Dette er et gæsteindlæg af Carl Henrik Rørbeck

Netop som man troede, at det nu omsider skulle være muligt for de seksuelle minoriteter at leve et nogenlunde normalt liv uden at skulle skjule deres natur af frygt for diskrimination og overgreb, flyder nettet over med homo- og transfobi. Disse indlæg er ikke bare fordomsfulde og hadske, de er ekstremt uinformerede. Selv veluddannede mennesker synes at følge den nye trend: ”Jeg har ret til at mene hvad jeg vil, selv om mine synspunkter er totalt uunderbyggede af fakta, og min mening er lige så god som enhver anden.” – med mindre det da er andre, der trænger sig ind på DERES vidensområde.

I det såkaldte dissidentmiljø, der hovedsagelig centrerer sig om Corona – skepsis og myndighedernes tilsyneladende totale foragt for frihedsrettighederne, eksisterer der et overordentlig sejlivet rygte, der går ud på, at LGBT-bevægelsen er styret af ”satanister”, og at disse satanister har en bestemt transseksuel agenda, der går ud på at lega- og normalisere pædofili og undergrave menneskeheden ved at promovere og ”forføre” mindreårige til homo- og transseksualitet, og at det simpelthen er en del af den eugeniske agenda, der skal nedbringe befolkningstallet over hele jorden.

Det er desværre sandt, at en lang række af samfundets ledende skikkelser er satanister eller luciferikere. I kunstnerkredse har en del åbenlyst bekendt sig til satanismen; Sammy Davis Jr., Jayne Mansfield, Liberace, King Diamond, Mick Jagger, Ozzy Osbourne og mange flere, og den notoriske satanist Aleister Crowley, som pralede med at have foretaget 48 menneskeofringer, er en kultpersonlighed i rockverdenen. Knapt så mange politikere har bekendt sig til denne ”tro”, idet det jo nok – i hvert fald indtil for nylig – ville have været ensbetydende med politisk selvmord. Ikke desto mindre er det stærkt sandsynligt, at et betydeligt antal ledende politikere er medlemmer af klubber og loger, hvis formål, baggrund og symbolik minder stærkt om satanisme (skull & bones m. fl.) og de mange beretninger om begivenhederne i Bohemian Grove kan ikke længere ignoreres.

At tingene har rykket sig i de senere år eksemplificeres af, at satanisme nu er tilladt i de engelske væbnede styrker, og at USA’s Højesteret i 2005 fastslog, at satanisme er beskyttet af forfatningens bestemmelser om religionsfrihed.

Det er også sandt, at der synes at være et ”drive” i mange lande til at legalisere pædofili. Højtstående FN- officials har fremsat besynderlige udtalelser i den sammenhæng, visse politikere ligeså, og Tyrkiet har i 2019 legaliseret sex med børn ned til 12 år. I underholdningsindustrien sker der en tiltagende seksualisering af børn; piger på helt ned til 5 år benyttes i modeshows, iføres pikant lingeri og overpladres med make-up, og mange serier og film portrætterer stærkt seksualiserede mindreårige.

Det er min opfattelse, at satanisme ikke kan godkendes som en lovlig aktivitet, beskyttet af forfatningen. En ”religion” der foreskriver menneskeofringer og i øvrigt opfordrer til uhæmmet selvtilfredsstillelse uden hensyn til, om dette indebærer straffelovsovertrædelser har ingen plads i et civiliseret samfund.

Mht. ”pædofili” mener jeg, at den herskende debat er ukvalificeret. Jeg mener – ligesom Per Brændgaard – at der bør skelnes skarpt mellem personer der er kønsmodne og personer der ikke er. Den seksuelle lavalder på 15 er og bliver arbitrært fastsat, og man ignorerer fuldstændig det forhold, at kønsmodne teenagere har RET til et sexliv. Jeg erindrer levende, at jeg som 13-årig havde en temmelig veludviklet libido, og at den fortrinsvis rettede sig mod ældre personer. Jeg mener derfor, at det i hvert tilfælde må afhænge af omstændighederne, om der foreligger en krænkelse i straffelovens forstand. Når det er sagt, skal der ikke herske tvivl om, at seksuelle overgreb på ikke-kønsmodne børn er en ekstremt alvorlig forbrydelse, og at de individer der lider af pædofile tilbøjeligheder bør afsondres fra det øvrige samfund permanent, da tilstanden ikke er behandlelig.

Men de mennesker, der i flæng skriver om satanisme og transseksualitet ved stort set intet om nogen af delene. Satanismens første bud er: ”Gør hvad du vil”. Om det er så er pædofili, kannibalisme, seriemord eller kagespisning. De følgere af denne kriminelle overbevisning, der er homoseksuelle vil derfor forsøge at udnytte andre af samme køn og måske overtale dem til at iføre sig det modsatte køns tøj, hvis det er det der tænder dem. Men der er ikke tale om nogen overordnet strategi. Hvis man er heteroseksuel, hvad skulle kicket så være ved det? Satanister formerer sig tilsyneladende med nogenlunde samme frekvens som resten af befolkningen. Der er ikke noget bud der lyder: ”Du skal være homoseksuel. Hvis du er hetero må du se at blive trans.” Det er der ganske enkelt ikke noget belæg for at hævde.

De ved heller intet om homo- og transseksualitet. En af disse temmelig fremtrædende personer i modstands-miljøet – som oven i købet nærer stærke politiske ambitioner – skrev til mig i en personlig besked – fordi jeg var gået i rette med et trans-fobisk opslag på hans væg:

”Voksne mennesker kan have den seksualitet de vil. Men jeg gider ikke have transgender propaganda på min facebook profil. Transgender ER en agenda for at forvirre børn og unge til at blive homoseksuelle, og forvirrede om deres seksualitet, målet er at få normaliseret pædofili. Derfor er for eksempel ludertøj på mode til små piger.Du nævner intet om hvor mange transgender er ind og ud af psykiatrien, fortryder deres sexchange og begår selvmord . Du har et fuldstændig glansbillede fantasibillede af verden som intet har at gøre med virkeligheden.
Transgender mennesker er nogle stakler, som bliver brugt i et spil i stedet for at få hjælp.”

Det bemærkes, 1) At det påstås – uden ringeste dokumentation eller bare sandsynliggørelse – at der eksisterer en kobling mellem transseksualitet (og homoseksualitet) og pædofili. Ualmindelig ondartet. 2) At transseksualitet er en psykisk sygdom (WHO har netop fjernet transseksualitet fra deres liste over diagnoser) og at transseksuelle behøver ”hjælp” – måske hjælp til at komme over i en bedre verden, sådan som de omsorgsfulde nazister gjorde det. Vedkommende hylder også de Østeuropæiske regimers håndtering af de seksuelle minoriteter – i Rusland bliver homoseksuelle rutinemæssigt maltrakteret og myrdet af højreorienterede motorcykelbander, uden at politi og anklagemyndighed finder det umagen værd at skride ind, efterforske eller rejse tiltale – og det kan give en bøde på op til 175.000 danske kroner at ”promovere” homoseksualitet, hvilket man f.eks. kan gøre ved – som mand- at gå med make-up eller øreringe eller som kvinde ved at gå med mandstøj. I Polen deler regimet store klistermærker ud med påskriften: ”LGBT-frit område”, som restauranter og andre etablissementer kan opsætte for at signalere, at hvis man tilhører denne minoritet, skal man passe voldsomt på med at vise det.

For de mennesker, der har en binær kønsopfattelse, kan det være nyttigt at vide følgende: (Citatet er fra en artikel i Information fra 11. maj 2017).

”Ifølge international forskning fødes 1,7 pct. af en årgang med variationer i kønskarakteristika på verdensplan. Men hvor mange, der udsættes for kirurgiske indgreb uden medicinsk begrundelse, findes der ikke opgørelser over.
Der findes flere end 40 medicinske diagnoser for variationer i kønkaraktaristika, som kan være alt fra børn, der fødes med indre og ydre kønsorganer fra begge køn, variationer på kønskromosomerne X og Y, drenge der fødes med et urinvejshul, som ikke sidder på spidsen af penis, hvorfor de har svært ved at stå op og tisse, til en forstørret klitoris, der kan ligne en meget lille penis.
Lægerne anbefaler ofte operationer, mens barnet er spædt, men de kan også foretages senere hen.
De personer, Ditte Trolle (gynækolog) bl.a. møder i sit arbejde, er primært piger med androgent insensitivitetssyndrom, AIS.
Det er piger, som er født og opdraget som piger, men har XY kromosomer, hvilket betyder, at de har normalt fungerende testikler inde i maven og ikke æggestokke. Nogle har også ydre kønsorganer, som kan være tvetydige. Og nogle af dem opererer man ved dels at fjerne testiklerne og i nogle tilfælde ved at tilpasse en skede. Men det er problematisk at forsøge at forudse en kønsidentitet for et menneske, mener Ditte Trolle: »Det syndrom findes i mange former, og det er ikke til at sige, om man identificerer sig som dreng eller pige eller ingen af delene. Derfor kan det være, at det ikke passer til ens kønsidentitet at have en skede. Men ud fra den binære kønsopfattelse, som samfundet har, har man tænkt, at det er bedst at være en af slagsen,« siger Ditte Trolle. ”……. »Vi har interviewet en række forældre til interkønnede børn, voksne interkønnede og en række læger. Forældrene siger, at de oplever et pres fra lægerne for at operere, mens lægerne siger, de oplever et pres fra forældrene. Derfor mener vi, at det er vigtigt med mere information og efteruddannelse,« siger Helle Jakobsen, kampagneleder i Amnesty. ”
Tankevækkende, ikke sandt?

Og så er der Stephanie Stine Tofts historie:

”Stephanie Stine Toft har kromosomvarianten 47,XXY – dvs. at hun er født med både mandlige og kvindelige kønskromosomer – hun er opdraget som dreng og blev ved fødslen tildelt et cpr-nummer, der viste, at hun var en dreng. Senere udviklede hun hofter og fik bryster.
Flere interkønnede som Stephanie Stine Toft oplever, at det køn, der er blevet satset på i deres tidlige barndom, er uforeneligt med deres kønsidentitet. Men hun er ikke, ifølge den viden, hun selv har kunnet få adgang til, blevet opereret som barn.
»Siden dengang, jeg fortalte om at være interkønnet i Information, og vi stiftede foreningen, har jeg haft kontakt med mange andre interkønnede aktivister fra hele verden. Det har været meget emotionelt at møde så mange, der står i samme situation som mig. Vi bliver behandlet som syge han- eller hunkøn, der skal passes ind i nogle kasser, som lægerne bestemmer, og som vi måske ikke passer i. Men det er meget få, der har lyst til at stå frem og fortælle om det, fordi det er så tabuiseret,« siger Stephanie Stine Toft.”
Undskyld jeg tillader mig at påpege det, men jeg kan ikke identificere spor af en satanistisk agenda i disse problematikker.
Så er der spørgsmålet om de mennesker, der har entydige kønskarakterer, men som FØLER sig som det modsatte køn. Dette er oftest, om ikke altid, forbundet med homo- eller biseksualitet. Og her nærmer vi os så et andet dogme, som nu viser sit hæslige ansigt igen. ”Det er sygeligt, for det er unaturligt”. Denne opfattelse stammer fra 3. Mosebog og er siden gentaget i hvert fald 3 gange af Paulus, hvis homofobi ifølge visse forskere formentlig skyldtes hans egen homoseksualitet. I den moderne udgave ledsages påstanden af en argumentation gående ud på, at formålet med seksualakten er forplantning, og at forplantning ikke er mulig for to personer af samme køn. For det første er der tale om en antagelse, som ikke hviler på andet end en fordom: At formålet med seksualakten må være formering. (I så fald er udviser 99% af menneskeheden op igennem historien en ”unaturlig” adfærd, for det er vel næppe mere end 1% af heteroseksuelle samlejer der specifikt har formering til formål.) Man kan måske forstå, at en sådan fordom har kunnet trives blandt beduiner for 3-4.000 år siden, men i en moderne og mere helhedspræget opfattelse af virkeligheden er den ikke holdbar. Forskning har vist, at frekvensen af homoseksuel adfærd er nogenlunde den samme hos alle pattedyr, som befinder sig i deres naturlige omgivelser. Man kan derfor ikke tale om noget ”unaturligt”, men udelukkende om en naturligt forekommende varians eller afvigelse (fra en given norm.)

En historisk kulturel undersøgelse vil også godtgøre, at de kristne og jødiske kulturer stort set er de eneste, som har dette syn på seksualitet og køn.

Hos de Nordamerikanske indianere havde alle folkeslag et helt andet syn på tingene:

””Faktisk blev personer, der havde både kvindelige og mandlige karakteristika betragtet som særligt begunstiget fra naturens side, og derfor i stand til at se alt fra begge sider. Ifølge Indian Country Today, anerkendte alle de indfødte samfund de følgende køn eller kønsroller: Kvinde, mand, Two Spirit kvinde, Two Spirit mand og Transkønnet. ””

Citeret fra “Church & State” og “Indian Country Today”.

De præ-kristne europæiske kulturer var stærkt præget af homoseksualitet. I Grækenland, hvor selv de store kristne teologer og tænkere erkender, at den europæiske kulturs og tænknings vugge stod, var biseksualitet normen og ikke undtagelsen. Både mænd og kvinder havde forhold til deres eget køn ved siden af ægteskabet, og det var stort set ALLE mænd og kvinder. Romerne havde også et fuldstændig frit syn på sex mellem to af samme køn, og den i vores kultur almindelige forestilling om homoseksuelle mænd som skvattede, skabede og kvindagtige kan kun trives hos personer, der intet ved om antikken. Det vildeste krigerfolk historien kender til, Spartanerne, havde de samme skikke og seksuelle præferencer som Athenienserne, og verdenshistoriens største militære geni, Alexander den Store havde et livslangt forhold til en af sine generaler, Hefaistion, som han mente var den eneste der virkelig elskede ham. (De blev, i sandhedens interesse, ikke så gamle.)

I de polynesiske kulturer var biseksualitet ligeledes normen; James Cook og hans besætning har berettet om de forfærdende synder, som befolkningerne i Polynesien gjorde sig skyldige i, og et antal mænd levede ligeledes åbenlyst som kvinder ( Mahu).

I den gamle japanske martiale kultur var homoseksualitet (eller biseksualitet) også særdeles udbredt og accepteret; den blev af visse buddhistiske skoler foretrukket for heteroseksualitet og er rigt afbildet i ældre kunst. Den var normen og ikke afvigelsen. Det samme kan siges om den ældre kinesiske kultur; buddhismen kom til Japan i det 7. århundrede og en af Japans store historiske personligheder, munken Kuukai, siges omkring 100 år senere at have bidraget betydeligt til værdsættelsen af homoerotiske forbindelser efter et længere ophold i Kina. I gennem tiderne har Japan haft mands – bordeller, hvor såkaldte Kagema’s betjente personer af begge køn.

Det er i øvrigt også karakteristisk, at det grammatiske køn er fraværende både på kinesisk og i de polynesiske sprog.

I ingen af disse kulturer er der ringeste belæg for at hævde, at homo- bi- og / eller transseksualitet har været sammenkædet med okkulte ritualer eller sex-kriminalitet. Fordømmelsen af homoseksuel adfærd ankommer med de kristne missionærer, der fortæller alle, at de skal skamme sig over deres seksualitet, og at de pådrager sig en skyld, der skal betales for Guds åsyn, når de har sex uden at formålet er formering, eller sex udenfor det hellige ægteskab. Som tidligere beskrevet er homoseksuel adfærd et naturligt forekommende fænomen, og 1,7% af alle mennesker fødes med tvetydigt køn. Pavens udtalelser i Polen om, at trasseksuelle ”ødelægger menneskeheden” kan derfor kun beskrives som en judæo-kristen fordom, der som så mange andre kristne fordomme er uden forbindelse til den virkelighed, vi kan iagttage.

Påstanden om, at homo- og transseksuelle skulle være psykisk syge er ligeledes grebet ud af den blå luft. De psykiske problemer, som disse grupper har, er oftest forårsaget af omgivelsernes – herunder den nærmeste families – fordømmelse, magel på accept og deciderede diskrimination. Voldelige overfald på homoseksuelle – hate-crimes – medfører oftest langvarige eller permanente psykiske skader.

I kulturer, hvor homo- og transseksuelle møder større forståelse end i Danmark, såsom Thailand og Filippinerne, er der ingen højere frekvens af psykisk sygdom i disse befolkningsgrupper. Muligheden for fysisk kønsskifte ved operation frembyder et særligt problem, nøjagtig ligesom fysisk kønskorrektion på spædbørn. En hel del personer, som har fået denne operation uden længere forudgående behandling hos psykolog eller psykiater har efterfølgende fortrudt den. Derfor er der – i hvert fald i Danmark – også krav om et årelangt forløb, før operationen tilbydes.

Mon ikke det er på tide, at den mere oplyste del af menneskeheden lægger 3. Mosebog bag sig. Mon ikke denne fragmentering af menneskeheden er i magthavernes ubetingede interesse?