Sundhedsstyrelsen henviser til lægemiddelindustriens forskere

Der er påfaldende mangel på uafhængige eksperter i de to artikler, som Sundhedsstyrelsen i dag henviser til om batchafhængige forskelle i bivirkninger til coronavaccinen.

Jeg har i dag skrevet en kommentar om forskningen i batchafhængig forskel i bivivirkninger efter coronavaccinen på Sundhedsstyrelsens side på Facebook og modtaget et svar fra styrelsen.

Her kan du se, hvad jeg skrev og linkede til, ligesom du kan se, hvad Sarah fra Sundhedsstyrelsen har svaret og linket til.

Sarah fra Sundhedsstyrelsen henviser til en artikel af Gurli Kløvedal fra 19. april 2023 i Sundhedspolitisk Tidsskrift med overskriften ‘Eksperter: Forskning af bivirkninger af Pfizer-vaccine er vildledende‘. Det fremgår af URL-adressen, at overskriften oprindeligt var “Eksperter: Dansk forskning af bivirkninger af Pfizer-vaccine er bevidst vildledende pseudovidenskab”. Den er så blevet modereret efter udgivelsen.

Sarah fra Sundhedsstyrelsen henviser endvidere til en artikel af Søren Engelbrecht og Andreas Søndergaard Petersen fra 28. september 2022 på TjekDet med overskriften: ‘Bestemte Pfizer-vacciner kan føre til død ifølge Vibeke Manniche. Men både forskere og Lægemiddelstyrelsen afviser‘.

De to artikler afviser, at der skulle være nogle problemer med coronavaccinerne, men lad os prøve med en dybere retorisk analyse. Lad os starte med etos-aspektet ved at vurdere medierne, skribenterne og kildernes autoritet og troværdighed.

TjekDet er let at analysere. TjekDet er 100 % finansieret af staten som et såkaldt faktatjekmedie. Ytringer fra TjekDet er således at betragte som partsindlæg for staten. Der er på ingen måde tale om fri og uafhængig vurdering af fakta.

Sundhedspolitisk Tidsskrift udgives af Medicinske Tidsskrifter, som i år modtager 2.595.691,58 kr. i mediestøtte fra staten.

Vi kan således konstatere, at Sarah fra Sundhedsstyrelsen henviser til to af statens egne medier, som naturligvis forsvarer statens politik om coronavaccinerne. Det kan vi ikke bebrejde dem. Vi kan kun bebrejde os selv, hvis vi tror, at disse medier er neutrale og objektive, når deres finansiering er, som den er.

Alle tre skribenter – Gurli Kløvedal, Søren Engelbrecht og Andreas Søndergaard – har faglig baggrund som journalister. De har således ingen uddannelsesmæssig baggrund, der kvalificerer dem til at vurdere naturvidenskabelig forskning på højt niveau. Det er selvfølgelig også derfor, at de bruger ekspertkilder, så lad os se nærmere på dem.

TjekDet-artiklen bruger professor Anton Pottegård fra Syddansk Universitet og forsker Martin Tolstrup fra Aarhus Universitetshospital. Derudover indgår Lægemiddelstyrelsen. Lægemiddelstyrelsen er finansieret af lægemiddelindustrien og er dermed utroværdig som kilde i denne sammenhæng.

Martin Tolstrup er eller har været finansieret af Novo Nordisk Fonden og er dermed utroværdig som objektiv ekspert. Anton Pottegård er eller har været finansieret af Alcon, Almirall, Astellas, Astra-Zeneca, Boehringer-Ingelheim, Novo Nordisk, Servier og LEO Pharma. Han er dermed heller ikke troværdig som kilde.

Artiklen i Sundhedspolitisk Tidsskrift bruger disse eksperter: Henrik Støvring, Susanne Ditlevsen, Anders Peter Hviid og Line Michan. Henrik Støvring arbejder for Steno Diabetes Center Aarhus, der modtager milliard-støtte fra Novo Nordisk Fonden og er således utroværdig. Anders Peter Hviid er fra Statens Serum Institut og som mistænkt håndlanger dermed naturligvis interesseret i at frifinde sig selv. Line Michan er fra Lægemiddelstyrelsen, der som tidligere nævnt arbejder for lægemiddelproducenterne og ikke for folkesundheden. Så har vi Susanne Ditlevsen, der som rendyrket matematik-nørd tilsyneladende ikke er blevet smittet med pengene fra den farmakologiske industri, hvilket bringer os videre til det andet aspekt i den retoriske analyse: logos, dvs. logik og rationalitet.

De to primære logos-argumenter fra eksperterne i artiklen i Sundhedspolitisk Tidsskrift er:

1. Undersøgelsen viser kun sammenhæng og ikke kausalitet, altså om det er de forskellige batches, der er årsag til de forskellige forekomster af bivirkninger.
2. Batches med hyppigste bivirkninger blev givet til de ældste og mest sårbare befolkningsgrupper, så det er deres forøgede sårbarhed i udgangspunktet, der er den reelle årsag.

Argument nr. 1 fremfører forskerne bag undersøgelsen selv, idet de udelukkende siger, at deres analyser viser et signal, der kræver nærmere efterforskning. Det er altid en begrænsning ved en undersøgelse som denne.

Argument nr. 2 underbygges af data om leveringstidspunkter og rækkefølge af målgrupper, som Sundhedspolitisk Tidsskrift angiveligt har indhentet. Hvis det er rigtigt, at batches med flest bivirkninger var små batches, der blev givet først til de mest sårbare grupper, så er det forventeligt, at der vil være flere bivirkninger her sammenlignet med de andre batches og målgrupper. Der er således tale om et logisk validt argument, hvis præmissen er sand.

Logos-argumentet i TjekDet-artiklen omfatter især en antagelse om, at bivirkninger blev rapporteret hyppigere i starten, fordi vaccinerne var nye. Det er således en tidsfaktor og ikke en målgruppefaktor, der bliver bragt ind som alternativ, logisk forklaring på batchafhængige forskelle i forekomsten af bivirkninger. Ud fra den logik skal en vaccine så give hyppigere rapporterede bivirkninger, alene fordi den er ny. Det er uklart, om det argument holder vand.

Det giver dog samlet set to logiske modargumenter: batchnumrene varierer med tid og målgrupper. Det kræver nye statistiske analyser med inklusion af data med disse variable, før der kan drages nogen konklusion på den vigtige, videnskabelige debat.

Til sidst har vi så patos-delen, dvs. appel til følelser. Artiklen i Sundhedspolitisk Tidsskrift lagde i første udgave tilsyneladende ud med mere patos i formuleringen: “bevidst vildledende pseudovidenskab”. Det er i hvert fald en polemisk formulering, der er baseret på clairvoyante evner hos journalisten eller eksperterne. Der er jo intet faktuelt, der tyder på, at nogen har forsøgt at vildlede bevidst, ligesom det er arrogant at påstå af en journalist, at et videnskabeligt arbejde publiceret i et international anerkendt fagfællebedømt videnskabeligt tidsskrift er pseudovidenskab. Patos er dog generelt den mindst dominerende appelform i begge artikler.

Konklusionen må være, at der er brug for mere forskning i bivirkninger ved coronavaccinerne. Det er samtidig vigtigt, at den forskning ikke er hverken direkte eller indirekte finansieret af lægemiddelindustrien. Uafhængige forskere bør tildeles fuld adgang til alle data om bivirkninger inkl. data om andre potentielle forklarende variable.

Coverfoto: Unsplash.com (CDC)