Jeg er faldet over en ældre fakta-artikel i Fyens Stiftstidende, der har fået mig til at fundere over, hvorvidt vi kender hele sandheden om terrorangrebene i København 2015.
Var gerningsmanden – Omar El-Hussein – en ond terrorist, en forvirret ung mand eller en nyttig idiot for en mere skummel dagsorden? Den officielle forklaring er jo, at han var en ond terrorist, der var blevet inspireret af Islamisk Stat. Og at den slags terrorangreb kan ske når som helst og hvor som helst i et land med mange muslimer.
Her er nogle tankevækkende fakta om Omar El-Hussein:
- Omar El-Hussein blev tilfældigvis løsladt fra fængslet 2 uger før den svenske muhammed-tegners besøg på Krudttønden på Østerbro. Det var som bekendt målet for det første terrorangreb.
- Omar El-Husseins løsladelse fra fængslet skete lang tid før, han havde afsonet sin voldsdom.
- Fængselspersonalet havde flere gange advaret om, at Omar El-Hussein under sit sidste fængselsophold udviste tegn på ekstremistisk adfærd. PET var orienteret om dette.
- Omar El-Hussein havde haft cellefællesskab med en sympatisør med Islamisk Stat.
EN INTELLIGENSTEORI
Det rejser nogle spørgsmål i mit sind:
- Kan Omar El-Hussein have været en nyttig idiot, der er blevet hjernevasket i fængslet til at udføre et terrorangreb? I så fald hvem påvirkede ham til det? Hvem var den mystiske mand, som han delte celle med?
- Har PET ladet terrorangrebet ske, selvom de var advaret om det, fordi de, eller dem der kontrollerer PET, har haft politiske interesser i det?
- Er PET blevet infiltreret af israelske agenter eller agenter fra af de organisationer, der kontrollerer Islamisk Stat? Her tænker jeg ikke på muslimske organisationer, men organisationer som CIA og Mossad. Kan PET have ladet dem operere frit på dansk grund underlagt den illusion, at CIA og Mossad er allierede samarbejspartnere?
Discover more from perBraendgaard.dk
Subscribe to get the latest posts sent to your email.