Kategorier
Gratis medlem Gratis medlem: Forside Indlæg Pensum Sundhed (gratis) Sundhedsbloggen Sundhedspressen Sundhedspressen: Forside Tabu

Sex i en MeToo-tid: to gode råd til mænd

Hvis jeg havde fjender, så ville jeg ikke ønske det for den værste af dem at blive udsat for det, som jeg selv blev i min MeToo-sag sidste år.

Her er to gode, erfaringsbaserede råd til andre heteroseksuelle mænd, der vil undgå at få sådan en sag på halsen:

  1. Undgå nye partnere
  2. Tal om det inden og imens

UNDGÅ NYE PARTNERE

Jo oftere du har sex med en ny kvinde, des oftere placerer du dig i en situation med høj risiko for MeToo. Det første seksuelle møde er det farligste af mange forskellige grunde.

Hvis du er single og dater, så er du i særlig risiko for MeToo. Det er du også, hvis du lever som polyamorøs/polyseksuel med hyppig udskiftning. Hvis du har mødt en ny kvinde, som du godt kunne tænke dig at dyrke sex med, og du fornemmer, at hun også har lyst til det med dig, så start med at tale om det med hende på en date uden at gå videre til sex på den date. I kan så måske have sex næste gang I mødes, hvis I stadigvæk begge har lyst, og hvis du har fået hendes samtykke til sex på skrift forinden. Samtykken kan evt. blot være i form af en SMS-besked.

Når du på den måde lægger en forsinkelse ind fra lyst til handling og får skriftligt samtykke, så undgår du at komme til at have sex med en kvinde, der godt nok har lyst og siger ja i situationen, men som så bagefter opdager at hun alligevel på en eller anden måde ikke rigtigt havde hovedet med i kroppens lyst. Hvis hun fortryder jeres seksuelle møde, så kan hun finde på at give dig skylden, og så har du balladen. Hvis du så har hendes samtykke på skrift, så er det ikke længere en påstånd-mod-påstand-sag, som du kan risikere at tabe i byretten, hvis kvinden er god til at græde og meget besluttet på at få dig ned med nakken. Det burde så være forholdsvis let at få sagen afvist allerede hos politiet.

Det sikreste er at være monoamorøs/monoseksuel, hvor du kun dyrker sex med den samme kvinde og aldrig med andre. Alternativt kan du gå i frivilligt cølibat og kun dyrke sex med din højre hånd – eller venstre hånd for variationens skyld.

TAL OM DET INDEN OG IMENS

Tal med din nuværende og kommende seksuelle partner om MeToo og vigtigheden af at gå fra MeToo til WeToo med fælles ansvar for grænser og kommunikation.

Det er særligt vigtigt, at du bringer det på banen, inden du har sex med en ny kvinde, uanset hvor liderlig hun virker til at være. Det er mindst lige så vigtigt som at tale om prævention. Denne kommunikation bør integreres i en holistisk forståelse af sikker sex.

Vær altid ekstra opmærksom, forsigtig og kommunikerende, når du har sex med en ny kvinde første gang – også imens I har sex. Det er en meget god idé at lægge mindst én pause ind, hvor I lige taler sammen og sunder jer, inden du får udløsning. En mand, der pumper løs opslugt af begær, kan være en skræmmende oplevelse for en skrøbelig kvinde. Forvent hellere at en ny kvinde er mere skrøbelig, end hun reelt er fremfor det modsatte, uanset hvad hun har sagt og givet udtryk for forinden. Vent med vildskaben, til I kender hinanden godt. Du kan på den måde være i din sunde maskulinitet, hvor du både beskytter din kvinde og er en rigtig mand, der tør udleve dine helt naturlige og sunde lyster og behov.

3 2 stemmer
Brugervurdering
0
Du er hjerteligt velkommen til at kommentere.x
()
x

Discover more from per Brændgaard

Subscribe now to keep reading and get access to the full archive.

Continue reading