Tag-arkiv: systemkritik

Kritisk tænkning er en mangelvare

Kritisk tænkning er en stor mangelvare i medielandskabet i dag. Jeg oplever en polarisering med naivister på den ene side og konspirationsteoretikere på den anden. Det er skadeligt for udviklingen af sund politik og fred i verden.

Jeg har lavet en model, der illustrerer, hvordan jeg opfatter medielandskabet. Vi ser polariseringen både indenfor sundhedsdebatten og indenfor fredsdebatten, som er de to områder, jeg følger mest med i.

Hvis du er naivist, så vil du have gavn af at åbne dit sind for alternative forklaringer. Du kan f.eks. starte med 9/11, Bygning 7 og krigen mod terror.

Hvis du er røget ud af konspirationstangenten, så vil du have godt af at tænke mere kritisk og realistisk med fokus på evidens. Du kan f.eks. prøve at koble en konspirationsteori på din aktuelle konspirationsteori. Altså skabe en slags meta-konspirationsteori. Du kan på den måde indse, at konspirationsteorier er skruen uden ende. Dette trick med at udvikle falske konspirationsteorier ovenpå sande konspirationer bruges aktivt i informationskrigen på internettet. Og hvis dit sind er for åbent, så falder du pladask for det. Det er derfor, at konspirationsteoretikere ikke er nogen reel politisk trussel for magthaverne.

Kritisk tænkning er en mangelvare

 

Den Store Illusion om Ting

Julen er højsæson for Den Store Illusion om Ting.

Den startede i kølvandet på industrialiseringen, hvor Sigmund Freuds nevø Edward Bernays (1891-1995) blev hyret af den amerikanske industri. Industrien frygtede, at folk ville holde op med at købe nye ting, når deres fysiske behov var blevet mættet.

Bernays kom op med den geniale idé, at industrien skulle begynde at markedsføre fysiske ting til forbrugernes psykologiske behov. Indtil da havde al markedsføring handlet om at fremhæve produkternes fysiske funktioner. Men de fysiske behov var ved at være mættet. Og industrien ville jo gerne blive ved med at producere og sælge ting. Det er svært at producere og sælge følelser direkte. Glæde kan ikke puttes på flaske.

Bernays metoder viste sig at være enormt effektive, og der kom gang i hjulene igen i industrien. Folk begyndte at købe nye ting, som de ikke havde brug for. Materialismen blev skabt med den kroniske jagt på materielle ting for at dække følelsesmæssige behov.

Bernays kaldte selv sin metode for propaganda. Men da det gav modstand i bevidste befolkningsgrupper, skiftede han navn til public relations eller PR. ‘Propaganda’ signalerer manipulation, mens ‘public relations’ lyder som fin pleje af relationerne til omverdenen.

Den Store Illuision om Ting

Metafænomenet er det, jeg kalder Den Store Illusion om Ting. Illusionen er, at vi ved at købe fysiske ting kan få dækket psykologiske behov, der slet ikke har noget at gøre med tingene. Det kan f.eks. dreje sig om behov at udtrykke kærlighed (= købe og give ting som gaver), behov for at udtrykke at man er noget særligt (= købe unikke ting), behov for at udtrykke at man er økonomisk succesfuld (= købe dyre ting), behov for at tiltrække intime relationer (= købe nyt tøj, ny parfume, nye sko, nye smykker, osv. osv. osv.), behov for trøst og selskab (= købe og spise chokoladefrøer), behov for at vise at man har overskud (= købe bøger med opskrifter på trendy mad, som man aldrig laver, selvom bogen altid ligger fremme), og sådan kan man fortsætte listen i en uendelighed.

Her i december kommer illusionen til udtryk i form af mad og julegaver som tomme erstatninger for psykologiske behov om fællesskab, nærhed, nærvær, samvær, ro, håb, værdsættelse, kærlighed og åndelighed.

Sænk stress og spar mange penge

Hvis du for alvor vil reducere stress (og spare penge, mange penge!) i dit liv, så vågn op og indse Den Store Illusion om Ting og træf en bevidst beslutning om at stå af ræset. Det har gennemgribende konsekvenser både for dit forbrug og måske også for dit arbejde. Når du først er blevet desillusioneret på den gode måde, så er det nemlig svært at fortsætte i et job, der egentlig går ud på sælge unødvendige, materielle ting ved at appellere til menneskers dybe psykologiske behov og længsler, som materielle ting aldrig kan tilfredsstille. Det vil forhåbentlig starte en proces i retning af mere mental sundhed, når du nu med vågen bevidsthed med små skridt kan gå direkte efter dine reelle, menneskelige behov, der slet ikke handler om ting.