MeToo-sagen: uskyldigt dømt for voldtægt

Per Brændgaard blev uskyldigt dømt for voldtægt og derefter pure frifundet i en politisk MeToo-sag i 2019. Nu vil han have sin ære genoprettet og de skyldige afsløret.

Per Brændgaard var i 2019 udsat for den traumatiserende oplevelse at blive uskyldigt dømt for voldtægt i Københavns Byret. Han ankede dommen på stedet og blev efterfølgende frifundet for alle anklager med dommerstemmerne 6-0 i Østre Landsret.

Mellem byretten og landsretten blev han hængt offentligt ud i flere medier og udsat for massiv shitstorm på Facebook, selvom det reelt var ham, der var offeret i den sag. Siden frifindelsen har det været en kamp at få fjernet usandheder om sagen på nettet, så han kan få renset sit navn og komme tilbage som skribent, underviser og foredragsholder om ernæring og sundhed.

TRE MYTER OG SANDHEDER OM SAGEN

  1. Myte: Kvinden var klient hos Per. Sandhed: Kvinden var ikke hans klient. Kvinden havde deltaget i Pers private krammeklub, Østerbro Krammeklub, som han havde på det tidspunkt i sin lejlighed. Da de havde god krammekemi, så aftalte de også at ses som krammevenner. Per levede dengang som erklæret polyamorøs med flere krammeveninder, hvor nogle relationer var uden og andre var med sex. Alt dette var den nye kvinde informeret om på forhånd. Hvis det havde været krammeterapi, så ville der i øvrigt have været betaling.
  2. Myte: Kvinden sagde nej til sex. Sandhed: Kvinden sagde aktivt ja til sex tre gange. Det fortrød hun så af en eller anden grund bagefter, hvilket viser, at samtykke ikke giver nogen sikkerhed for manden. Kvinden kan bagefter påstå, at hun “frøs” og derfor sagde ja til sex, hvor hun faktisk mente nej. Man er derfor som mand på Herrens mark – eller rettere Kvindens mark.
  3. Myte: Han blev jo dømt. Sandhed: Nej, når man bliver frifundet i Landsretten, så annullerer det den foreløbige dom fra Byretten. Byretten har det med at dømme politisk, mens Landsretten dømmer retfærdigt. Per skiftede endvidere advokat fra Byretten til Landsretten, da den første havde været inkompetent og givet ham forkert rådgivning. Den første advokat, som han havde fundet tilfældigt, havde bl.a. rådet ham til ikke at tale med politiet. Det var en fejl.

Frifindelsen i april 2019 fik kun sparsom medieomtale, og siden da har det været meget op ad bakke for Per Brændgaard at genoprette navn og omdømme. Det har også været en særdeles tung psykisk proces at blive uskyldigt dømt for en så alvorlig forbrydelse, også selvom sagen endte med frifindelse. Det satte sig som depression og post-traumatisk stress, der krævede mange psykolog-samtaler og høje doser antidepressiv medicin at komme igennem. Han er dog nu kommet på højkant igen.

Sagen ramte også Pers familie og venner, hvor især hans teenagedatter blev følelsesmæssigt hårdt ramt af at se sin far blive uretfærdigt og offentligt beskyldt for noget så grufuldt som voldtægt.

HVORFOR?

Det vides ikke med sikkerhed, hvad der fik kvinden til at fortælle politiet og retten, at hun opfattede det seksuelle samvær som voldtægt. Det er også uklart, hvorfor hun sagde, at hun var hans klient, når det ikke var sandt.

Det er ligeledes uklart, hvorfor Københavns Byret for første gang i dansk retshistorie dømte en mand skyldig i voldtægt udelukkende baseret på en kvindes påstand.

Det er Per Brændgaards egen opfattelse, at sagen var politisk. MeToo-kulturen kan have presset byretten til at tro på kvindens og tilsidesætte Pers forklaring.

Sagen kan også være politisk på en endnu mere dyster måde. Det kan have været en planlagt falsk voldtægtsanmeldelse med henblik på karaktermord. Per Brændgaard var på det tidspunkt engageret i oplysning om og kritik af en politisk bevægelse, der er berygtet for at bruge netop den slags terrormetoder mod deres kritikere.

Efter frifindelsen fandt Per ud af, at kvinden var tæt forbundet med to mænd fra den pågældende politiske bevægelse. Han gik derfor til Københavns Politi for at få et møde med en efterforsker, som han kunne fremlægge teorien og beviserne for. Det ønske afviste politiet tre gange uden at angive nogen overbevisende grund til afvisningen. Per blev i stigende grad frustreret, men til sidst gav han slip og opgav at få fuld retfærdighed.

Han har også lukket krammeklubben og stoppet som krammeterapeut. Det er simpelthen for farligt. Han tør heller ikke længere have sex med nye kvinder, dvs. kvinder som først har mødt efter sagen. Han betalte en høj pris for at prøve at udleve hippiedrømmen om fri kærlighed og flytte den fra 1968 til 2018.

Presseklip om sagen:

Mere:

Krammeklub

Krammeveninder

Krammeveninder står frem

Klage over politiet

Om Per

Holistisk Sundhed