Kategorier
Forside Fremhævet Frihedspressen Frihedspressen: Forside Indlæg Offentlig Pensum Propaganda (gratis) Propagandabloggen

Fire problemer (og løsninger) for sandhedssøgere

Google-annonce:

De sociale medier er fyldt med folk, der ser sig selv som “eksperter”, efter de har set tre YouTube-videoer og fået deres ekspertise bekræftet af deres konspirationsvenner.

Vi lever i en tid, hvor autoriteters udlægninger af verden bliver udfordret af almindelige mennesker. Flere og flere opdager, at autoriteters fortællinger ofte er farvet af økonomiske og politiske interesser. Det er derfor vigtigt med et kvalificeret modspil i den demokratiske samtale, men som modspiller skal man også have styr på sit shit.

Jeg lister her nogle problematiske fænomener og tips til at imødegå dem for sandhedssøgere.

Bekræftelsesskævhed (confirmation bias)

Dette fænomen peger på den kognitive tendens til at hæfte sig ved information, der bekræfter ens hypotese og ignorere information, der afviser ens hypotese. Det medfører en opfattelse af, at der er mere dokumentation for en hypotese, end der reelt er.

Tip: For at modvirke bekræftelsesskævhed så prøv aktivt at søge argumenter og beviser, der går imod din hypotese.

Dunning-Kruger-effekten

Dette fænomen peger på den kognitive tendens som ikke-eksperter, der er begyndt at få noget viden om et nyt emne, kan have til at overvurdere deres egen viden om det pågældende emne. Det kan forklares ved, at det første læringsstadie ofte omfatter en meget stor relativ stigning i viden med fokus på simple forklaringer, før man begynder at opdage alle nuancerne og emnets kompleksitet. Det medfører, at man kan opleve sig selv som skråsikker ekspert i et emne, selvom man reelt har meget lidt viden om det.

Tip: For at modvirke Dunning-Kruger-effekten, så praktiser ydmyghed i din viden og vær altid åben for nye og bedre beviser og argumenter. Prøv også at undersøge hvad folk med rigtige uddannelser, der har foretaget rigtig forskning i emnet er kommet frem til. Især dem der ikke er i lommen på parter med politiske eller økonomiske interesser.

Kausalitetsproblemet

Kausalitet betyder, at noget er årsag til noget andet. Indenfor sundhedsforskning er man nødt til at lave lodtrækningsforsøg for at finde ud af, om en given behandling er årsag til en konstateret forskel mellem grupperne af behandling og ikke-behandling. Det er derfor vigtigt at kunne gennemskue, om data er fra lodtrækningsforsøg, eller de er baseret på observationer uden lodtrækning.

Et relateret problem er tidsproblemet. Mange har en tendens til at tro, at hvis A sker før B, så er A årsag til B. Det er dog ikke sikkert, da der f.eks. kan være en tredje faktor, der er årsag til både A og B. Eller A har slet ikke noget med B at gøre. Det er i orden at være forudindtaget og overtroisk; det skaber blot en meget dårlig argumentation og bevisførelse.

I videnskabeligt sprog taler man om, at der er aktører og markører. En aktør er en årsagsfaktor. En markør er forbundet med aktøren og/eller den målte forskel uden at være nogen årsag i sig selv. Det er utroligt vigtigt at kunne skelne mellem aktører og markører. Det kræver ofte ganske dyb viden om det pågældende emne.

Den bedste løsning er lodtrækningsforsøg. Den næstbedste er at tage højde for så mange andre faktorer og forklaringsmuligheder som muligt i belysningen af observerende data.

Indicie-/bevis-sammenblanding

Politiske sandhedssøgere har ofte en tendens til at forveksle indicier med beviser. Denne tendens bliver motiveret af bekræftelsesskævhed.

Indicier handler om omstændigheder, som kan pege på skyld, men som også kan have en helt uskyldig forklaring. Indicier skal derfor altid understøttes af beviser, f.eks. i form af dokumenter der udtrykker intentionalitet.

I politisk, historisk og kriminologisk sandhedssøgning kan man i sagens natur ikke udføre lodtrækningsforsøg. Man skal derfor være ekstra påpasselig med fortolkninger af tidsforløb. At noget er sket før noget andet er ikke i selv et bevis på, at noget er årsag til noget andet. Det skal kobles med fysiske beviser og i det hele taget dybt kendskab til sagens kompleksitet og forskellige parter.

Tip: En ideel retssag med retfærdig dommer er det bedste bud på at søge sandheden om en given mistanke. Hvis du har rollen som anklager, så vil du have en tendens til at blive blind overfor forsvarerens perspektiv. Og omvendt. Hvis du søger sandheden, som ikke nødvendigvis betyder, at din hypotese bliver bekræftet, så bør du altid både se sagen fra anklager- og forsvarerperspektivet. Hvis du oplever, at du selv eller andre kun ser sagen fra det ene perspektiv, så er du næsten helt sikker på, at sandheden bliver forvrænget. Enhver sag har altid to perspektiver: for og imod.

God fornøjelse med din sandhedssøgen!

Coverfoto: Unsplash.com (Michael Carruth)

Google-annonce:

0 0 stemmer
Brugervurdering
0
Du er hjerteligt velkommen til at kommentere.x
()
x

Discover more from per Brændgaard

Subscribe now to keep reading and get access to the full archive.

Continue reading