Kategorier
Frihedspressen Indlæg Pensum Propaganda (abonnement) Propagandabloggen

Propagandatrick #1: Lad som om, at det ikke findes

Dette er første indlæg i en serie, hvor jeg vil give gode råd til magthavere og deres håndlangere om propaganda.

Propaganda er defineret af propagandaforsker Piers Robinson som ‘organiseret, overtalende kommunikation‘. Jeg vil især fokusere på den propaganda, der udføres i medierne camoufleret som nyheder og journalistik. Der er tale om såkaldt ufrivillig propaganda, da medieforbrugerne ikke er klar over, at de bliver udsat for organiseret, overtalende kommunikation. Det er afgørende for effekten af denne propaganda, at modtagerne af informationen ikke opdager, at det er propaganda. De skal tro, at det er fakta og sandhed eller i det mindste det lige nu bedste bud på fakta og sandhed objektivt set.

Det er derfor vigtigt, at du som udfører af propaganda lader som om, at propaganda ikke findes. Du må aldrig benævne dit arbejde som propaganda. Ikke engang for dine nærmeste berørende. Det er lettest og sikrest, hvis du også selv tror, at du ikke udfører propaganda, når du udfører propaganda.

Du kan overbevise dig selv om, at propaganda ikke findes ved at overbevise dig selv og dine kollegaer om, at der ikke findes nogen objektiv sandhed om noget som helst. Du og I kan derfor lige så godt vælge den historie, der er lettest at formidle, som modtagerne helst vil have, og som der er flest penge i. Stræb altid efter ‘den gode historie’ og aldrig efter ‘den sande historie’.

Undgå så vidt muligt enhver offentlig debat om propaganda. Hvis nogen spørger, så lad være med at svare. Hvis du bliver tvunget til at sige noget, så sig at propaganda er et historisk nazifænomen, der blev nedlagt efter 2. Verdenskrig. Du kan henvise til Joseph Goebbels Propagandaministerie i Tyskland. Det hjælper også, hvis du bliver sur eller ked af det over at blive beskyldt for at være nazist, hvis du dermed får sat lighedstegn mellem propaganda og Nazi-Tyskland i 1930’erne. Få det til at lyde helt vildt langt ude, hvis nogen påstår, at der også findes propaganda i dagens Danmark. Få det til at fremstå som tegn på paranoid sindssyge, at man skulle tro, at propaganda kunne forekomme i det velordnede, veluddannede moderne Danmark.

Men altså: Den primære strategi er at UNDGÅ enhver debat om propaganda. Kald det ‘nyheder’, ‘journalistik’, ‘ekspertvurderinger’, ‘reportager’, ‘fakta’, ‘dokumentarer’ og lignende i stedet for. Pas på med begrebet som ‘PR’, ‘Public Relations’ og ‘kommunikation’, da flere har opdaget, at det ofte blot er andre ord for propaganda.


Discover more from per Brændgaard

Subscribe to get the latest posts to your email.

0 0 stemmer
Brugervurdering
0
Du er hjerteligt velkommen til at kommentere.x
()
x

Discover more from per Brændgaard

Subscribe now to keep reading and get access to the full archive.

Continue reading