Retorisk videnskab kan ‘bevise’, at både sukker og stik er sundt for alle

Jeg har arbejdet professionelt med ernæringsoplysning i 28 år. Da jeg var færdig med min grunduddannelse i 1994 var det fedtet, der var den store synder i kosten. Til gengæld kunne man spise lige så mange kulhydrater, som man ville. Kulhydrater kunne nemlig ikke fede dengang. Det var der nemlig en kendt dansk læge og professor, der – sponsoreret af sukkerproducenterne – havde “bevist”.

Efter nogle år skiftede ernæringsmoden til, at det blev kulhydraterne, man skulle holde sig fra, hvorimod man kunne spise lige så meget fedt, man ville, så længe man havde styr på de syndige kulhydrater.

Den underlige sandhed er, at begge diætkoncepter faktisk virker, hvis målet er at opnå vægttab. Det fælles princip er, at der er tale om ekstreme kostsammensætninger, der både direkte og indirekte forbyder store grupper af madvarer fra den daglige kost. Denne monotoni øger mætheden, hvorved man spiser mindre, indtil man bliver træt af at have et så ufrit forhold til mad. Det dybere, fælles problem er, at mange mennesker åbenbart har meget svært ved at bruge deres medfødte frihed til noget sundt og gavnligt.

Vi har også haft modebølger med, at det var proteinerne, man skulle spise løs af og sågar også modebølger med, at det var sundt og slankende at drikke selv ret store mængder alkohol pr. dag. Det har været karakteristisk for disse modebølger, at det er producenterne af proteinrige fødevarer, der har sponsoreret ernæringsforskningen bag proteinbølgerne, og det har været alkoholindustrien, der har sponsoreret de gode nyheder om øl og vin. Det kan lade sig gøre, fordi ernæring er en meget retorisk videnskab, hvor de kloge (og velfinansierede) kan snyde de mindre kloge, uden der er tale om decideret bedrag eller videnskabelig uredelighed.

Vi ser det samme udfolde sig nu med den ikke-eksisterende debat om ernæring vs vacciner i forebyggelsen af alvorlig covid-19-sygdom. Det lykkedes forleden igen Sundhedsstyrelsens direktør Søren Brostrøm at holde et pressemøde uden at nævne et eneste ord om ernæringens betydning for forebyggelse af covid-19. Ikke engang nu hvor han offentligt har indrømmet, at vaccinerne ikke bremser smitte, som han havde troet, og hvor det så nu handler om at forebygge alvorlig sygdom i stedet for, fornuftigt nok, kommer snakken ind på ernæring.

Forskningshistorien har vist, at pengestrømme skaber holdninger, der skaber kulturer, der skaber en form for sindelagskontrol, der forhindrer selv højt uddannede sundhedsfagfolk i at tænke rationelt.

Jeg tilbyder et nyt foredrag, som jeg kalder Fra synd og skam til næring og nydelse, hvor jeg bl.a. kommer ind på forskningen i ernæring mod covid-19. Foredraget er det første i rækken af syv foredrag om sundhed i Sommerskole 2022.

Tilmeld
Besked om
guest
2 Kommentarer
Inline Feedbacks
View all comments
steffen
torsdag, 23 juni 2022, 16:17 16:17

Kernen i det med at pengene påvirker sundhedsanbefalingerne er så vidt jeg kan vurdere at der til enhver tid er een central instans der bestemmer hvad anbefalingerne er. Vi skal holde op med at tro på de velfungerende monopoler og i stedet kræve at der kommer konkurrence på området. Hver lægepraksis og lignende skal kunne bestemme hvem de indhenter rådgivning hos. På den måde er der ikke en central instans som pengene kan korrumpere uden at de risikerer at miste brugere.

torkilo
fredag, 24 juni 2022, 15:48 15:48

Det er efter omfattende læsning og egne forsøg min opfattelse, at fedme mest skyldes manglende udskillelse af affald. Min baggrund er fuld tandlæge-uddannelse; undervist i ernæring af Richard Ege, som jeg opfattede som reel forsker; senere uddannelse som forsknings-bibliotekar og ansat på Lærerhøjskolen med tilknytning til institut for ernæring. Jeg opgav at være tandlæge, fordi jeg ikke helbredte, fandt ved undersøgelser, at læger heller ikke helbredte, men at helbredelse kunne ske ved alternative metoder. Se evt. Forfejlet industrialisering af lægekunst; https://selvheling.blogspot.com/2019/08/ Fedt fik skylden for fedme ved en falsk rapport omkring 1970, hvor vi så fx fik letmælk og kakao-skummetmælk… Read more »