Min holdning til holdninger

Mange mennesker har holdninger, fordi de mangler viden og værdier. Det kan medføre mange særdeles mærkelige holdninger, som det er komplet umuligt at forsvare på anden vis end med følelser.

Den holdning, der ikke er baseret på faktuel viden, og som ikke er rodfæstet i ordentlige værdier, er tom. Den er ligegyldig og intetsigende.

Jeg har derfor kun en holdning til et emne, hvis jeg har studeret det eller på anden vis føler, at jeg har tilstrækkelig viden om det. Min holdning til et emne er min nuværende konklusion ud fra min viden og mine værdier.

Jeg er altid åben for ny og bedre viden om alt, ligesom jeg også altid er klar til en debat om værdier.

MINE RÅD TIL DIG

  1. Få styr på dine værdier
  2. Få fakta-baseret viden om verden
  3. Lad din holdning opstå intuitivt på baggrund af dine værdier og din viden
  4. Stå fast og vær åben for forandring
  5. Sig din mening og tag imod de tæsk det giver

Skriv et svar