Kategorier
FPO Frihedspressen Indlæg Nyheder (gratis) Nyhedsbloggen Offentlig

2 ud af 100 børn i Danmark bliver udsat for seksuelle overgreb

1 ud 100 mænd er rent pædofile, men op til 8 yderligere mænd ud af 100 ville også kunne lokkes med, viser forskning.

Forekomsten af seksuelle overgreb på børn er højere, end de fleste går og tror, og de fleste får alvorlige senfølger senere i livet.

En dansk undersøgelse fra 2002 viste, at 2,6 % af pigerne og 0,5 % af drengene i aldersgruppen 13-15 år havde været udsat for seksuelle overgreb i barndommen. En anden dansk undersøgelse fra 2014 viste, at 2 % af en årgang er udsat for alvorlige seksuelle overgreb i kombination med psykisk og fysisk mishandling og omsorgssvigt. En undersøgelse fra 1999 viste, at 60-80 % af seksuelt misbrugte børn udvikler senfølger og har brug for behandling og hjælp. Senfølgerne er dels specifikt koblede til overgrebenes natur, og dels ligner de andre former for PTSD.

Pædofili er en psykiatrisk diagnose, der kort kan defineres som seksuel forkærlighed for børn i sen barnealder eller tidlig pubertet. I Danmark anvendes pædofilidiagnosen om personer med hel eller delvis eksklusiv seksuel præference for børn, uanset om seksualiteten har været udøvet i praksis.

Penismåling kan afsløre pædofili

Den mest præcise måde til at stille pædofilidiagnosen er såkaldt fallometri. Testpersonen præsenteres for stimuli (audio, fotos eller video af begge køn i varierende aldre), og penisresponsen måles. Denne metode er dog vanskelig at udføre i praksis, og den er forbudt i mange lande. Diagnosen bliver derfor som regel stillet baseret på en psykiaters vurdering via andre tests og spørgsmål.

Forekomsten af eksklusiv pædofili (dvs. man tænder kun på børn) er på ca. 1 % af alle mænd, og forekomsten er væsentligt lavere hos kvinder. Forekomsten af ikke-eksklusiv pædofili (dvs. man er også interesseret i sex med børn) er på 3-9 % af mænd og 1-4 % af kvinder. Blandt personer, som er dømt for seksualkriminalitet mod børn, er 30-50 % (inklusive danske dømte) diagnosticeret med pædofili. Det betyder, at de fleste af dem, der bliver dømt for seksuelle overgreb mod børn, ikke er pædofile i klinisk og eksklusiv forstand. Det er derfor uklart, hvor mange af dem der ville kunne opdages i en eventuel obligatorisk screening af hele den penisbærende del af befolkningen.

Der er i fagkredse bred enighed om, at aftabuisering af området er vigtigt, så flere børn tør afsløre deres overgrebsmænd, så flere voksne med senfølger tør opsøge hjælp, og så flere pædofile tør opsøge behandling, inden de gør (mere) skade.

Kilder:

Cover: Unsplash.com (Rene Bernal)


Discover more from perBraendgaard.dk

Subscribe to get the latest posts sent to your email.

Få besked via e-mail
Besked om
0 Kommentarer
nyeste
ældste flest stemmer
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer