I gamle dage – eller rettere ud fra det gamle perspektiv – var politik, kriminalitet og krig let at forstå.
Politik var noget med de røde mod de blå i et demokratisk, retfærdigt folkestyre.
Kriminalitet var noget med at være dømt skyldig i at have brudt en rimelig lov efter en retfærdig rettergang.
Krig var noget med voldelig konflikt mellem lande ved hjælp af krudt og kugler.
I dag – eller rettere ud fra det nye perspektiv – er politik, kriminalitet og krig noget mere kompleks og vanskelig at forstå.
Politik handler nu om at kontrollere både de røde og de blå, mens man fastholder befolkningen i en illusion om demokrati, selvom Grundloven klokkeklart dikterer, at Danmark er et helt andet regime. Vi går til folketingsvalg for at vælge folketingsmedlemmer, der har en grundlovssikret ret til at lyve overfor vælgerne under en valgkamp. Vi går til folketingsvalg for at vælge det flertal, der vælger den næste statsminister, der derefter i følge Grundloven er fuldstændig underkastet Kongen (som lige nu er en Dronning), ligesom de øvrige ministre ligeledes er Kongens tjenere og ikke folkets tjenere. Moderne politik, der er baseret på bedrag, handler derfor også om at fastholde illusionen om, at Kongen ikke har nogen magt, hvorfor det ikke er nødvendigt at ændre Grundloven, hvor der står, at Kongen har den udøvende magt, hvilket er en selvmodsigelse af gigantiske dimensioner.
Kriminalitet kan nu også være noget med at blive dømt skyldig i at have brudt en urimelig lov, diktereret af en skjult besættelsesmagt, efter en politisk kontrolleret rettergang – eller blive dømt skyldig i at have brudt en rimelig lov med falske anklager som eneste “beviser” iscenesat af en skjult besættelsesmagt, der frygter, at folket opdager deres bedrag og kontrol. Loven bliver nu misbrugt til at begå karaktermord og udstøde kritiske stemmer fra den offentlige debat og samfundets hovedstrøm, mens de reelt kriminelle i disse sager går fri.
Krig foregår nu også vertikalt i stedet for horisontalt og med stille i stedet for larmende våben. Vi har i skrivende stund ganske vist en meget medieomtalt, horisontal krig mellem Ukraine og Rusland, men den store verdenskrig er vertikal mellem en lille, global elite og det store, globale folk, og bliver ført med stille våben i form af propaganda, økonomisk kontrol og skjult besættelse af nøglepersoner i magtsystemet, herunder regeringen, kongehuset, medierne og myndighederne.
Der er kun én vej ud: Oplysning af folket om, hvordan vi bliver snydt, og hvad der i virkeligheden foregår lige for øjnene af os. Først derefter giver det mening at overveje mere direkte metoder for at vælte de korrupte af magten og starte opbygningen af det system, som vi troede, at vi havde, men som vi aldrig har haft.
Coverfoto: Unsplash.com (Miguel A Amutio)
Discover more from perBraendgaard.dk
Subscribe to get the latest posts sent to your email.