Peter Duesberg: Forskeren der udfordrede HIV/AIDS-hypotesen

Jeg gennemgår i denne artikel Peter Duesbergs kritiske forskning om HIV, AIDS og alternative forklaringer.

Peter Duesberg er født i 1936 og professor i molekylær og cellebiologi ved University of California i USA. Han er den førende, mest kompetente og ihærdige kritiske forsker i HIV/AIDS-hypotesen. Det var ham, der opdagede den kategori, retrovirus, som HIV (human immundefekt virusser) tilhører. Hans forskning har ført til, at han i hovedstrømmen ofte er blevet hængt ud som ‘AIDS-benægter‘, selvom han aldrig har benægtet eksistensen af AIDS.

Den herskende fortælling om HIV/AIDS er som bekendt, at HIV er årsagen til AIDS. Den herskende fortælling er, at der ikke er andre årsager til AIDS end HIV-smitte og -infektion. Baggrunden for Duesbergs kritiske forskning er, at det kræver en særlig type evidens at nå frem til den konklusion, at et nyt virus er årsag til en ny sygdom. Spørgsmålet er derfor, hvorvidt konklusionen er baseret på videnskab eller politik, dengang og i dag.

Historien om forholdet mellem HIV og AIDS dengang minder om historien om forholdet mellem SARS-CoV-2 og covid-19 nu. HIV og SARS-CoV-2 er de påståede virus-årsager til de påståede sygdomme AIDS og covid-19. Det er karakteristisk for både AIDS og covid-19, at der ikke er nogen klinisk definerende karakteristika. Både AIDS og covid-19 kan omfatte mange forskellige symptomer, som i forvejen har andre medicinske sygdomsnavne. AIDS er således den diagnose, man får, hvis man fejler noget, næsten uanset hvad, og samtidig er HIV-positiv. På samme måde får man diagnosen covid-19, hvis man fejler noget, næsten uanset hvad, og samtidig er SARS-CoV-2-positiv.

Jeg vil i denne artikel fokusere på Peter Duesbergs forskning og ikke de politiske aspekter. Jeg vil blot nævne, at Anthony Fauci har haft to højdepunkter i sin karriere. Den første var HIV/AIDS. Den anden var SARS-CoV-2/covid-19.

HIV: årsag eller korrelation?

Peters Duesberg første kritiske studie blev publiceret i 1989. [1] Den videnskabelige artikel argumenterer for, at forholdet mellem HIV og AIDS er en korrelation og ikke et kausalt forhold. Med andre ord: HIV er ikke dokumenteret årsag til AIDS, men en faktor der korrelerer med sygdommen. Duesberg skriver bl.a.: “I USA og Europa korrelerer 95 % af AIDS med risikofaktorer såsom omkring otte års promiskuøs mandlig homoseksualitet, intravenøs stofmisbrug eller hæmofili (blødersygdom).” Artiklen redegør også for, at HIV kun er fundet i 40 % af AIDS-tilfældene, og at det har været nok til at skabe hypotesen om, HIV er årsag til AIDS. Det var denne forekomst på 40 % HIV blandt AIDS-syge, der gjorde, at dette nyopdagede virus blev tildelt navnet HIV.

Professor Duesberg forklarer, at man besluttede, at HIV er årsagen til AIDS, selvom evidensen ikke opfylder Kochs postulater, som er de klassiske videnskabelige krav til dokumentation af kausalitet. Frit virus kan ikke måles i de fleste tilfælde af AIDS. Virus kan kun isoleres ved at reaktivere virus uden for kroppen fra nogle få latent inficerede lymfocytter blandt millioner af uinficerede lymfocytter. Ren HIV forårsager ikke AIDS ved eksperimentel infektion af chimpanser eller infektion ved uheld hos mennesker. Derudover går HIV imod de klassiske bestemmelser for viral patologi, beskriver Duesberg. [1]

Duesberg skriver i 1989-artiklen, at hvis HIV var årsagen til AIDS, så ville det være det første virus, der forårsager sygdom, først længe efter, måske otte år efter, den antivirale immunitet er slået til som målt i en positiv HIV-test. Det ville også være det første virus med en paradoksal, landespecifik patologi som årsag til over 90 % af pneumocystis pneumonia og Kaposi sarcoma i USA, men over 90 % afmagringsyge, feber og diarré i Afrika. Duesberg konkluderer, at HIV ikke er tilstrækkeligt og måske slet ikke nødvendigt for udvikling af AIDS. [1]

Peter Duesbergs næste videnskabelige arbejde om HIV/AIDS udkom to år senere i 1991 og omfattede en kritik af den epidemiologi, der lå til grund for, at HIV blev opfattet som årsagen til AIDS. I artiklen gennemgår Duesberg flere epidemiologiske data, der er i konflikt med HIV/AIDS-hypotesen, herunder at der er ikke-korrelationer mellem HIV og AIDS, eksempelvis varierer AIDS-risikoen hos HIV-positive med mere end en faktor 10 med køn og land. På den anden side er der unormale sundhedsrisici, der korrelerer direkte med AIDS, og som der aldrig bliver taget højde for, herunder stofafhængighed og hæmofili. Det vigtigste forhold er, at AIDS forekommer i alle risikogrupper uden HIV. Duesberg argumenterer for, at HIV er en markør for AIDS-risiko, da HIV korrelerer med årsagsfaktorer som hyppige blodtransfusioner, intravenøst stofmisbrug og nogle former for seksuel praksis. [2]

Den næste videnskabelige artikel af Peter Duesberg om AIDS udkom i 1992, og den havde fokus på stoffer som årsag til AIDS. AIDS-epidemien opstod efter en massiv stigning i anvendelsen af rusmidler, hvoraf specielt hårde, intravenøse stoffer som heroin og seksuelt stimulerende stoffer populære i bøssemiljøer dengang kan være nok til at udvikle AIDS. Dertil kommer, at HIV/AIDS dengang blev behandlet med kemoterapi i form af medikamentet AZT. Artiklen redegør for, hvordan forskellige former for AIDS korrelerer med forskellige stofmæssige årsager: Kaposi’s sarcoma med inhalering af nitrit (et seksuelt stimulerende middel populært blandt bøsser ved starten af AIDS-epidemien), tuberkulose med intravenøst stofmisbrug og leukopeni, anæmi og kvalme med AZT. Det betyder, at AIDS-epidemien blev forstærket af den medicin, der blev anvendt til at forebygge AIDS blandt HIV-positive. [3]

AIDS uden HIV

Næste Duesberg-artikel udkom også i 1992, hvor det var blevet almindeligt kendt, at AIDS var en seksuelt overført sygdom via HIV. I den offentlige oplysning blev der ikke skelnet mellem risikoen for smitte ved heteroseksuel kontakt og homoseksuel kontakt mellem mænd, så der var udbredt panik. Duesberg redegør igen for mange videnskabelige huller i hypotesen om, at AIDS skyldes HIV, herunder at mange AIDS-patienter har sygdomme, der ikke afhænger af immundefekt. Mere end 100-fold forskel i risikoen for AIDS blandt forskellige HIV-positive risikogrupper viser i følge Duesberg, at HIV ikke er tilstrækkeligt for udvikling af AIDS, ligesom AIDS optræder i risikogrupperne også uden HIV. Artiklen beskriver også, at AIDS ikke spreder sig tilfældigt mellem kønnene, som man ville forvente, hvis det var en seksuelt overført virus-sygdom. Artiklen fastslår, at stoffer er nødvendige for, at HIV-positive udvikler AIDS og tilstrækkelig i sig selv til, at HIV-negative udvikler AIDS. Det drejer sig som stoffer både i form af rusmidler og som anti-HIV-medicin. Duesberg skelner mellem europæisk/amerikansk AIDS på den ene side og afrikansk AIDS på den anden side. Afrikansk AIDS skyldes i følge artiklen protein-fejlernæring, dårlig hygiejne og som følge heraf infektioner med parasitter. [4]

10 år efter hypotesen om, at HIV er årsag til AIDS blev fremført i 1984 udgav Duesberg 10 år senere i 1994 endnu en kritisk artikel, der udfordrer HIV/AIDS-hypotesen. Artiklen beskriver, hvordan den herskende hypotese primært er baseret på korrelationer mellem tilstedeværelse af antistoffer mod HIV og AIDS. Duesberg påpeger i artiklen, at den hypotese er baseret på, at man systematisk ignorerer HIV-fri AIDS. Artiklen lister en række videnskabeligt baserede forventninger, der skulle kunne iagttages, hvis den herskende HIV/AIDS-hypotese er sand, og som ikke er blevet iagttaget. [5]

I den næste artikel, fra 1995, argumenterer Duesberg for, at AIDS blandt blødere ikke skyldes HIV, men et fremmed protein der svækker immunforsvaret. [6] I den anden artikel fra det år beskriver Duesberg, hvordan den første medicin mod HIV/AIDS, azidothymidine (AZT), er yderst giftig for menneskeceller. [7] Den tredje 1995-artikel af Duesberg med kolleger er baseret på en reanalyse af San Francisco Men’s Health Study. Den viser, at HIV-infektion er en stærk prædiktor for stofbrug. HIV-positive respondenter havde således et gennemsnitlig stofbrug (cannabis talte ikke med) gennem livet, der var 2,3 gange højere end HIV-negative respondenter. På samme måde var forekomsten af stofbrug 2,0 gange højere blandt homoseksuelle end heteroseksuelle. [8]

I Duesbergs sidste artikel fra 1990’erne leverer han endnu en sønderlemmende kritik af AIDS-indsatsen. Han beskriver bl.a., at den gigantiske AIDS-litteratur ikke kan tilbyde en eneste signifikant gruppe af stoffri AIDS-patienter fra Amerika og Europa. Duesberg specificerer årsagen til AIDS i Amerika og Europa som værende to grupper af stoffer: rusmidler (såsom kokain, heroin, nitrit-inhalanter og amfetaminer) og anti-HIV-stoffer. Konsekvensen er, at AIDS i følge Duesberg er en ikke-smitsom sygdom. [9]

AIDS skyldes kemi, ikke virus

En af årsagerne til, at der på trods af intens forskning endnu ikke er udviklet en effektiv vaccine mod AIDS, kan være, at AIDS ikke skyldes HIV. Det er en af betragtningerne i Duesbergs næste artikel fra 2003. Duesberg og kolleger argumenterer for, at AIDS er en samling af kemiske epidemier, der skyldes rusmidler, anti-HIV-medicin og fejlernæring. HIV er blot et passenger-virus, der rejser med andre faktorer uden at være årsag til sygdom i sig selv. Den alternative hypotese kan forklare, hvordan AIDS-epidemierne rent faktisk har udviklet sig rundt omkring i verden. [10]

Duesberg og kollegers sidste artikel om emnet udkom i 2011 og havde overskriften: “AIDS since 1984: no evidence for a new, viral epidemic–not even in Africa“. Artiklen fokuserer på at modargumentere en påstand fremført i hovedstrømmen i 2008 år om, at HIV har dræbt 1,8 mio. sydafrikanere ved stabil rate på 300.000 per år, og at anti-HIV-medicin kunne have reddet 330.000 af disse. Modargumenterne omfatter demografiske data om befolkningsudviklingen i Sydafrika, Uganda og Afrika syd for Sahara i det hele taget, hvor der har været stor befolkningsvækst på trods af høj forekomst af HIV. [10]

Duesbergs forskning udgør en vigtig modvægt til den opfattelse af HIV/AIDS, der stadigvæk er herskende i lægefaglige kredse i dag. Duesberg har i interviews udtalt, hvor svært det var at få finansiering til kritisk forskning, hvorimod hvis man gik ud fra, at HIV var årsagen til AIDS, så var det let at få penge til sin forskning. Det tyder på, at HIV/AIDS-forskningen fra starten har været drevet af politiske og ikke videnskabelige og folkesundhedsmæssige interesser.

Det er muligt, at SARS-CoV-2/covid-19 principielt set er en gentagelse af systemet bag HIV/AIDS med politiseret sundhedsforskning.

Referencer:

1. Duesberg PH. Human immunodeficiency virus and acquired immunodeficiency syndrome: correlation but not causation. Proc Natl Acad Sci U S A. 1989 Feb;86(3):755-64. doi: 10.1073/pnas.86.3.755. PMID: 2644642; PMCID: PMC286556. LINK
2. Duesberg PH. AIDS epidemiology: inconsistencies with human immunodeficiency virus and with infectious disease. Proc Natl Acad Sci U S A. 1991 Feb 15;88(4):1575-9. doi: 10.1073/pnas.88.4.1575. PMID: 1996359; PMCID: PMC51062. LINK
3. Duesberg PH. The role of drugs in the origin of AIDS. Biomed Pharmacother. 1992;46(1):3-15. doi: 10.1016/0753-3322(92)90063-d. PMID: 1421032. LINK
4. Duesberg PH. AIDS acquired by drug consumption and other noncontagious risk factors. Pharmacol Ther. 1992;55(3):201-77. doi: 10.1016/0163-7258(92)90052-2. PMID: 1492119. LINK
5. Duesberg P. Infectious AIDS–stretching the germ theory beyond its limits. Int Arch Allergy Immunol. 1994;103(2):118-27. doi: 10.1159/000236617. PMID: 8292899. LINK
6. Duesberg PH. Foreign-protein-mediated immunodeficiency in hemophiliacs with and without HIV. Genetica. 1995;95(1-3):51-70. doi: 10.1007/BF01435001. PMID: 7744263. LINK
7. Chiu DT, Duesberg PH. The toxicity of azidothymidine (AZT) on human and animal cells in culture at concentrations used for antiviral therapy. Genetica. 1995;95(1-3):103-9. doi: 10.1007/BF01435004. PMID: 7744255. LINK
8. Ellison BJ, Downey AB, Duesberg PH. HIV as a surrogate marker for drug use: a re-analysis of the San Francisco Men’s Health Study. Genetica. 1995;95(1-3):165-71. doi: 10.1007/BF01435008. PMID: 7744259. LINK
9. Duesberg P, Rasnick D. The AIDS dilemma: drug diseases blamed on a passenger virus. Genetica. 1998;104(2):85-132. doi: 10.1023/a:1003405220186. PMID: 10220905. LINK
10. Duesberg P, Koehnlein C, Rasnick D. The chemical bases of the various AIDS epidemics: recreational drugs, anti-viral chemotherapy and malnutrition. J Biosci. 2003 Jun;28(4):383-412. doi: 10.1007/BF02705115. PMID: 12799487. LINK
11. Duesberg PH, Mandrioli D, McCormack A, Nicholson JM, Rasnick D, Fiala C, Koehnlein C, Bauer HH, Ruggiero M. AIDS since 1984: no evidence for a new, viral epidemic–not even in Africa. Ital J Anat Embryol. 2011;116(2):73-92. Erratum in: Ital J Anat Embryol. 2011;116(3):2 p preceding 127. PMID: 22303636. LINK

Coverfoto: Unsplash.com (Ehimetalor Akhere Unuabona)