Tag-arkiv: psykologi

Små skridt gennem kaos

Vejen fra kur til kurs går gennem kaos.

Jeg forstår godt, at mange holder fast i kure. En kur giver tryghed, klarhed over hvad man skal gøre, og man slipper for at tage stilling til noget selv.

Når man slipper kuren bliver man konfronteret med kaos. Og det kan være ret så forvirrende og ubehageligt.

Det kan derfor virke som om, at valget står mellem kurens fængsel eller frihedens kaos. Men prøv at give kaos en chance. Det er kun en periode, indtil du har vænnet dig til at være på kurs i stedet for kur. Du behøver ikke kaste dig ud i kaos fra den ene dag til den anden. Du kan tage små skridt fra kur til kaos – og derfra videre fra kaos til kurs.

De små skridt handler derfor både om det, du konkret gør i forhold til livsstilsændring og om dine mentale små skridt i dit overordnede mindset.

Start med at vurdere dit udgangspunkt. På en skala fra 1 til 5, hvorvidt oplever du så, at du er på kur eller kurs nu?
1 = Total kur
2 = På vej fra kur til kaos
3 = Total kaos
4 = På vej fra kaos til kurs
5 = Total kurs

Accepter, hvor du befinder dig nu og tag små skridt i retning af 5.

Hvis du synes, det er svært, så har du måske brug for hjælp fra en Slankekurs Rådgiver. Dem er vi i gang med at uddanne på At Work Skolen.

Jeg er perfekt

Sundhed handler for mig om at være perfekt. Jeg hedder Per, så jeg stræber efter at være perfekt sund. 🙂

Eller med andre ord: Sundhed er individuelt. Det gælder om at fokusere på de sundhedsfaktorer, der er relevante for den enkelte og gribe dem an på den måde og i det omfang, der er meningsfyldte og og mulige.

Der er ingen one-size-fits-all, når det kommer til sundhed. Både relevans, måder, omfang, meninger og muligheder varierer fra person til person, fra situation til situation og fra livsfase til livsfase.

Camilla skal være camillafekt. Christian skal være christianfekt. Erica skal være ericafekt. Og så videre.

Og hvis du hedder Kon, ja så skal du være konfekt. 🙂

 

 

 

 

 

Sukker er ok til børn med ADHD

I de forgangne år har der været meget debat om kostens betydning i behandlingen af børn og unge med ADHD.

Sundhedsstyrelsen har netop udgivet ’National klinisk retningslinje for udredning og behandling af ADHD hos børn og unge‘. Kosten bliver nævnt flere steder, og jeg giver jeg her et sammendrag af de evidensbaserede anbefalinger.

Der er en stærk anbefaling imod at anvende udelukkelse af sukker i kosten hos børn og unge i alderen 6-18 år med ADHD.

Der er en svag/betinget anbefaling imod at anvende tilskud af flerumættede fedtsyrer, og udelukkelse af farvestoffer fra kosten bør kun prøves efter nøje overvejelse.

Eksperterne fraråder det, fordi det ikke virker.

Retningslinjen siger videre, at det er god praksis at anbefale børn og unge med ADHD at føde Fødevarestyrelsens officielle kostråd – ligesom alle andre børn og unge.

Det er helt andre former for behandling end diæt, der hjælper disse børn og unge. Det, der virker, er sådan noget som computerbaseret kognitiv træning, social færdighedstræning og farmakologisk behandling.

Jeg har selv frarådet frarådelsen af sukker til børn og unge med ADHD i mange år. Det er min erfaring, at det at gøre sukker til noget forbudt blot gør det hele værre. Børn og unge med ADHD spiser og drikker ofte meget sukker. Det skal efter min mening ses som en konsekvens af ADHD og ikke som en årsag til forstyrrelsen. Den naturlige reaktion på stress er, at man indtager mere sukker, da det virker beroligende og afstressende. Når ADHD bliver behandlet effektivt med psykosociale metoder, så falder trangen til de søde sager.

Bestem selv!

Selvbestemmelse er vejen til sunde kostvaner og varigt vægttab. Det viser ny psykologisk forskning fra New Zealand.

1.600 kvinder på 40-50 år deltog i undersøgelsen. Hver kvinde skulle udføre en psykologisk test, der viste, hvorvidt hun regulerede sin spisning indefra og med afslappet selvregulering (’indre regulering’) eller udefra og med anstrengt selvkontrol (’ydre kontrol’). Ydre kontrol er typisk det, man gør, når man er på kur. Indre regulering er det, man gør, når man er på små skridt og mindful spisning.

Undersøgelsen viste en klar sammenhæng mellem, hvordan kvinderne regulerede deres spisning og vægten. Body Mass Index viste sig at være 2 % mindre for hver 10 enheders stigning i indre regulering og 1,4 % højere for hver 10 enheders stigning i ydre kontrol.

Deltagernes konkrete kostvaner blev også undersøgt. Der var den samme sammenhæng som ved BMI: Jo mere selvbestemmelse i form af fleksibel, indre regulernig des sundere kostvaner. Og omvendt: Jo mere man prøver på at kontrollere spisningen via ydre kontrol og rigide regler, des mere usundt spiser man.

De sundere kostvaner hos de autonome kvinder kunne kun delvist forklare, hvorfor de var mere slanke. Men den indre selvbestemmelse havde også en selvstændig effekt ud over de forskelle i konkrete kostvaner, som forskerne kunne måle. Resten af effekten kan skyldes, at når man regulerer spisningen indefra i stedet for udefra, så spiser man mere i takt med kroppens behov (sult og mæthed), og man får ikke så mange spiseflip.

Den nye forskning hjælper til at forklare, hvorfor slankekure og kostplaner hos mange mennesker virker fedende i stedet for slankende på længere sigt. Kure og faste planer er nemlig ydre madkontrol i en så ekstrem grad, at den frie, indre selvbestemmelse bliver fuldstændig smadret. Det er umenneskeligt og usundt. Slankekure lærer dig at tage på.

Forskerne forklarer, at deres resultater stemmer godt overens med meget andet forskning omkring den såkaldte ’Self-Determination Theory’. Det er en teori om menneskelig motivation, der understreger, at motivation og adfærdsregulering er nødt til at komme indefra, hvis det skal være bæredygtigt. Forskerne anbefaler mere selvbestemmelse på ernæringsområdet. Mere magt til folket.

Du synes måske, at det lyder paradoksalt, at du er nødt til at give slip på kontrollen for at kunne ”kontrollere” din spisning. Forklaringen er, at den ydre kontrol, som det kræver at overholde kostplaner, er en form for selvkontrol, som hurtigt bliver brugt op hos langt de fleste af os. Der er dog måske 5-10 % af os, der trives godt med madplaner og kostregler – også på længere sigt. De resterende 90-95 % må gribe det an på en helt anden måde.

“Ingen kan give dig bedre råd end dig selv.”
Cicero (106-43 f.v.t.)

Reference:
Leong SL et al. Self-Determined, Autonomous Regulation of Eating Behavior Is Related to Lower Body Mass Index in a Nationwide Survey of Middle-Aged Women. Journal of the Academy of Nutrition and Dietetics. 2012;112(9):1337-1346. Abstract

To myter om små skridt og mindful spisning

Myte: Små skridt går ud på at tabe sig langsomt

Sandhed: Små skridt går ikke ud på at tabe sig langsomt. Små skridt i kosten med henblik på vægttab går ud på at foretage ændringer i sine sædvanlige kostvaner, som man selv oplever som små (dvs. subjektivt/psykologisk set), og som kroppen ”oplever” som mere gavnlige (dvs. objektivt/fysiologisk set). Små skridt har ikke noget vægttabets tempo at gøre. Det har udelukkende noget at gøre med den subjektive oplevelse af ændringerne. De rigtige små skridt fører til store vægttab.

Myte: Mindful spisning går ud på, at man ikke må snakke sammen

Sandhed: Mindful spisning har ingen regler om, at man ikke må tale sammen ved spisebordet. Der er faktisk slet ingen ydre regler om, hvad man må, og hvad man ikke må. Mindful spisning er indre små skridt, hvor man fokuserer opmærksomheden på sult, sanselighed og nydelse ved spisning. De fleste, der begynder at praktisere mindful spisning, begynder at være mere stille, mens de spiser, fordi de er dybt koncentrerede om maden. Madro er derfor ikke en regel, men en behagelig konsekvens af mindful spisning.

Mere om mindful spisning