Vægttab og matematik

4 sep

Hall et al. publicerede for et år siden en meget interessant videnskabelig artikel om beregning af vægtændringer som følge af ændringer i energibalancen. Her foreslår de nye matematiske modeller, der tager hensyn til, at energiomsætningen falder, efterhånden som man taber sig. Den dynamik gør, at vægttabet er størst i starten og gradvist faldende til en ny balance som følge af et givet initialt underskud på energibalancen.

I mine beregninger af eksempler på vægttab som følge af konkrete små skridt – f.eks. i de to bøger, jeg har skrevet i samarbejde med Sundhedsstyrelsen – har jeg ikke brugt den metode, som Hall et al. foreslår. Det skyldes bl.a., at deres artikel blev publiceret efter, jeg skrev manuskriptet til bøgerne. Jeg har i stedet brugt en mere simpel beregningsprocedure for at estimere vægttabet efter 12 mdr. som følge af et givet underskud på energibalancen. Her har jeg efter bedste evne også taget højde for, at energiomsætningen falder, efterhånden som vægten falder. Det har jeg gjort ved simpelthen at genberegne energiomsætningen svarende til den nye kropsvægt måned for måned og derefter vurdere vægttabet i den følgende måned som følge af vægten og energiomsætningen på det pågældende tidspunkt. Dvs. det er en dynamisk og ikke en statisk beregning. Præcis samme pointe, som Hall et al. fremhæver.

Hall et al. kommer alligevel frem til mindre forventede vægttab, end jeg gør i mine beregninger. Det kan skyldes, at de tager udgangspunkt i energiomsætningens tilpasning til en pludselig meget negativ energibalance (slankekur, diæt), hvor der typisk sker et større fald i energiomsætningen (og et større initialt tab af glykogen og vand), end når man laver små, varige ændringer. Det er endvidere uklart, hvorvidt de antager 100 % adhærens, eller de baserer sig på studier med fritlevende mennesker, hvor adhærensen altid er under 100 %. Det fremgår ikke umiddelbart af deres artikel.

Hall et al. foreslår som ny tommelfingerregel en varig vægtændring på 1 kg for hver 100 kJ (24 kcal). Hvis du f.eks. vil tabe dig 10 kg, så skal du reducere dit energiindtag og/eller øge dit energiforbrug med 1 MJ (239 kcal) pr. dag. Det vil tage ca. 1 år at opnå halvdelen af den samlede vægtændring, og 95 % af den samlede vægtændring vil være nået efter 3 år.

Hvis du eksempelvis vil tabe 20 kg, så skal du reducere dit energiindtag (dvs. ændre dine spise- og drikkevaner) og/eller øge dit energiforbrug (dvs. være mere fysisk aktivitet) med 2 MJ (478 kcal) pr. dag. Efter 1 år kan du forvente at have tabt 10 kg, og efter 3 år kan du forvente at have tabt 19 kg.

Det kan også være, at du lige vil smide de sidste 5 kg. Det vil så kræve 500 kJ (120 kcal) pr. dag i initial negativ energibalance.

Det er både muligt og nødvendigt at opnå store reduktioner i energiindtaget via små skridt. Det er muligt, da små skridt er mange små og gradvise ændringer over tid. Det er nødvendigt, da det kun er den varige reduktion i energiindtaget, der fører til varigt vægttab. En forbigående ændring, som Hall et al. også beskriver typisk sker, når man er på kur, skaber den sædvanlige slankekur-dynamik, hvor vægten går ned i de første 6 mdr., hvorefter den står stille i 2 mdr., for så at gå op igen til udgangsvægten.

I den kommende tid vil jeg og kolleger drøfte, om små skridt-beregningerne skal justeres. Selvom beregningerne bliver ændret, så ændrer det intet ved essensen i metoden. Disse overvejelser er ikke andet end matematisk og ernæringsfaglig nørderi. 🙂

Reference: Hall et al. Quantification of the effect of energy imbalance on bodyweight. Lancet 2011;378:826-837.

No comments yet

Leave a Reply