Konspiration: Sandheden findes på Den Gyldne Middelvej

Konspirationsteorier er en udfordring for enhver journalist, der søger sandheden om kontroversielle emner med stor indbygget politisk magt via narrativer.

Det er min erfaring efter flere års research, at forholdet mellem graden af konspiration og graden af sandhed om et kontroversielt, politisk emne ofte er klokkeformet.

Det betyder, at graden af sandhed stiger med stigende konspirationsteori op til et vist maksimum af sandhed, hvorefter graden af sandhed falder ved yderligere konspirationsteori.

Det ikke-lineære forhold mellem sandhed og konspiration koblet med den dikotome tænkning i både mainstream og det alternative gør, at begge grupper undgår at komme særligt tæt på sandheden om det emne, de studerer og formidler.

Dikotom tænkning er en psykologisk betegnelse for den form for tænkning, hvor man inddeler alle fænomener i to adskilte kasser som f.eks. sandt eller falsk.

Mainstream-journalistik benægter, at nogen som helst konspirationsteori kan føre til øget erkendelse af sandhed. Journalister i den branche kan derfor betegnes som konspirationsbenægtere.

Alternative journalister tager ofte det modsatte synspunkt af mainstream, hvilket fører til blind konspirationstro.

Mediediskursen er således drevet af blind konspirationstro versus blind autoritetstro. Det centrale ord her er blind. Jeg ser i stigende grad min rolle som en slags førerhund for de blinde i både mainstream og det alternative segment. Jeg påstår ikke, at jeg kender den fulde sandhed om noget som helst emne. Jeg påstår udelukkende, at jeg har opdaget et fundamentalt problem i tilgangen til konspirationsteorier i begge lejre.