Ligesom en mønt har to sider, ligesom en retssag har både en anklager og forsvarer, så har enhver sag i medierne også mindst to sider. Man kan f.eks. enten være enig, uenig, ligeglad eller have en helt tredje opfattelse af sagen.

Hvis du laver propaganda, så er det vigtigt, at du så vidt muligt lader som om, at der kun er én side af dén sag, som du laver propaganda om. Der er kun én fortælling, kun ét narrativ.

Det kan du gøre ved simpelthen at ignorere enhver information, der ikke understøtter den side af sagen, som du får din løn for at arbejde for.

‘Fakta’, ‘forskning’, ‘videnskab’, ‘eksperter’ og andre nøje udvalgte autoriteter, der kun taler for den ene side, kan hjælpe til at skabe og fastholde illusionen om, at der kun findes den ene side.

Prøv så vidt muligt at UNDGÅ at italesætte sagen som en politisk, videnskabelig eller retfærdighedsmæssig sag, da det vil åbne op for modstridende synspunkter, argumenter og beviser.

De fleste mennesker er gode til at kopiere andres holdninger. De fleste mennesker ønsker at være accepteret af den gruppe, de befinder sig i. De fleste mennesker er dårlige til at forme en selvstændig mening baseret på selvstændig indsamling og vurdering af information. Hvis det lykkes dig at holde kommunikationen til kun den ene side af sagen, så vil yderst få opdage, at der faktisk også er en anden side, og målgruppens holdning og adfærd vil hurtigt blive ensrettet som følge af den fortælling, du propaganderer for.

Du skal som sagt primært håndtere modstridende information ved simpelthen at ignorere den og de personer, der formidler den. Hvis du bliver presset til at kommentere på modstridende information, så start med at kalde det en ‘konspirationsteori’. Det plejer at lukke debatten hurtigt.

Hvis debatten fortsætter, så lad være med at gå ind i substansen i sagen. Fokuser hellere på de personer, der oplyser om den anden side af sagen. Find eller skab noget smuds på dem, som du så kan hænge dem ud mere eller mindre offentligt for. Hvis du ikke kan dræbe deres argumenter, så kan du i det mindste dræbe deres karakter, hvilket faktisk er bedre end at dræbe kroppen, da det kan skabe martyrer og forøget fokus på og modstand fra den anden side af sagen. Det kan i den forbindelse også hjælpe at finde nogle eksperter, der kan italesætte den anden side af sagen som ‘konspirationsteorier’, ‘paranoid psykose’ eller ‘antimyndighedsekstremisme’. Du kan på den måde få den anden side af sagen til at fremstå som tosset ved at bekrige afsenderne i stedet for indholdet i kommunikationen.