Udvikling af berøringskompetencer i socialpsykiatrien

Jeg havde i går fornøjelsen af at møde personale fra socialpsykiatrien fra hele landet, da jeg holdt oplæg om udvikling af berøringskompetencer for Interessegruppen for Socialpsykiatrimedarbejdere (IFS) i Middelfart.

Stort berøringspotentiale i socialpsykiatrien

Bevidst berøring har et stort potentiale for at hjælpe borgere i socialpsykiatrien. Og vi har nu taget de første små skridt i retning af at finde nu af, hvordan vi så gør det bedst i praksis. Det skal selvfølgelig passe til den enkelte borger og den enkelte medarbejder. Jeg mener ikke, at alle skal tvinges til at arbejde med berøring. Det skal være en frivillig kompetence for dem, der har mod på det. Det er samtidig en kompetence, der skal tages alvorligt, og som skal udvikles systematisk. Jeg har i den forbindelse udviklet mindful kramning, som koncept og metode til alle, der ønsker at arbejde professionelt med kærlig-venlig, fysisk berøring.

Kontakt mig, hvis du kunne tænke dig et foredrag eller kursus på din arbejdsplads om det. Det er et emne, som jeg virkelig brænder for. Der er meget sundhed at hente for en ganske lille økonomisk investering. Og så er det et emne, der kan give anledning til en del morskab og underholdning, der samtidig er dybt seriøs. Lad os snakke om det. 🙂

Foredrag for IFS 21. marts 2018

Skriv et svar