Er Danmark ramt af Münchhausen syndrom?

Det er nok ikke helt ved siden af at diagnosticere Danmark med Münchhausen syndrom og behandle coronaen i den sammenhæng.

Münchhausen syndrom er i følge Sundhed.dk en tilstand, hvor “en patient præsenterer symptomer og tegn som viser sig at være “fabrikerede” og falske. Patienten producerer altså selv bevidst sine symptomer og fund, som de så ofte på dramatisk vis præsenterer for at få hjælp i sundhedsvæsenet.“

I det internationale system til klassificering af sygdomme svarer det til ‘sygdomsefterligning’, og det har ICD-10-koden F68.1.

Münchhausen syndrom by proxy er i følge Sundhed.dk en tilstand, hvor “en voksen simulerer eller skaber symptomer hos et barn for at kunne opnå en psykologisk gevinst gennem barnets hospitalisering. Tilstanden opfattes som børnemishandling og kan være livstruende for barnet.“

Sundhed.dk oplyser envidere, at helt op til 5 % af det totale antal kontakter til lægen kan forklares med Münchausens syndrom. Det er især ansatte i sundhedssektoren, der bliver ramt af denne forstyrrelse i sundhedsbevidstheden. Ca. 3 ud af 4 er kvinder, og den forekommer oftest blandt unge til midaldrende voksne.

Forskning har vist, at Münchausens syndrom er relateret til borderline personlighedsforstyrrelse og PTSD. Borderline personlighedsforstyrrelse omfatter bl.a. en markant enten/eller- og sort/hvid-tænkning. Münchausens syndrom kan også opstå som en reaktion på traumer (PTSD: Post Traumatic Stress Disorder).

Münchausens syndrom er sædvanligvis en diagnose, man giver på personer, men hvorfor ikke også give den på hele samfund? Det er min opfattelse, at det danske samfunds håndtering af corona kan diagnosticeres som Münchausens syndrom både i sig selv og by proxy.

Corona er Münchausens syndrom i staten, da staten har valgt at smadre sit frie eksistensgrundlag (økonomien) ved at forbyde virksomheder og finansiere samfundet med gigantiske lån i stedet for reel værdiskabende samfundsaktivitet.

Den danske stat lider også af Münchausens syndrom by proxy, da den via corona sygeliggør raske danske borgere og behandler dem som om, at de er syge – f.eks. ved at at tvinge dem til at bruge mundbind – selvom de ikke fejler noget. Og denne behandling af raske som syge kan i sig selv påføre sygdom og skader, så de raske bliver syge som følge af samfundets Münchausens syndrom by proxy-adfærd. “Den voksne” er staten og “børnene” er befolkningen.

I følge Sundhed.dk er behandlingsmålet: “Hurtig afdækning af tilstanden og at undgå omfattende udredning og behandling.” Det er min opfattelse, at det også bør være behandlingsmålet, når tilstanden har inficeret selve samfundet. Vi må som fællesskab indse, at det er vanvid at behandle raske som syge, og at det er helt ude af proportioner at gøre så meget for at undgå en sygdom, hvis farlighed er tvivlsom, og som meget få er ramt af.