Uretfærdighed? Vold er ikke løsningen

Føler du dig uretfærdigt behandlet af systemet? Føler du sympati med dem, der bliver trådt ned af de psykopatiske magthavere?

Tillad dig selv at føle din vrede fuldt ud. Det er den naturlige følelse, når du opdager uretfærdighed, undertrykkelse og magtmisbrug. Men lad være med at reagere med fysisk vold.

Vold avler vold. Du giver de korrupte magthavere alt for let spil, da de jo har overmagten og voldsmonopolet i samfundet. Det eneste, du får ud af at bruge vold, er et ferieophold i fængsel, hvor du lærer at samle tøjklemmer. Nu er danske fængsler ikke de værste i verden, men vold løser ikke samfundsproblemer, og det er næsten helt sikkert, at volden kommer til at ramme uskyldige mennesker.

KRAM I STEDET FOR KNYTNÆVE

Hvis du begynder at tæske løs på en politimand, fordi han repræsenterer, hvad du opfatter som et magtmisbrugende, undertrykkende system, så tæsker du løs på din bror. Han er ligesom dig; en bonde i et spil skak, som de virkelige bagmænd ikke har noget imod at ofre. Tilbyd ham hellere et kram end en knytnæve. Få kontakt med hans sjæl og mærk, at I er den samme. Det er meningsløst, at I bekriger hinanden, mens den virkelige fjende gemmer sig væk og trækker i trådene.

Protester i stedet på en intelligent og spirituel måde. Start med at bygge et solidt fundament af næstekærlighed. Det er frit valg på de religiøse og spirituelle hylder. Du kan kalde dig buddhist, muslim, jøde, hinduist, kristen, taoist, humanist eller nudist. Ordene er ikke vigtige. De er som fingre, der peger. Lad være med at sammenligne fingre; se hellere efter, hvad de forskellige fingre penge på. Måske peger de på det samme.

Når det spirituelle fundament er på plads, så begynd at sige NEJ både i ord og handling. Ikke-voldelig protest, hvor du hviler i dit tydelige NEJ til uretfærdighed, og hvor du hviler i protest sammen med flere og flere andre sjæle, er overmagtens overmagt.

Sørg for at du selv og sammen med andre laver intelligente analyser af systemet, så I kan finde ud af, præcis hvad I er enige om at sige NEJ til og protestere imod. Lad jer ikke slå ud af mindre, interne uenigheder. Ingen kan være enige om alt. Blive enige om det primære og lad ikke de små uenigheder splitte jeres sammenhold mod jeres fælles, undertrykkende fjende.

Stå sammen. Sammen for frihed. Og når politiet kommer med deres våben og magt, så giv dem et kram og tilbyd dem at være med til at protestere mod det system, der også misbruger dem.

Skriv et svar

Holistisk Sundhed