Musik er en sund kreativ hobby for mig

Tre tips til en sund kreativ hobby

Det er sundt at have en kreativ hobby. Her er tre tips til at gøre den så sund som mulig:

  1. Vælg en hobby, der ikke er indenfor dit erhverv eller uddannelse. Kast dig gerne over noget nyt, som du ikke har prøvet før. Noget der er helt anderledes end det, du ellers laver til daglig. Din hjerne vil elske dig for det.
  2. Vælg en kreativ hobby, hvor du kan udtrykke dig selv. Både de lyse og de mørke sider af dig. Kreativ, kunstnerisk skaben kan være fantastisk god terapi. Det kan f.eks. være musik, maleri eller lyrik.
  3. Vis dine kreationer til verden, selvom du ikke er “god”. Lad dig ikke gå på at folk, der håner dig. Det kan de have deres grunde til, som du kan tillade dig at være ligeglad med. Bare bliv ved. 🙂

Musik: en sund kreativ hobby for mig

Min egen kreative hobby er musik. Jeg startede fra det absolutte nulpunkt med at lære mig selv at spille guitar i august sidste år. Jeg har brugt sommeren på at indspille live demooptagelser af mange af mine hjemmelavede sange. Jeg har nu også postet al min lyrik her på siden. I anledning af Copenhagen Pride indspillede jeg i går min hjemmelavede sang Sometimes I Wish I Were Gay.

 

Skriv et svar