Jeg dyrker ubeskyttet sol

Da jeg var barn, lærte jeg, at sommer går ud på at ligge i solen og stege, indtil det begynder at lugte af stegt flæsk.

Solcreme med faktor var for de svage. Vi brugte sololie uden faktor, der angiveligt gjorde, at solen bed bedre på, så man blev mere brun. Målet var at blive brun. Lidt underligt, da dem jeg lærte det af, i dag hader brune mennesker. Nå, men det er en anden snak.

Det er nogle årtier siden, at jeg gik væk fra barndommens solstrategi. Nu kan jeg godt finde ud af at ligge ned og gøre ingenting, uden jeg behøver at ligge i solen. Nu synes jeg ikke længere, at jeg ser bedre ud, når min hud er brun. Nu er jeg faktisk mere bekymret for kræft og rynker.

Så jeg holder mig indendøre eller i skyggen. Når jeg endelig kommer ud, så foregår det som regel uden hverken solcreme eller sololie i tilpas kort tid.

Sol er sundt. I passende doser. Jeg tror, at det sundeste er at få lidt ubeskyttet sol i stedet for meget sol gennem solcreme, bl.a. for D-vitamin.

Lyset i sig selv er også sundt. Fuldspektret sollys gennem øjnene gør hjernen sund. Så jeg øver mig i at lade være med at gå med solbriller.

Hvis jeg er nødt til at være udendørs i længere tid, så bruger jeg dog både solcreme og solbriller.

Men altså min primære hypotese om, hvorfor danskerne er så glade for at solbade er denne: Det er den eneste legale grund til at ligge ned og gøre ingenting om dagen.

Min sekundære hypotese er, at solbadning faktisk virker som en form for kramning. Så hvis man ikke får så meget af det til daglig, så kan man nærmest hungre efter at komme i solen, da solens varme virker som et dejligt, langt kram, der også udskiller det sunde anti-stress-hormon oxytocin.