Slankekure øger risikoen for at dø

9 jan

Det er ikke for sjov, at jeg advarer mod slankekure.

En ny rapport fra Vidensråd for Forebyggelse konkluderer, at raske overvægtige, der taber sig, dør for tidligt. Slankekure forkorter simpelthen livet for de mange overvægtige, der ikke er syge af at veje for meget. Vidensrådet anbefaler, at fokus flyttes fra vægttab til at holde en stabil vægt med sund kost og fysisk aktivitet.

vidensraad cut

Hvis du ikke er syg på grund af din overvægt, og du ønsker at tabe dig af rent kosmetiske årsager, så er det vigtigt, at du (1) taber dig ved hjælp af en slankekurs i stedet for en slankekur og (2) er fysisk aktiv i mindst en halv time om dagen ved moderat intensitet, f.eks. i form af rask gang, mens din vægt går ned og derefter for at stabilisere dit vægttab. Det er vigtigt for din sundhed, at du ikke taber dig for hurtigt. Det sikrer du ved at indføre kost- og motionsændringer gradvist med små skridt over en lang periode. Langsomheden vil samtidig gøre det muligt at opnå et varigt i stedet for et forbigående vægttab. Det er princippet i Slankeklubben. Som det gamle kinesiske ordsprog siger: Frygt ikke at gå langsomt. Frygt kun at stå stille.

Jeg har indtryk af, at mange medier og forfattere til slankekure prøver at tie denne viden om slankekure ihjel her i januar. Det har drabelige konsekvenser.

Efter min mening burde slankekure være på recept. En slankekur er medicin med en meget gennemgribende effekt på krop og psyke. Som ved al anden receptpligtig medicin så er det kun patienter, der lever op til nogle bestemte sygdomskriterier, der bør ordineres medicinen. Konsekvensen af at tage medicin uden at have brug for det er, at man kun får bivirkningerne af medicinen. Det er netop det, der sker, når mennesker, der ikke har et stort helbredsmæssigt behov for vægttab går på slankekur.

side-effects

One Response to “Slankekure øger risikoen for at dø”

  1. Marianne 9. januar 2014 at 15:36 #

    Jeg tror på, det er sandt. Men gade vide, hvor mange der gør det og om de tager budskabet alvorligt? Går ud fra der stadig er meget sundhed at hente, når man er meget overvægtig!:-)

Leave a Reply

You must be logged in to post a comment.