Det er dybt problematisk, at Lægemiddelstyrelsen som kontrolmyndighed er finansieret af producenterne, og at cheferne kan påvirkes eller belønnes med topstillinger i industrien.
Lægemiddelstyrelsen er den myndighed i Danmark, der godkender coronavacciner og andre lægemidler. Det er også den myndighed, der overvåger bivirkninger af coronavacciner og andre lægemidler.
Lægemiddelstyrelsen skriver selv om deres finansiering på deres hjemmeside:
Lægemiddelstyrelsen er en offentlig myndighed, der overvejende er finansieret gennem gebyrer og afgifter fra medicinalindustrien.
Der er således en indbygget interessekonflikt i Lægemiddelstyrelsens økonomske organisering, der grænser til systemisk inhabilitet.
Jeg har tidligere skrevet om Lægemiddelstyrelsens tidligere direktør Thomas Senderovitz, der var ansvarlig for godkendelsen af coronavaccinerne, hvorefter han skiftede job til World Economic Forum-medlemsvirksomheden Novo Nordisk.
Tanja Lund Erichsen var chef for den afdeling i Lægemiddelstyrelsen, der overvåger bivirkninger, fra marts 2017 til august 2022. Den 14. april 2021 besvimede hun for åben skærm under et pressemøde om bivirkninger ved coronavacciner. Det er uklart, om hendes voldsomme fald var relateret til vaccination.
Siden juli 2021 har chefen Lægemiddelovervågning været Line Michan. Det er uklart, om der har været to chefer fra juli 2021 til august 2022. Overlappet tyder på, at Tanja Lund Erichsen har været sygemeldt siden sit kollaps.
Tanja Lund Erichsen er nu ‘Senior Director, Head of Regulatory Affairs’ hos medicinalvirksomheden Zealand Pharma. Hun kom til Lægemiddelstyrelsen fra en stilling som ‘Associate Director’ hos Novo Nordisk.
Den nuværende bivirkningschef Line Michan har tidligere bl.a. været knap 6 år hos medicinalvirksomheden Lundbeck. Det er muligt, at hun får et vellønnet job hos Pfizer, når hun er færdig med at ignorere, undskyld overvåge!, bivirkningerne af deres coronavacciner ‒ men det er bare mig, der spekulerer og giver karriereråd nu.
Under alle omstændigheder så er Lægemiddelstyrelsen efter min mening udtryk for et sygt system, der bør helbredes hurtigst muligt. Det er vigtigt, at de personer, der arbejder med kontrol af lægemidler, udelukkende arbejder for folket og ikke direkte eller indirekte for industrien. Det nuværende svingdørsprincip gør, at korruption nærmest er integreret i kontrolsystemet af vacciner og andre lægemidler i Danmark.
Cover: Unsplash.com (Nagesh Badu)
Ja, der er problemer, men hvad er løsningen?
Jeg har i grove træk beskrevet mine ideer på https://www.facebook.com/permalink.php?story_fbid=pfbid0GCQpNX222Lit4SDHqkQV5xQtmpYAuvpt7E3c2m7rXUnHobTpg8D8N5Xv5umU2JXhl&id=100073754183687.