Sandheden om sund kost: Spis som du vil

Sandheden om sund kost: Spis som du vil

Sandheden om sund kost er, at man kan spise sundt på mange forskellige måder og i mange forskellige grader. Det betyder i praksis, at du kan spise, som du vil. Der er masser af plads til dine personlige præferencer, etikker og muligheder i hverdagen. Du kan f.eks. selv bestemme, hvorvidt du vil spise sundt med færdiglavet mad eller hjemmelavet mad. Der er sjældent grund til at forbyde sig selv noget. Det udgav jeg faktisk en bog om for 18 år siden.

Sandheden om sund kost er også, at sund kost er meget individuelt. Der er store individuelle forskelle i behov for specifikke næringsstoffer og fødevarer. Det afhænger bl.a. af allergi, sygdom og arvelige forhold. Der kan f.eks. være gode grunde til at undgå eller begrænse komælk, ligesom der kan være gode grunde til at undgå eller begrænse sojadrik. Det afhænger af en individuel vurdering.

Sundhed starter altid med bevidsthed, herunder bevidsthed om hvordan du har det, og hvordan det du spiser og drikker påvirker, hvordan du har det. Ofte er der ikke andet at gøre end at prøve sig frem med videnskabelig evidens og sund fornuft som vejvisere.

Skriv et svar