Et nyt studie i The Lancet Public Health viser, at transkønnede har meget større risiko for at have en langvarig psykisk sygdom sammenlignet med ciskønnede.
Undersøgelsen omfattede 1,5 mio. mennesker over 16 år i England, herunder næsten 8.000 transkønnede personer.
Undersøgelsen viste, at risikoen for at have en langvarig psykisk lidelse i England er på 16,4 % blandt transkønnede mænd sammenlignet med 8,8 % blandt ciskønnede mænd. Blandt transkønnede kvinder er risikoen 15,9 %, mens den hos ciskønnede kvinder er 12,0 %.
Forskerne fandt den højeste risiko for langvarig psykisk sygdom blandt personer, der både var transkønnede og nonbinære. Her var forekomsten af langvarig psykisk på 47,2 %.
Ciskønnede mænd og kvinder var den gruppe, der havde den laveste risiko for langvarig psykisk sygdom.
Kontroversiel fortolkning
Den politisk korrekte, woke fortolkning af dette studie er, at det er samfundets stigmatisering af transkønnede, der øger disse menneskers risiko for psykisk sygdom.
Den politisk ukorrekte, konservative og formentlig mere korrekte fortolkning af data er, at transkønnethed er en markør for eller et symptom på, at man generelt er psykisk forstyrret.
Det fører videre til spørgsmålet om, hvordan man bedst hjælper disse mennesker. Skal samfundet oprette flere kønsidentitetsklinikker, eller skal samfundet tilbyde bedre behandling af den bagvedliggende årsag til kønsdysforien?
Reference:
Watkinson RE, et al. Gender-related self-reported mental health inequalities in primary care in England: a cross-sectional analysis using the GP Patient Survey. The Lancet Public Health. Volume 9, ISSUE 2, e100-e108, February 2024. LINK
Coverfoto: Unsplash.com (Kyle)
Discover more from perBraendgaard.dk
Subscribe to get the latest posts sent to your email.