Q-Anon: Total afsløring af Trumps sande natur

I det alternative politiske miljø i Danmark har der i en lang periode været en udbredt tro på, at Trump i al hemmelighed arbejdede for det gode. Det er en opfattelse, der er blevet spredt af en anonym kilde – QAnon – på internettet.

QAnon har givet indtryk af at være en person meget tæt på præsidenten, som lækkede informationer om Trumps hemmelige og gode dagsorden. Det har givet håb til politisk vågne om, at lige om lidt bliver alting godt, fordi Trump lige om lidt sætter alle de korrupte, krigsliderlige politikere i fængsel.

Q-ANON ER PROPAGANDA

Jeg og flere andre har hele tiden haft en anden opfattelse af ‘QAnon’. Da jeg blev bekendt med fænomenet, og hvordan de lækkede, hemmelige oplysninger ikke stemte overens med den observerede virkelige adfærd af Trump, konkluderede jeg, at ‘QAnon’ med større sandsynlighed var en PsyOp – en psykologisk information for at give et falsk, passiviserende håb hos potentielle oprørere. QAnon har formentlig helt fra starten og hele vejen igennem været det, man på militærsprog kalder COIN (counter-insurgency).

Nu hvor Trump med sit kujonagtige terror-drab på den militære ledelse af Iran og Irak har afsløret sin sande natur, så selv idioter kan se det, så håber jeg, at det vil være en alvorlig lærestreg for naive aktivister, så de fremover vil blive bedre til at tænke kritisk og kræve beviser for konspirationsteorier.

Skriv et svar