Kategorier
FPO Frihedspressen Indlæg Offentlig Propaganda (gratis) Propagandabloggen

Konspirationsteorier som våben mod sandhedssøgere

Den psykologiske mediekrig mod alle, der tvivler på den herskende historie om corona, er startet nu. Og helt som forventet så bliver det gamle trick med ‘konspirationsteorier’ benyttet. De fleste ved ikke, hvordan tricket virker, så lad mig forklare det her. Det er næsten som en tryllekunst, der forvandler en kritisk tænker til en paranoid tosse.

Konspirationstricket er at lokke folk, der mener, at der ikke er tilstrækkelig dokumentation for den dominerende fortælling om corona, til at tro på en alternativ fortælling om en hemmelig, ondskabsfuld sammensværgelse, som der heller ikke er dokumentation for. Målet er, at få folk til at tro på mindst én konkret konspirationsteori, som de ikke er i stand til at argumentere for med logik og rigtige beviser. Hvis det skulle komme til en konkret politisk debat, eller hvis personen har tilstrækkeligt mange følgere, så kan man altid hænge personen ud ved at fokusere på den tossede konspirationsteori. Derved vil alt, hvad personen mener, blive opfattet som udokumenteret, latterligt og tosset, hvorved personen ikke længere er en trussel for de reelle magthavere.

AT RULLE MED ANGREBET

Tricket kendes også fra japansk kampkunst, hvor det kaldes at rulle med angrebet. Når nogen slår ud efter en, så i stedet for at blokere slaget, så glider man til siden og trækker angriberen endnu længere ud i angrebets retning, indtil angriberen mister balancen og falder som følge af den drivkraft, som angriberen selv havde i angrebet. Det gælder også i sandhedssøgeres angreb på de store løgne, som det moderne samfund er baseret på. I stedet for at modargumentere så lokker man sandhedssøgeren med tossede konspirationsteorier, som derefter sørger for, at sandhedssøgeren mister fodfæste og jordforbindelse. Det er et smart trick, der lige siden det mystiske mord på den amerikanske præsident John F. Kennedy i 1963 har vist sig særdeles effektiv til at lukke munden på tvivlere og kritikere.

Tricket udnytter det psykologiske fænomen, at de fleste mennesker har svært ved at udholde tvivl om de bærende historier om virkeligheden. Hvis de f.eks. begynder at tvivle på den officielle historie om corona, så vil de være lette at lokke med en komplet alternativ forklaring, da det genskaber en form for orden i verden. Og når man først er blevet lokket til at tro på én tosset konspirationsteori, så vil man være let at lokke til også at tro på én mere, indtil den logiske tænkning er helt væk. Det, der startede med sund tvivl, slutter med en anden usund overbevisning.

Det er derfor ekstra vigtigt for sandhedssøgere at kunne rumme tvivlen, at kunne tænke logisk og at kunne gennemskue beviser for teorier. Det er mit indtryk, at mange kunne have godt af et kursus i det.


Discover more from perBraendgaard.dk

Subscribe to get the latest posts sent to your email.

Få besked via e-mail
Besked om
0 Kommentarer
nyeste
ældste flest stemmer
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer