Kategorier
Forside HSI HSI (gratis) Indlæg Offentlig Sundhedspressen

HSI #17: Sund med sex (seksuel sundhed)

Sex er et af S’erne i KRAMS-faktorerne i holistisk sundhed. Både moderne videnskab og gamle spirituelle traditioner anbefaler sex.

En faglig rapport fra ‘Vidensråd for forebyggelse’ fra 2015 baseret på gennemgang af videnskabelig litteratur giver et godt overblik over samspillet mellem sundhed og sex. Samspillet går begge veje: Man kan blive sund med sex, og man kan få bedre sex ved at blive sund med en sund levevis (se de foregående KRAMS-faktorer).

Her er nogle af de vigtigste konklusioner fra rapporten:

  • Sund livsstil er forbundet med nedsat risiko for seksuelle problemer.
  • Tilfredsstillende sexliv bidrager positivt til mental og social sundhed.
  • Ved kronisk sygdom kan et velfungerende sexliv udgøre et “eksistentielt helle”, som giver livsmod og ressourcer til at håndtere den kroniske sygdom.
  • Inddragelse af sexliv i behandling og rehabilitering fremmer motivation og adhærens.
  • Seksuel mistrivsel, stigmatisering, sexsygdomme og seksuelle overgreb påvirker sundhed og livsstil negativt.
  • Seksuelle problemer hos kronisk syge kan reducere motivationen for behandling og føre til yderligere sygdom.
  • Seksuelle problemer og dysfunktioner kan være markør for uhensigtsmæssig livsstil eller underliggende psykisk eller kropslig sygdom.

Meget mere end samleje

I vores pornofiserede kultur har vi en tendens til at reducere seksualitet til blot ‘sex’ og ‘samleje’. Seksualitet indebærer imidlertid også mange aspekter, som ikke har at gøre med kønsorganernes mekaniske funktion. Disse andre aspekter omfatter bl.a. sanselighed, intimitet, identitet, nærhed, nydelse, ømhed, fortrolighed, tanker, lyster og fantasier. Seksualitet er med andre ord en totaloplevelse.

Verdenssundhedsorganisationen WHO definerede i 2002 seksuel sundhed som et biopsykosocialt, positivt og rettighedsbaseret fænomen:

“Seksuel sundhed er en tilstand af fysisk, følelsesmæssigt, mentalt og socialt velbefindende i forbindelse med seksualitet; det er ikke alene fravær af sygdom, dysfunktion eller handicap. Seksuel sundhed kræver en positiv og respektfuld tilgang til seksualitet og seksuelle forhold, såvel som muligheden for at have lystfyldte og sikre seksuelle
oplevelser, frie for tvang, diskrimination og vold. For
at opnå og opretholde seksuel sundhed må ethvert
individs seksuelle rettigheder respekteres, beskyttes
og opfyldes”.

Med afsæt heri samt Aaron Antonovskys sundhedsteori definerer ‘Vidensråd for forebyggelse’-rapporten seksuel sundhed således:

“Seksuel sundhed er en tilstand, hvor et menneske oplever seksualiteten som en meningsfuld og berigende del af tilværelsen og under givne livsomstændigheder kan realisere sine seksuelle lyster og behov, alene eller i et ligeværdigt samspil med andre.”

Trin 1: Lyst-accept

Det første trin til seksuel sundhed er at acceptere sine seksuelle lyster, som de er nu.

Det næste trin er at være åben overfor, at seksuelle lyster, ligesom alle andre fænomener, er foranderlige. Denne foranderlighed er der både på den korte og den lange bane. På den korte bane er et formål med at udleve en seksuel lyst ofte at få lysten til at forsvinde, så lysten bliver erstattet af en form for seksuel mæthed og tilfredshed. Efter noget tid kommer lysten måske tilbage, hvorefter processen gentager sig. Samme type proces styrer sult og mæthed i forhold til mad og spisning.

Efter en gang eller flere gentagelser kan det være, at den specifikke lyst aftager eller forsvinder også på den længere bane. Det kan skyldes, at man har fået indsigt i det psykiske problem, som den særlige lyst var forårsaget af, hvorefter problemet og sexlysten er aftaget. Det gælder i særdeleshed meget specielle seksuelle lyster, som kan være seksualiserede psykiske problemer eller traumer.

Seksuel etik

Inden man beslutter om en seksuel lyst skal konkret udleves, bør man stille sig selv dette spørgsmål: Vil det kunne forvolde skade på andre end mig selv?

Grænsen for frihed, også i sundhed og sex, er, at den enkeltes frihed ikke må føre til handlinger, der forvolder skade på andre end den enkelte selv. Ideelt set bør man selvfølgelig heller ikke skade sig selv, men det primære fokus i seksuel etik bør være at afstå fra at forvolde skade på andre, når man udlever sine seksuelle lyster. Dette gælder hele spektret af seksuelle lyster fra den normale variation til ekstrem sadisme og pædofili. Det primære formål med at acceptere ekstreme lyster er altid at undgå at handle på dem til skade for andre. Der er således tale om en rent bevidsthedsmæssig accept og ikke en moralsk ‘synes godt om’.

Spirituel sex

Hvad rapporten ikke inkluderer er det spirituelle perspektiv på sex og sundhed. Det er historisk set formuleret i flere forskellige traditioner fra forskellige dele af verden. Fælles er en opfattelse af, at den rå, seksuelle lyst via en særlig praksis kan transformeres til en slags spirituel energi, som dels styrker sundheden og dels fremmer den spirituelle sundhed, styrke og evne. Den spirituelle energi, der kan dannes i kroppen ud fra den seksuelle lyst, er kendt under flere forskellige navne: chi i kinesisk taosime, ki i japansk healing, kundalini i indisk tantra, vril i tysk okkultisme, orgon af Wilhelm Reich og helligånden i kristen mystik. Der er desværre udført alt for lidt natur- og sundhedsvidenskabelig forskning i disse alternative, meget gamle seksuelle teorier, så det er uklart, hvor meget fysisk sandhed, der er i dem.

Opskrifterne på transformation af seksuel lyst til spirituel energi henvender sig traditionelt hovedsageligt til mænd, da de fokuserer på vigtigheden af at afstå fra ejakulation. Den centrale praksis er derfor at dyrke sex uden den for mænd sædvanlige afslutning. Andre centrale aspekter omfatter bevidst åndedræt og udførelse af forskellige ritualer, der adskiller spirituel sex fra almindelig kopulation. Den tyske vril-bevægelse havde dog kvinden i fokus, hvor man tilmed mente, at langt hår kunne kanalisere den seksuelle energi, hvor den seksuelt opstemte kvinde så virkede som en slags spirituelt medie. Den amerikanske antropolog Robert Sepehr har skrevet flere bøger og udgivet flere dokumentarfilm om dette.

Øvelser

  1. På en skala fra 1 til 10, hvor tilfreds er du med dit sexliv nu for tiden?
  2. Hvis du ikke svarede 10: Hvad er et lille skridt, der kan bringe dig lidt længere op ad skalaen?
  3. Hvorvidt har du brug for at udleve dine seksuelle lyster eller blot acceptere dem uden at udleve dem?
  4. Hvordan kan du udleve dine seksuelle lyster uden at forvolde skade på andre?
  5. Hvorvidt skader du dig selv, når du udlever dine seksuelle lyster?
  6. Hvordan ville det være at ikke have sex (med andre end dig selv) i et stykke tid?
  7. Prøv at stille spørgsmålene (1-6) til andre end dig selv, som er ok med at få stillet disse meget nærgående spørgsmål. OBS: Du behøver ikke nødvendigvis høre, hvad de svarer på spørgsmålene. Det vigtigste formål er, at du med dine spørgsmål får igangsat en proces i den andens bevidsthed.

Reference:

Christian Graugaard, Bente Klarlund Pedersen og Morten Frisch. Seksualitet og sundhed. En rapport fra Vidensråd for forebyggelse. 2. udgave, 1. oplag. 2015. LINK

Cover: Unsplash.som (We-Vibe Toys)

0 0 stemmer
Brugervurdering
0
Du er hjerteligt velkommen til at kommentere.x
()
x

Discover more from per Brændgaard

Subscribe now to keep reading and get access to the full archive.

Continue reading