Kategorier
Den Politiske Blog FPO Frihedspressen Indlæg Offentlig Politik (gratis)

Kontrolleret opposition ved næppe selv, at den er kontrolleret

Jeg vil her prøve at forklare, hvad kontrolleret opposition er, og hvorfor det næppe er, som du tror, det er.

Kontrolleret opposition er en strategi indenfor dyb politik, dvs. indenfor kampen om den reelle magt og autoritet i samfundet. Strategien er gammel og klassisk, men den er særligt vigtig i moderne, demokratiske samfund, der er baseret på en forventning om, at der altid er nogen, der er uenige i den herskende magt, dvs. der er altid nogen, der er i opposition.

Hvis du vil være sikker på at vinde en fodboldkamp, så skal du bare eje begge fodboldhold. Sådan er det også i Folketinget. Hvis du vil være sikker på at vinde et folketingsvalg, så skal du bare eje begge sider, både rød blok og blå blok. Dette kræver naturligvis en dybere og større magt end den demokratiske, som et selvopfattet, illusorisk folkestyre er baseret på. Pengemagten er den magt, der kontrollerer alle parter i det moderne samfund, så ved at være rig nok, kan man kontrollere begge sider i enhver konflikt, hvorved den største pengemagt altid er sikker på sejr.

Kontrolleret opposition omfatter samtidig, at man kontrollerer de emner, som uenighederne handler om. Det strategiske formål er at sikre, at sindene bliver fyldte med underordnede emner, hvor alle parter med blot den mindste sandsynlighed for sejr er kontrolleret. Hvis de ikke kan kontrolleres, så kan de saboteres, hvilket jeg sandsynligvis selv blev udsat for ved sidste kommunalvalg, idet man havde fjernet afkrydsningsfelterne ud for mit navn på stemmesedlerne i Københavns Kommune. Den dybe fjende hader den mindste usikkerhed om, at de vil vinde; de hader dybest set folkestyre og demokrati, men de ved, at de er nødt til at fastholde illusionen.

Den mest overbevisende løgner tror selv, at han taler sandt. Det er en af grundene til, at de fleste aktører i en kontrolleret opposition næppe heller selv ved, at de er kontrolleret. Kontrollen kan foregå på en meget mere udspekuleret måde end ved at lave en direkte, fordækt aftale om bedrag. Det er lidt ligesom i film, hvor man ved at caste den rigtige skuespiller til rollen, kan skabe en meget mere overbevisende figur. I rollen som kontrolleret opposition vil man formentlig se på sociale og personlighedsmæssige strukturer, der skaber den rette adfærd og blindhed. Personer med narcissistiske, megalomaniske, paranoide og/eller borderline træk vil være en fordel, da de samler og splitter som en forvirret magnet, der konstant skifter pol. Kontrollen kan endvidere foregå på det direkte personlige plan ved den rette, udspekulerede appel til patologiske personlighedstræk. Det betyder, at de fleste synlige aktører næppe selv er klar over, at de er kontrolleret opposition. De lønnede agenter skal findes i disse personers sociale netværk, hvor de manipulerer de uvidende marionetdukker i den ønskede retning.

Coverfoto: Unsplash.com (Tim Johnson)


Discover more from perBraendgaard.dk

Subscribe to get the latest posts sent to your email.

Få besked via e-mail
Besked om
0 Kommentarer
nyeste
ældste flest stemmer
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer