyeste klumme i Femina fraråder jeg, at overvægtige spiser for mange proteiner, da det bl.a. kan føre til nyresygdomme på længere sigt. I forbindelse med klummen har jeg interviewet overlæge, dr.med. Peter Marckmann, der er ekspert på området. Klummen er kommet på nettet i dag, og du kan læse den her.

Peter Marckmann havde et debatindlæg i Ugeskrift for Læger 14. januar 2013, hvor han kom med ni grunde til ikke at anbefale proteinrig kost. Han advarer mod, at danske læger og den danske befolkning falder i den proteinrige gryde. Marckmann forklarer, at proteinrig kost findes i forskellige udgaver og med betegnelser som diogeneskosten, verdens bedste kur, atkinsdiæten og stenalderkost.

Her er Peter Marckmanns ni gode grunde til ikke at vælge proteinrig kost som middel til at fremme sundheden:

1. Der var intet påviseligt vægttab ved at spise proteinrig kost i verdens største undersøgelse af emnet (Diogenes-studiet). Reference

2. Verdens muligvis sundeste og mest velundersøgte kosttype – middelhavskosten som den så ud på Kreta omkring 1960 – var rig på kulhydrater (brød og kartofler), fattig på protein og meget fattig på animalsk protein (kød). Reference

3. Forekomsten af både overvægt og andre velfærdssygdomme er højest i befolkningsgrupper, der har relativ høj indtagelse af kød og protein. USA er et godt eksempel. I en svensk undersøgelse fandt man øget hjertesygelighed blandt personer, der gik på proteinrige og kulhydratfattige kure. Reference

4. Berømte kostforsøg som Lyon Diet-Heart Trial og DASH-studiet har vist markant gavnlige effekter af proteinbegrænset kost på hjertedødelighed og blodtryk. Reference (Lyon) Reference (Dash) Reference (Dash 2)

5. Høj indtagelse af protein medfører øget nyrebelastning (renal hyperfiltration), hvilket anses for at kunne føre til kronisk nedsat nyrefunktion. Reference

6. Høj indtagelse af protein, specielt kød, medfører øget uratbelastning og dermed øget risiko for urinsyregigt og nyresten. Reference

7. Høj indtagelse af rødt kød menes at øge tendensen til at udvikle tyktarmskræft.

8. Proteinrig kost er meget ressourcekrævende og vil forstærke problemet med at brødføde verdens befolkning.

9. Proteinrig kost er mere miljøbelastende end andre kosttyper, da kvælstofudledningen fra produktionsdyr og mennesker vil stige proportionalt med proteinindholdet i kosten.

Jeg har også tidligere advaret mod den moderne proteinmani i to klummer:

– Er der gået mani i vores protein-spisning?

– Spis fibre i stedet for protein

I den sidste klumme kan du læse, hvad jeg anbefaler, at vi spiser i stedet for overspisning af protein. Det gælder, både hvis du er overvægtig og vil ned i vægt, og hvis du “bare” vil holde din krop så sund som mulig i så lang tid som mulig.

To myter om små skridt og mindful spisning

Myte: Små skridt går ud på at tabe sig langsomt

Sandhed: Små skridt går ikke ud på at tabe sig langsomt. Små skridt i kosten med henblik på vægttab går ud på at foretage ændringer i sine sædvanlige kostvaner, som man selv oplever som små (dvs. subjektivt/psykologisk set), og som kroppen ”oplever” som mere gavnlige (dvs. objektivt/fysiologisk set). Små skridt har ikke noget vægttabets tempo at gøre. Det har udelukkende noget at gøre med den subjektive oplevelse af ændringerne. De rigtige små skridt fører til store vægttab.

Myte: Mindful spisning går ud på, at man ikke må snakke sammen

Sandhed: Mindful spisning har ingen regler om, at man ikke må tale sammen ved spisebordet. Der er faktisk slet ingen ydre regler om, hvad man må, og hvad man ikke må. Mindful spisning er indre små skridt, hvor man fokuserer opmærksomheden på sult, sanselighed og nydelse ved spisning. De fleste, der begynder at praktisere mindful spisning, begynder at være mere stille, mens de spiser, fordi de er dybt koncentrerede om maden. Madro er derfor ikke en regel, men en behagelig konsekvens af mindful spisning.

Mere om mindful spisning

Sundhed skal være menneskelig

Alt, hvad jeg laver, er ud fra en vision om menneskelig sundhed.

Menneskelig sundhed er baseret på disse 10 principper:

1. Sundheden skal tilpasse sig mennesket. Mennesket skal ikke tvinges ind i et totalitært sundhedsregime.

2. Sundhed er hverken moral, religion eller livets mening. Det er ikke nødvendigvis ‘godt’ bare fordi, det er ‘sundt’.

3. Der findes ikke ‘dårlige’ livsstilsvaner. Alt har en mening fra den enkeltes indre perspektiv. Den mening er nøglen til forandring.

4. Fysisk usund livsstil kan være lige så ‘god’ som fysisk sund livsstil.

5. Der er frihed og fleksibilitet til at spise og leve sundere på uendeligt mange forskellige måder og i uendeligt mange forskellige grader.

6. Den enkelte bestemmer selv hvad, hvordan, hvornår, hvor hurtigt og hvor vidt, man vil leve sundere.

7. Forskellighed, mangfoldighed og uperfekthed skal hyldes.

8. Der er intet ‘mål’. Alt er proces. Alt er vej. Målet er blot en del af vejen.

9. Alle mennesker har allerede de indre ressourcer, der kan drive en stabil, sund livsstilsændring: opmærksomhed, undren, udforskningstrang, tålmodighed, dømmekraft, humor, sund fornuft og sans for, hvad der er godt for en.

10. Den eneste effektive hjælp til individer om livsstilsændring er hjælp til selvhjælp – dvs. hjælp til at gøre god brug af de indre ressourcer.