WHO prøver nu at snige det juridiske fundament for global fascisme igennem. Er Farhad-sagen en syndebuksoperation?
I lørdags, samme dag som Hamas angreb Israel, udsendte WHO en udtalelse, hvor de påstod, at ““regeringer gør fremskridt mod enighed om ændringer til de internationale sundhedsbestemmelser“. I en ny artikel om sagen citerer The Exposé dr. Meryl Nass for at udpege, at hovedpunktet i udtalelsen er, at WHO erklærede, at de IKKE vil dele det færdige dokument med ændringer til de internationale sundhedsbestemmelser (International Health Regulations, IHR) fire måneder før afstemningen i maj 2024, som WHO’s egne regler ellers kræver. Det tyder på, at WHO vil snige ændringerne igennem. Det tyder også på, at WHO har prøvet at snige kommunikationen af denne ureglementerede beslutning ud, mens verden har været optaget af situationen i Israel/Palæstina. Hvis IHR-ændringerne bliver vedtaget, så vil Danmark og de mange andre WHO-medlemslande overdrage national suverænitet til WHO i tilfælde af pandemier m.v. Det vil danne det juridiske fundament for den globale udbredelse af det totalitære sundhedsfascistiske diktatur.
Det norske medie Steigan beretter, at centralbanken i Norge, Norges Bank, som svarer til Nationalbanken i Danmark, nu kører på for at indføre digitale centralbankspenge. Hvis det lykkes at indføre CBDC (Central Bank Digital Currency), så er det afslutningen på demokrati og indførelse af totalitær, teknokratisk tyranni. Det er også efter min vurdering en meget væsentlig del af slutspillet i udbredelsen af DUZI. Et af formålene med optrapningen af de fysiske krige i først Ukraine og nu også Mellemøsten er at distrahere os fra denne større trussel mod vores frihed. Vi bør ikke lade os distrahere, men i stedet holde fokus med styr på prioriteringerne.
Politiet som syndebuk
16-årige Farhad forsvandt for 1½ år siden og er sidst set af politiet flygte ind i en skov. Politiet nægter at oplyse, hvad de gør for at finde ham. Farhad er fra en syrisk familie, der tilsyneladende har været udsat for systematisk forfølgelse af politiet i Vejle. Der er planlagt demonstrationer til støtte for Farhad og protest mod politiet flere steder i landet i morgen aften. Det, jeg især bemærker ved den sag er, at den er blevet udbredt af en dokumentar på DR. Det betyder, at de alvorlige anklager mod politiet er blevet godkendt på højeste magtniveau. Det kan selvfølgelig være et anfald af rigtig journalistik fra DR’s side. Det kan også være en mere kompleks operation. Det kan f.eks. være en syndebuksoperation, hvor fire politibetjente bliver ofret, så den folkelige utilfredshed med den udøvende magt kan få et for magtsystemet ufarligt afløb.
Man kan også forestille sig, at Farhad-sagen tager en drejning, så politiet til sidst kommer til at fremstå som helte, f.eks. hvis politiet i hemmelighed har arbejdet på at befri Farhad fra nogle voldelige kidnappere, og hvor hemmeligholdelsen har været af hensyn til Farhads sikkerhed. Eller noget i den stil. Dette er dog blot mig, der spekulerer. Det er for tidligt at konkludere noget om, hvad den sag reelt handler om.
DR viste for nylig en anden dokumentar, der tyder på, at politiet ikke har gjort deres efterforskningsarbejde godt nok, da de vurderede en ung kvinde som død ved selvmord, selvom der var tydelige tegn på mord. Det kan så igen være et anfald af sandhedssøgende journalistik, og/eller det kan være en del af en strategi for at rette den folkelige vrede mod politiet, som har magten til at slå direkte igen med vold i modsætning til, hvis folket retter deres vrede mod folketinget, regeringen eller de dybere magthavere.
Kilder, inspiration og flere nyheder: Nyhedsportalen 12. oktober 2023.
Fotos: Unsplash.com (Richard Burlton)
Rettelse: Farhad-demonstrationer er ikke i aften, som først skrevet, men i morgen aften. Det er rettet i teksten.