Peer Brændgaard er antisemit og Holocaust-benægter – eller er han?

Jeg har længe ventet på, at hovedstrømspressen vil køre en ny smædekampagne mod mig, hvor de vil beskylde mig for at være antisemit og Holocaust-benægter.

Det angreb på mig er dog ikke sat ind endnu, men det kan kun være et spørgsmål om tid. Jeg tænkte derfor, at jeg ville skrive et forebyggende blogindlæg om den kommende sag.

At beskylde nogen for at være antisemit og/eller Holocaust-benægter er en zionistisk taktik mod enhver offentlig person, der vover sig til at kritisere Israel eller den zionistiske politik. Roger Waters fra Pink Floyd er f.eks. for nylig blevet udsat for denne type angreb. Formålet er at få den angrebne til at fremstå som en hadefuld tosse, man ikke bør følge.

Når angrebet på mig ikke er startet endnu, så kan det bl.a. skyldes, at Roger Waters har MANGE flere følgere end mig. Ethvert angreb indebærer en risiko for blottelse og afsløring for den aggressive part, og man kan jo også håbe, at zionisterne har lært, at når de angriber mig, så slår jeg igen, og de skaber en martyr. Zionisterne har tidligere angrebet mig med bl.a. MeToo-sagen og Christchurch-videosagen, og disse angreb har kun forstærket min tro på, at mit fredelige politiske oplysningsarbejde er vigtigt.

Jeg følger Jesus

Jeg er ikke mere antisemit, end Jesus var, og jeg ser det som min spirituelle og etiske pligt at følge i hans fodspor. Det er ikke fordi, jeg er noget særligt; det er noget, som alle efter min mening kan og bør gøre, hvis de vil sikre sig et godt liv efter døden.

Jesus gjorde det klart for verden, at der findes to slags jøder: de ægte jøder og de falske jøder. De falske jøder udgiver sig for at være jøder, selvom de reelt tilhører Satans Synagoge. Jødedommen er således den første store religion, der er blevet infiltreret af satanister.

Jesus var selv jøde, hvilket betyder, at jeg har en jøde som åndelig og politisk rollemodel. Det vil således være irrationelt at beskylde mig for at være antisemit. Jeg er faktisk ret ligeglad med, hvad folk er født som. Jeg vurderer folk på deres handlinger.

Med hensyn til min voldtægtssag så er det påfaldende, at den eneste gang, jeg er blevet beskyldt for voldtægt er fra en kvinde med et meget jødisk navn, og hvis far tilsyneladende er højtstående medlem af Chabad Lubavitch, som Jesus formentlig ville have kategoriseret som Satans Synagoge i dag. Men selv den sag har ikke fået mig til at blive irrationel jødehader, da Jesus jo har sagt, at vi skal elske vores fjender og gøre godt mod dem, der gør os ondt. Sagen har dog bekræftet mig i, at jeg er på sporet af noget vigtigt, som nogen ikke ønsker skal frem i lyset, og det omfatter også tabuiserede emner om (falske) jøder og zionisme.

Ytringsfrihed om Holocaust

Når jeg i flere indlæg har taget emnet Holocaust op, så er det for at belyse problemer med ytringsfriheden, idet man i flere lande, heldigvis ikke Danmark endnu, kan komme i fængsel i flere år alene for fredeligt at ytre kritik af den herskende fortælling om Holocaust. Jeg tænker så, at når man er nødt til at forbyde kritik af en historisk begivenhed, så kan det skyldes, at evidensgrundlaget for den historiske begivenhed er så skrøbeligt, at kritikerne ikke kan bekæmpes på demokratisk og fredelig vis med fakta og argumenter. Man bruger så det voldelige overgreb som anholdelse og fængsling for ytringer reelt er. Ja, det er simpelthen ytringer, man kan komme i fængsel for.

Jeg undrer mig også over, at det i Danmark åbenbart er umuligt at få svar på de spørgsmål, som de historikere, der har studeret og kritiseret Holocaust-fortællingen, har fremført. Det burde ikke være sådan, at frygt for at krænke nogen eller komme i en eller anden form for bad standing forhindrer rationel tænkning og fri debat om historiske begivenheder.

Jeg ved ikke, hvad sandheden om Holocaust er, men jeg ved, at den eneste måde, vi kan komme tættere på sandheden om ethvert emne er ved at lade eksperter, der er uenige, debattere frit og uden frygt for at blive udskammet eller fængslet for deres ytringer.

Jeg har aldrig påstået, at Holocaust ikke fandt sted, ligesom jeg aldrig har påstået, at alle jøder er onde eller noget som helst i den stil. Når hovedstrømspressen en dag prøver at bilde dig ind, at jeg er antisemit og Holocaust-benægter, så lyver de, og de udfører formentlig en bestillingsopgave for den israelske ambassade eller en anden zionistisk organisation.

På den måde kan man forberede sig på det værste, mens man håber på det bedste. 🙂

Cover: Unsplash.com (Jonny Gios)