To gode grunde til at tage kosttilskud

Der er to gode grunde til at tage kosttilskud:

  1. Din kost indeholder formentlig mindre end en person som du har behov for
  2. Du fejler noget som specifikke kosttilskud kan modvirke

Kosttilskud fordi din kost er utilstrækkelig

Der er kan være flere grunde til, at din kost indeholder mindre af et eller flere næringsstoffer, end du har behov for. Kosttilskud kan være en genvej til at få dækket alle næringsbehov, hvis du ikke kan spise en tilstrækkelig mængde eller typemæssig variation af rigtig mad til at få dækket dine behov ad den vej. Nogle gange kan eller vil man bare ikke spise den mad, der skal til for at dække alle behov. Det kan man mene om, hvad men vil, men kosttilskud er ikke desto mindre en praktisk løsning for mange.

Her er nogle eksempler på mennesker, der kan have gavn af at tage kosttilskud af denne grund:

  • Veganere: B12-vitamin
  • Kræsne, småtspisende og multiallergikere: multivitaminer og -mineraler
  • Indelukkede: D-vitamin
  • Junkfoodies: multivitaminer og -mineraler

Kosttilskud som ernæringsterapi

Jeg har gode erfaringer med at behandle andre (og mig selv…) med målrettede kosttilskud mod bl.a. migræne, depression, angst, OCD, stress og søvnproblemer. Det er individuelt, hvad der skal til, men det drejer sig sædvanligvis om væsentligt højere doser end de anbefale daglige indtag. Det betyder ikke, at anbefalingerne er forkerte. Det betyder bare, at når man bruger næringsstoffer som terapi, så kan det kræve noget helt andet og mere.

Ernæringsterapi med kosttilskud fungerer som medicin, så det er ikke noget, man skal lege med uden faglig viden. Ligesom andre former for medicin så kan kosttilskud med næringsstoffer i høje doser have både virkninger og bivirkninger. Ligesom andre former for medicin så gælder det om at finde den optimale kombination og dosering af kosttilskud for den enkelte. Og det kan være meget individuelt. Og ligesom med medicin, så skal man også kun tage kosttilskud, hvis de gavnlige virkninger er tilstrækkeligt store og bivirkningerne tilstrækkeligt små.

Kosttilskud med dårligt ry

Den bivirkning, som alle kosttilskud har, er, at de koster penge. Men de rigtige  kosttilskud kan være pengene værd i mange tilfælde. Mange tager desværre kosttilskud, der ikke har andet end den pengemæssige bivirkning. Det har i mange år forhindret seriøse kostvejledere og ernæringsterapeuter i at bruge kosttilskud som individuel terapi. Kosttilskuds dårlige ry blandt uddannede læger og ernæringsfagfolk forhindrer desværre den effektive anvendelse af denne form for behandling af kroniske sygdomme. Det er en skam.

Kosttilskud

Skriv et svar