Tag-arkiv: ernæring

Hvorfor er Astrup så glad for salt?

Arne Astrup, professoren der frikendte sukker, er nu blevet varm fortaler for salt. Han har flere gange i de sidste par år skrevet eller udtalt, at salt ikke er så farligt, og at der ikke er nogen grund til, at folk med normalt blodtryk skærer ned på saltet. Hvorfor gør han det, når ‘Spis mad med mindre salt’ er et officielt kostråd i Danmark?

Læs videre Hvorfor er Astrup så glad for salt?

Fedmeforskning er i lommen på industrien

Jeg har i mange år fulgt den danske og den internationale fedmeforskning meget tæt. Min konklusion er: Den er meget mærkelig! Og det kan næsten kun skyldes, at fedmeforskningen er i lommen på industrien, når man tænker på, hvilke interesser forskningen tjener.

Og det er som om, at fedmeforskningen er blevet mere og mere mærkelig og desperat med årene. Når jeg siger mærkelig, så mener jeg, at fedmeforskningen fokuserer på emner, der er fuldstændigt irrelevante for den praktiske udvikling af ny, effektiv behandling til mennesker, der lider af svær overvægt. Fedmeforskningen fokuserer i stedet på fysiologiske og biokemiske detaljer, der kun har relevans for medicinalindustrien og læger uden reel interesse i at hjælpe mennesker. Det handler om at opdage et stof eller en mekanisme, man kan tage patent på og sælge til industrien. Denne jagt efter penge og lægefaglig berømmelse fjerner fokus fra den forskning, der kunne have bragt fedmeforskningen til gavn for folkesundheden fremad.

Og hvis fedmeforskerne ikke er i lommen på medicinalindustrien, så er de i lommen på fødevareindustrien, hvor de f.eks. desperat prøver at finde slankende egenskaber ved animalske fødevarer som mælk og kød, der er under hårdt pres fra den veganske bølge.

Den forskning, der bliver undertrykt, er den tværfaglige, praksisorienterede forskning, der fusionerer de fysiologiske videnskaber om bl.a. ernæring, motion og livsstil med de psykologiske videnskaber om bl.a. bevidsthed, motivation og adhærens. Altså forskning med fokus på at hjælpe mennesker i stedet for at hjælpe kapitalstærke virksomheder til at holde på eller øge kapitalen yderligere.

 

Sundhed er mere end at sige slut med forbudt

Der er ingen tvivl om, at mange danskere lider af madstress og madfrygt. Det er, når man føler pres og angst omkring mad, som er uden reel grund. Det er sundhedsfremmende for mennesker med madstress at lære at slappe af og få et naturligt forhold til mad. Det omfatter, at man tillader sig selv at spise mad, som man måske gennem mange år ellers har lært er forbudt. Men hvor der simpelthen ikke er nogen reel grund til at blive ved med at forbyde sig selv det.

Denne trend kan give det indtryk, at når man bare tillader sig selv at spise “syndig” mad, så er man sund på den moderne måde. Men det er ikke nok at sige slut med forbudt, hvis man vil være sund og sikre sig en god ernæring.

Risikoen ved slut med forbudt

Risikoen ved slut med forbudt tendensen er, at vi glemmer det individuelle perspektiv og selve ernæringen. Slut med forbudt gælder på befolkningsniveau, men ikke nødvendigvis på individniveau. Der kan f.eks. være mange gode grunde til at lade være med at indtage komælk og skifte til sojamælk — og den anden vej rundt. Det afhænger af den enkeltes omstændigheder med hensyn til allergi og sundhedsproblemer, hvor det kan være hensigtsmæssigt at øge eller reducere (eller helt forbyde) bestemte madvarer. Men man skal selvfølgelig kun gøre det, når det giver mening. Spørgsmålet er, hvornår det giver mening. Og det gør det faktisk ganske ofte, men det er meget forskelligt fra person til person, hvad der skal til.

Jeg kunne godt tænke mig, at selve næringen kom tilbage i fokus. Altså at madens primære sundhedsmæssige funktion er at give os næring og næringsstoffer. Det er et meget positivt og evidensbaseret perspektiv på mad og sundhed. Det giver en god følelse at spise for at give kroppen næring. Og lade være med at spise, når kroppen har fået næring nok. Hvis dette perspektiv ikke er med i kostvejledning, så er det simpelthen dårlig kostvejledning.

Sandheden om sund kost: Spis som du vil

Sandheden om sund kost er, at man kan spise sundt på mange forskellige måder og i mange forskellige grader. Det betyder i praksis, at du kan spise, som du vil. Der er masser af plads til dine personlige præferencer, etikker og muligheder i hverdagen. Du kan f.eks. selv bestemme, hvorvidt du vil spise sundt med færdiglavet mad eller hjemmelavet mad. Der er sjældent grund til at forbyde sig selv noget. Det udgav jeg faktisk en bog om for 18 år siden.

Sandheden om sund kost er også, at sund kost er meget individuelt. Der er store individuelle forskelle i behov for specifikke næringsstoffer og fødevarer. Det afhænger bl.a. af allergi, sygdom og arvelige forhold. Der kan f.eks. være gode grunde til at undgå eller begrænse komælk, ligesom der kan være gode grunde til at undgå eller begrænse sojadrik. Det afhænger af en individuel vurdering.

Sundhed starter altid med bevidsthed, herunder bevidsthed om hvordan du har det, og hvordan det du spiser og drikker påvirker, hvordan du har det. Ofte er der ikke andet at gøre end at prøve sig frem med videnskabelig evidens og sund fornuft som vejvisere.

Vægttab: Lad være med at skyde gråspurve med kanoner

Vil du gerne opnå et effektivt og stabilt vægttab? Så lad være med at hoppe på en diæt.

Behandling af overvægt med en totalitær diætplan svarer til at skyde gråspurve med kanoner. Det gælder enhver totalitær diætplan, også dem der er baseret på blodsukkermåling, og som påstår at være baseret på videnskab.

Læs videre Vægttab: Lad være med at skyde gråspurve med kanoner

Jeg har ikke lavet mad i 12 år

Jeg synes, at det er kedeligt at lave mad. Jeg betragter det som arbejde. Arbejde som jeg ikke får løn for. Det indrømmer jeg i TV2 i dag. Og folk går i selvsving af forargelse på de sociale medier. Så lad mig lige uddybe, hvorfor jeg ikke laver mad, og hvad jeg så gør i stedet for. 🙂

Derfor laver jeg ikke mad

Jeg forstår madlavning som alle former for tidskrævende tilberedning af råvarer, typisk til varme måltider eller til salater.

Jeg laver ikke mad, fordi:

  • Jeg synes, at det er kedeligt (det betyder ikke, at du også skal synes det)
  • Jeg opfatter det som arbejde (det betyder ikke, at du skal have det på samme måde)
  • Jeg synes, at det er bøvlet i min hverdag (det behøver det ikke være for alle af den grund)
  • Jeg vil hellere bruge min tid og energi på noget andet (sådan behøver du ikke at have det)
  • Jeg har ikke en stor familie, som jeg skal forsyne med mad hver dag (det er et faktum)
  • Individuel madlavning er ernæringsfysiologisk unødvendigt i et samfund med arbejdsdeling (det er et faktum)

Hvad spiser jeg så?

Vi behøver ikke alle sammen at lave mad, men vi behøver alle sammen at spise mad. Så det gør jeg selvfølgelig også — med sundhed og glæde. 🙂

Her er, hvad jeg spiser til hverdag i stedet for at lave mad:

Hvad bruger jeg så tiden på?

Jeg har fået meget mere tid og energi i min hverdag, siden jeg droppede den hjemmelavede mad. Den frigjorte tid og energi bruger jeg nu på:

  • Hjemmelavet musik
  • Samvær med nærvær
  • Fredsaktivisme

Husk: Ernæring er meget mere end madlavning, og sundhed er meget mere end ernæring. Tænk ud af boksen og bliv helt sund på din måde. 🙂

 

Søvn sænker sukker

Hvis du spiser for meget sukker, så kan det skyldes, at du sover for lidt. Ny forskning viser, at man ved at sove længere kan sænke sin appetit efter sukker.

42 personer på 18-64 år, der havde for vane at sove i kort tid (mindre end 7 timer), deltog i undersøgelsen. Halvdelen blev tilfældigt udvalgt til at modtage en konsultation med fokus på søvnhygiejne. Den anden halvdel skulle fortsætte deres sædvanlige søvnvaner i 4 uger. Forsøgspersonerne lavede kostregistrering i 7 dage før og efter.

Undersøgelsen viste, at søvnkonsultationen øgede søvnen med i gennemsnit 55 minutter, og det bevirkede en statistisk signifikant reduktion i indtagelsen af sukker. Altså uden at forsøgspersonerne prøvede på at spise mindre sukker. De prøvede bare at sove mere.

Søvn sænker sukker via to hormoner

Søvn er en ofte overset faktor i holistisk sundhed. Den nye undersøgelse underbygger, at der er et samspil mellem søvn og ernæring. Det skyldes bl.a., at mangel på søvn medfører stigning i hormonet ghrelin og fald i leptin, hvilket øger lysten til at spise søde sager. Mere søvn kan også sænke trangen til sukker ved at reducere stress. Det er veldokumenteret, at når man er kronisk stresset, så stiger lysten til sukker, fordi sukkerspisning virker afstressende. Hvis du er for stresset til at sove, så må du starte med at gøre noget ved stressen.

Sov godt! 🙂

Kilde: Khatib et al. The American Journal of Clinical Nutrition 2018

Søvn sænker sukker

Kosttilskud kan være en god ide

Det har i mange år været ilde set i ernæringsfaglige kredse, at man som rigtig kostvejleder anbefaler klienter at tage kosttilskud. Den modstand mod kosttilskud har bidraget til bevægelsen fra næringsstoffer til kost som religionskrig og den store forvirring, som mange danskere befinder sig i nu.
 
Kosttilskud kan gøre en stor forskel for mange mennesker. Det er vigtigt, at det er de rigtige mennesker, der tager de rigtige tilskud i de rigtige doser på de rigtige tidspunkter. Det kræver individuel rådgivning hos en specialist med en videnskabelig uddannelse i ernæring.

Læs videre Kosttilskud kan være en god ide

Kram er næring

Ernæring er kramning — og kram er næring

Kram er næring, da kærlig berøring er et fysisk behov, som vi alle har. Kram er lige så vigtigt som vitaminer for vores sundhed. Hvis man er nærværende, kan man mærke behovet for kram som hudsult. Og ligesom man kan praktisere mindful spisning, så kan man også praktisere mindful kramning.

Ernæring er kramning, da det at give kroppen den næring, den har brug for er en form for kramning i bredere forstand. Hvis man oplever, at man krammer sig selv, når man spiser, så har man et sundt forhold til mad.

Krammehormonet oxytocin er nødvendigt for, at kroppens ernæringsfysiologiske funktioner kan fungere optimalt. Oxytocin påvirker både fordøjelsen, optagelsen af næringsstoffer i tarmen, omsætningen af næringsstoffer i kroppen og reguleringen af appetitten i hjernen. Krammemangel kan medføre mange forskellige ernæringsmæssige problemer, bl.a. overvægt, undervægt, overspisning, underspisning, stress-spisning, fordøjelsesproblemer samt mangelfuld vækst og udvikling. I værste fald kan man dø af krammemangel, hvilket især er set hos spædbørn. Det skyldes, at kroppen ikke kan optage og udnytte næringsstofferne i maden uden oxytocin. Og kroppen kræver fysisk berøring for at danne oxytocin. Mennesket er et meget socialt dyr med stort behov for kropskontakt med andre mennesker. Det starter i livmoderen og fortsætter hele livet igennem.

Mangel på kram i en verden fuld af mad fører ofte til overspisning og dermed overvægt, fordi det at spise (og drikke) også er en form for fysisk berøring. Maden rører os i hænderne, i munden, i halsen, i maven og i tarmene. Spisning giver mulighed for en helt unik, indvendig berøring. Mangel på mennesker at kramme med fører til, at man ubevidst kompenserer ved at spise større mængder mad. Løsningen på problemet er at kramme mere med mennesker. Det vil automatisk føre til, at man spiser mindre med vægttab til følge.

Læs også: Jannie tabte 9 kilo ved at kramme

Mangel på kram kan også føre til overspisning og dermed overvægt, da både kram og spisning sænker stress og giver nydelse. Hvis man har en livsstil uden særlig meget tæt, fysisk kontakt med andre mennesker, så kan det føre til, at man spiser mere for at få dækket behovene for ro og nydelse. Bevidst kramning for simpelthen at stresse ned og nyde kan derimod virke både slankende, afstressende og velvære-fremmende.

Overvægt kan ikke kureres med bøvlede opskrifter på mærkelig mad

Hver januar og august undrer jeg mig ekstra meget over den udbredte tro på, at overvægt kan kureres med en kur.

Alle populære slankekure består af en samling af besværlige opskrifter på underlig mad. Det vil give vægttab, så længe man har overskud til at overholde kuren, simpelthen fordi man spiser færre kalorier. Men de bøvlede opskrifter og den mærkelige mad er samtidig årsagen til, at en kur næsten aldrig fører til varig vaneændring og vægttab.

Slankekur som fuldtidsarbejde

At overholde en kur kræver nærmest et fuldtidsarbejde med planlægning, indkøb og tilberedning af mærkelig mad. Maden er bøvlet og mærkelig, fordi den ligger meget langt væk fra den mad, man plejer at lave og spise. Det kan godt være, at man synes, at kurmaden smager godt, når man endelig har fået den lavet, men velsmag er slet ikke nok til at sikre varig ændring. En slankekur er at springe over, hvor gærdet er højest. Og det er næsten altid så højt, at man aldrig helt kommer over. Det er simpelthen for bøvlet og krævende til, at man orker at blive ved på sigt. Man dropper derfor kuren, når resten af livet begynder at presse sig på med opgaver og krav.

At gå på kur er en måde at øge stress på. De fleste mennesker reagerer på stress ved at få mere lyst til at spise, fordi spisning af lækkerier virker afstressende. Kurens strenge regler og fængselsagtige rammer fremmer dermed den stress-spisning, der ofte er den fundamentale årsag til overvægten. Man kommer ind i en ond cirkel med mere og mere vægtøgning — og et mere og mere usundt forhold til mad.

Overvægt og mærkelig mad

Slankebøger burde slet ikke handle om mad

Alle populære kure er rige på flotte billeder af lækker mad. Bøvlet og mærkelig, men samtidig meget lækker mad, når først maden er blevet lavet og stylet. De fleste populære slankebøger er faktisk bare kogebøger, hvilket er ret underligt, da årsagen til overvægt jo er, at man spiser for meget og måske går for meget op i mad. Hvis slankebøger skulle virke varigt slankende, så skulle der være opskrifter på andre former for tidsfordriv end mad. Der burde være billeder af andre lækre ting end mad. Så man kan lære at gøre noget andet end at spise og opnå nydelse og afstressning på andre måder end med mad og drikke. Det kunne f.eks. være en strikkebog. Den ville samtidig lægge op til, at man bruger sine hænder på andet end at føre mad ind i munden.

Det er mit indtryk, at mange egentlig udmærket ved, at slankekure ikke er løsningen. Grunden til, at de alligevel er så dragende, er, at når man er på kur, så slipper man for at tage stilling. Man slipper for at blive bevidst og vælge selv. Man slipper for at konfrontere sig med sine vaner, som de reelt er. Kuren gør, at man kan fortsætte med at forholde sig bevidstløst til sin mad og de mange betydninger, som maden har i hverdagen og livet. En kur er lige så bevidstløs eksistentiel eskapisme som overspisning på autopilot. Det er to sider af samme problem.

Det, vi har brug for, er at vågne op og blive bevidste. Man vil da indse, at vejen til varigt vægttab omfatter noget helt andet end en ny kur. Men det kræver mod at blive bevidst og forholde sig til livet, som det er.

Penge og magt fastholder myten om overvægt og madbøvl

En vigtig grund til, at myten om madopskrifter som løsningen på overvægt varer ved, er nok, at der er mange penge i det. Det sælger bøger, blade, TV-udsendelser, konsultationer og forløb. Det fastholder også opfattelsen af, at folk ikke kan finde ud af noget selv, men de har brug for ernæringseksperter, der udvikler specielle opskrifter med magisk slankevirkning. Det handler om magt, og folk elsker mærkeligt nok at være magtesløse, når det kommer til sundhed og ernæring.

Manifest for sund sul

For nogle måneder siden mødte jeg psykolog Michelle Angelica Kaptain i Aalborg. Vi blev enige om at gøre noget sammen for at fremme et fysisk og psykisk sundere syn på “overvægt”.

Vi har nu sammen udarbejdet dette manifest. Vi håber, det vil sprede frihed og glæde. Del det gerne i dit netværk med dem, du mener kunne have godt af at tænke mere i denne retning.

Læs videre Manifest for sund sul