Coronapolitikken slår ældre ihjel: knap 10 % flere døde

Den globale coronapolitik, som Danmark som de små i klassen følger pænt og artigt, er et godt eksempel på, hvorfor man ikke skal skyde gråspurve med kanoner: man ødelægger meget mere end det, man havde til hensigt at ramme. Man kan selvfølgelig også diskutere, om man overhovedet skal skyde gråspurve med noget som helst, men det er en anden snak.

De nyeste officielle dødstal fra Danmarks Statistik viser, at knap 10 % flere ældre (70-89 år) er døde i maj, juni og juli i år sammenlignet med tidligere år. Det er en meget markant øgning, som burde være breaking news i pressen.

Det er min opfattelse, at årsagen til den voldsomme stigning i dødeligheden blandt vores ældre medborgere ikke er det nye coronavirus i sig selv, men derimod den anvendte politik imod corona.

Flere er nu døde som følge af den forsinkede diagnose af bl.a. kræft og hjertekarsygdomme som følge af, at sundhedssystemet har været lammet af overdrevne hensyn til corona. Tidlig diagnose er afgørende for overlevelsesgraden af alvorlige sygdomme.

Det er sandsynligt, at ensomhed og frygt ligeledes er medvirkende årsager til, at flere ældre er døde end sædvanligvis. Det er veldokumenteret, at ensomhed og frygt er forbundet med øget risiko for at dø for tidligt. Enhver sundhedspolitik, der fremmer ensomhed og frygt, vil derfor alt andet lige øge dødeligheden i en befolkning.

Det er også muligt, at bivirkninger til de udokumenterede vacciner – de er sådan set alle udokumenterede – mod covid-19 er skyld i en del af dødsfaldene. Indsprøjtning af disse eksperimentelle væsker fra medicinalindustrien kan være den aflivende årsag, især når kroppen i øvrigt er gammel og svækket. Det vil formentlig især være død som følge af pludselig hjertestop som følge af pludselig betændelse i hjertet som følge af vaccination.

Det er her vigtigt at vide, at de nye mRNA-vacciner virker ved at stimulere kroppens egne celler til at danne de samme skadelige spikeproteiner, der findes på overfladen af coronavirus. Håbet er, at denne dannelse kun er begrænset, så kroppen kan nå at danne antistoffer og bekæmpe spikeproteinerne, inden de gør skade. Men det er noget af en balancekunst, da det kan gå helt galt, hvis kroppens egen dannelse af spikeproteiner sker hurtigere, end immunforsvaret kan nå at følge med. Det er endnu uklart, præcist hvad der afgør, om man kan tåle disse indsprøjtninger, eller om man bliver alvorligt syg af dem. Det sikreste er derfor at vælge virus i stedet for vaccine, da kroppens immunforsvar er designet til at håndtere virus og sagtens kan klare det med den rette ernæring.

Tilmeld
Besked om
0 Comments
Inline Feedbacks
View all comments