Tag-arkiv: slank

Slankekure øger lysten til at spise

Ny forskning viser, at en slankekur medfører en vedvarende forøget lyst til at spise. Det er en vigtig grund til, at de fleste tager på igen efter en kur, og mange tager endnu mere på efter kuren, end de tabte under kuren.

Den nye undersøgelse viste, at sulten og lysten til at spise er forøget mindst et år efter afslutningen af kuren. Til gengæld var deltagerne i undersøgelsen i stand til at vedligeholde deres vægttab takket være et intensivt vedligeholdelsesprogram. I den virkelige verden ville vægten nok bare være smuttet op igen efter kuren som følge af den forøgede spisetrang.

Hvis du taber dig med en slankekurs, der inkluderer mindful spisning, så lærer du at håndterer sulten og lysten, mens du taber dig, så du ikke først skal bøvle med det bagefter.

Sådan bliver du slank uden sult

Kilde: Investigation of the long-term sustainability of changes in appetite after weight loss. International Journal of Obesity volume 42, pages1489–1499 (2018)

 

 

Drop slankekuren og lev længere

Uanset hvilken slankekur du er på eller overvejer at gå på, så er det sundeste, du kan gøre simpelthen at droppe den.

At droppe slankekuren er ikke det samme som at være ligeglad med, hvad man spiser, eller hvad man vejer. Hvis du ønsker et sundt og stabilt vægttab, så skal du bare gå på slankekurs med små skridt i stedet for slankekur med store skridt.

Jeg har udviklet et email-slankekursus, hvor du kan lære kunsten at blive slank uden bivirkninger.

Den primære grund til, at slankekure er så usunde er formentlig, at kroppen tager skade af et for hurtigt vægttab. Kroppen bliver fedtforgiftet, når fedtet vælter ud af fedtdepoterne for hurtigt som på en decideret kur. Hvis vægttabet skal være sundt og bæredygtigt, så skal det foregå stille og roligt. Helt uden at presse på med vold og magt. På den måde undgår du både de fysiologiske og de psykologiske bivirkninger ved dit slankeprojekt.

Vægttab: Lad være med at skyde gråspurve med kanoner

Vil du gerne opnå et effektivt og stabilt vægttab? Så lad være med at hoppe på en diæt.

Behandling af overvægt med en totalitær diætplan svarer til at skyde gråspurve med kanoner. Det gælder enhver totalitær diætplan, også dem der er baseret på blodsukkermåling, og som påstår at være baseret på videnskab.

Læs videre Vægttab: Lad være med at skyde gråspurve med kanoner

Overvægt kan ikke kureres med bøvlede opskrifter på mærkelig mad

Hver januar og august undrer jeg mig ekstra meget over den udbredte tro på, at overvægt kan kureres med en kur.

Alle populære slankekure består af en samling af besværlige opskrifter på underlig mad. Det vil give vægttab, så længe man har overskud til at overholde kuren, simpelthen fordi man spiser færre kalorier. Men de bøvlede opskrifter og den mærkelige mad er samtidig årsagen til, at en kur næsten aldrig fører til varig vaneændring og vægttab.

Slankekur som fuldtidsarbejde

At overholde en kur kræver nærmest et fuldtidsarbejde med planlægning, indkøb og tilberedning af mærkelig mad. Maden er bøvlet og mærkelig, fordi den ligger meget langt væk fra den mad, man plejer at lave og spise. Det kan godt være, at man synes, at kurmaden smager godt, når man endelig har fået den lavet, men velsmag er slet ikke nok til at sikre varig ændring. En slankekur er at springe over, hvor gærdet er højest. Og det er næsten altid så højt, at man aldrig helt kommer over. Det er simpelthen for bøvlet og krævende til, at man orker at blive ved på sigt. Man dropper derfor kuren, når resten af livet begynder at presse sig på med opgaver og krav.

At gå på kur er en måde at øge stress på. De fleste mennesker reagerer på stress ved at få mere lyst til at spise, fordi spisning af lækkerier virker afstressende. Kurens strenge regler og fængselsagtige rammer fremmer dermed den stress-spisning, der ofte er den fundamentale årsag til overvægten. Man kommer ind i en ond cirkel med mere og mere vægtøgning — og et mere og mere usundt forhold til mad.

Overvægt og mærkelig mad

Slankebøger burde slet ikke handle om mad

Alle populære kure er rige på flotte billeder af lækker mad. Bøvlet og mærkelig, men samtidig meget lækker mad, når først maden er blevet lavet og stylet. De fleste populære slankebøger er faktisk bare kogebøger, hvilket er ret underligt, da årsagen til overvægt jo er, at man spiser for meget og måske går for meget op i mad. Hvis slankebøger skulle virke varigt slankende, så skulle der være opskrifter på andre former for tidsfordriv end mad. Der burde være billeder af andre lækre ting end mad. Så man kan lære at gøre noget andet end at spise og opnå nydelse og afstressning på andre måder end med mad og drikke. Det kunne f.eks. være en strikkebog. Den ville samtidig lægge op til, at man bruger sine hænder på andet end at føre mad ind i munden.

Det er mit indtryk, at mange egentlig udmærket ved, at slankekure ikke er løsningen. Grunden til, at de alligevel er så dragende, er, at når man er på kur, så slipper man for at tage stilling. Man slipper for at blive bevidst og vælge selv. Man slipper for at konfrontere sig med sine vaner, som de reelt er. Kuren gør, at man kan fortsætte med at forholde sig bevidstløst til sin mad og de mange betydninger, som maden har i hverdagen og livet. En kur er lige så bevidstløs eksistentiel eskapisme som overspisning på autopilot. Det er to sider af samme problem.

Det, vi har brug for, er at vågne op og blive bevidste. Man vil da indse, at vejen til varigt vægttab omfatter noget helt andet end en ny kur. Men det kræver mod at blive bevidst og forholde sig til livet, som det er.

Penge og magt fastholder myten om overvægt og madbøvl

En vigtig grund til, at myten om madopskrifter som løsningen på overvægt varer ved, er nok, at der er mange penge i det. Det sælger bøger, blade, TV-udsendelser, konsultationer og forløb. Det fastholder også opfattelsen af, at folk ikke kan finde ud af noget selv, men de har brug for ernæringseksperter, der udvikler specielle opskrifter med magisk slankevirkning. Det handler om magt, og folk elsker mærkeligt nok at være magtesløse, når det kommer til sundhed og ernæring.

Manifest for sund sul

For nogle måneder siden mødte jeg psykolog Michelle Angelica Kaptain i Aalborg. Vi blev enige om at gøre noget sammen for at fremme et fysisk og psykisk sundere syn på “overvægt”.

Vi har nu sammen udarbejdet dette manifest. Vi håber, det vil sprede frihed og glæde. Del det gerne i dit netværk med dem, du mener kunne have godt af at tænke mere i denne retning.

Læs videre Manifest for sund sul

Hvad? Skal jeg selv bestemme? Nej, nej, nej! Kost rundt med mig. Pisk mig. Straf mig!

Siden 2000 har jeg i stigende grad arbejdet i en humanistisk retning i forhold til sund kost og slankekure.

Det startede i 2000, hvor jeg udgav min første bog, ‘Spis som du vil’. Anmelderne kaldte mig “menneskekærlig”, og bogen fik en hel del omtale. Men den solgte dårligt. Meget dårligt. Jeg tror, der gik 10 år, før første oplag var udsolgt…

Læs videre Hvad? Skal jeg selv bestemme? Nej, nej, nej! Kost rundt med mig. Pisk mig. Straf mig!

Slankekure øger risikoen for at dø

Det er ikke for sjov, at jeg advarer mod slankekure.

En ny rapport fra Vidensråd for Forebyggelse konkluderer, at raske overvægtige, der taber sig, dør for tidligt. Slankekure forkorter simpelthen livet for de mange overvægtige, der ikke er syge af at veje for meget. Vidensrådet anbefaler, at fokus flyttes fra vægttab til at holde en stabil vægt med sund kost og fysisk aktivitet.

Læs videre Slankekure øger risikoen for at dø

Ni grunde til ikke at spise proteinrig kost

Det er for tiden moderne at spise proteinrig kost, hvis man gerne vil tabe sig. I min nyeste klumme i Femina fraråder jeg, at overvægtige spiser for mange proteiner, da det bl.a. kan føre til nyresygdomme på længere sigt. I forbindelse med klummen har jeg interviewet overlæge, dr.med. Peter Marckmann, der er ekspert på området. Klummen er kommet på nettet i dag, og du kan læse den her.

Peter Marckmann havde et debatindlæg i Ugeskrift for Læger 14. januar 2013, hvor han kom med ni grunde til ikke at anbefale proteinrig kost. Han advarer mod, at danske læger og den danske befolkning falder i den proteinrige gryde. Marckmann forklarer, at proteinrig kost findes i forskellige udgaver og med betegnelser som diogeneskosten, verdens bedste kur, atkinsdiæten og stenalderkost.

Her er Peter Marckmanns ni gode grunde til ikke at vælge proteinrig kost som middel til at fremme sundheden:

1. Der var intet påviseligt vægttab ved at spise proteinrig kost i verdens største undersøgelse af emnet (Diogenes-studiet). Reference

2. Verdens muligvis sundeste og mest velundersøgte kosttype – middelhavskosten som den så ud på Kreta omkring 1960 – var rig på kulhydrater (brød og kartofler), fattig på protein og meget fattig på animalsk protein (kød). Reference

3. Forekomsten af både overvægt og andre velfærdssygdomme er højest i befolkningsgrupper, der har relativ høj indtagelse af kød og protein. USA er et godt eksempel. I en svensk undersøgelse fandt man øget hjertesygelighed blandt personer, der gik på proteinrige og kulhydratfattige kure. Reference

4. Berømte kostforsøg som Lyon Diet-Heart Trial og DASH-studiet har vist markant gavnlige effekter af proteinbegrænset kost på hjertedødelighed og blodtryk. Reference (Lyon) Reference (Dash) Reference (Dash 2)

5. Høj indtagelse af protein medfører øget nyrebelastning (renal hyperfiltration), hvilket anses for at kunne føre til kronisk nedsat nyrefunktion. Reference

6. Høj indtagelse af protein, specielt kød, medfører øget uratbelastning og dermed øget risiko for urinsyregigt og nyresten. Reference

7. Høj indtagelse af rødt kød menes at øge tendensen til at udvikle tyktarmskræft.

8. Proteinrig kost er meget ressourcekrævende og vil forstærke problemet med at brødføde verdens befolkning.

9. Proteinrig kost er mere miljøbelastende end andre kosttyper, da kvælstofudledningen fra produktionsdyr og mennesker vil stige proportionalt med proteinindholdet i kosten.

Jeg har også tidligere advaret mod den moderne proteinmani i to klummer:

Er der gået mani i vores protein-spisning?

Spis fibre i stedet for protein

I den sidste klumme kan du læse, hvad jeg anbefaler, at vi spiser i stedet for overspisning af protein. Det gælder, både hvis du er overvægtig og vil ned i vægt, og hvis du “bare” vil holde din krop så sund som mulig i så lang tid som mulig.