Motion for dovendyr

Motion er også sundt for dovendyr

Jeg har gennem flere år været i gang med et udviklingsprojekt, som jeg kalder Motion for Dovendyr. Jeg bruger primært mig selv som forsøgsperson og min egen historie som eksempel. Det er ikke for at dokumentere en effekt; det er for at vise en vej, der i det mindste er farbar for mig.

Hvad er jeg så kommet frem til i mit kvalitative motionsprojekt? Her er nogle af mine foreløbige indsigter og erfaringer:

  • Jeg dyrkede hård motion, fra jeg var 16 til 30 år. Det medførte en form for posttraumatisk stress, som jeg først har erkendt for to år siden. Jeg er nu 47 år.
  • Den form for motion, som jeg dyrkede de første mange år, og som jeg blev ved med at tro, at jeg burde dyrke, var reelt en form for vold mod mig selv. Der var stort set ingen lyst og nydelse.
  • Rigide træningsprogrammer giver mig stress.
  • Jeg får ikke mere energi af at dyrke motion; jeg får mindre!
  • Jeg betragter motion som tidskrævende, energikrævende og bøvlet arbejde i en hverdag, som jeg hellere vil bruge på alt muligt andet end det.
  • Jeg overidentificerede mig med min krop fra 16 til 30 års-alderen.
  • Jeg er dybest set et dovendyr… (i hvert fald når det kommer til motion)
  • Det har været pinligt at indrømme alt dette!

Book et foredrag om MOTION FOR DOVENDYR og bliv inspireret til at lette din dovne krop!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.