Tag-arkiv: ernæring

Hvorfor er Astrup så glad for salt?

Arne Astrup, professoren der frikendte sukker, er nu blevet varm fortaler for salt. Han har flere gange i de sidste par år skrevet eller udtalt, at salt ikke er så farligt, og at der ikke er nogen grund til, at folk med normalt blodtryk skærer ned på saltet. Hvorfor gør han det, når ‘Spis mad med mindre salt’ er et officielt kostråd i Danmark?

Læs videre Hvorfor er Astrup så glad for salt?

Spis sundt på DIN måde

Man kan spise sundt på mange forskellige måder. Her er to af de vigtigste faktorer, der har betydning for, hvad der er den bedste måde for dig.

Altspiser eller plantespiser?

Du bestemmer selv, om du vil være omnivor (en der spiser alt inkl. kød), veganer (en der kun spiser plantebaseret føde) eller noget derimellem. Der er ingen grund til at skændes, om den ene kost er sundere end den anden. Alle typer kost kan sammensættes sundt nok. Det eneste, der er helt sikkert er, at dyr er sundere og lever bedre liv, når de ikke bliver pint og dræbt i en ung alder for at være mad for os. Så valget handler mere om din etiske bevidsthed om at tage hensyn til andre levende væsner og ikke din egen ernæringsmæssige sundhed.

Madlaver eller fastfoodie?

Du bestemmer selv, om du vil lave al din mad selv, eller du vil spise færdigmad eller forskellige kombinationer heraf. Mad er ikke nødvendigvis sundt, bare fordi det er hjemmelavet af “gode råvarer”. Gode råvarer kan sagtens være ernæringsmæssigt uhensigtsmæssige. Mad er heller ikke nødvendigvis usundt, bare fordi det er hurtig at få fat på (dvs. fast food).

Hvad skal jeg så gøre?

Find ud af, hvordan du har det med mad — og spis sundt som du vil. Og lad være med at bitche over, at andre spiser sundt på andre måder. 🙂

Spar på salt og kød – for en sikkerheds skyld

Kostens indhold af kød og salt følges ad. Tilberedt eller konserveret bliver tilsat ofte ganske store mængder salt. I madlavning er det for at få kødet til at smage godt. I konservering og pålægsvarer er det også af hensyn til varigheden. Traditionelle danske kødretter og kødpålægsvarer har alle sammen et højt indhold af salt.

Læs videre Spar på salt og kød – for en sikkerheds skyld

Opdateret e-bog: De 13 Kostråd

Jeg har opdateret min e-bog De 12 Kostråd om de officielle 10 kostråd i Danmark til De 13 Kostråd.

I bogen laver jeg en kritisk gennemgang af de officielle kostråd. Det munder ud i 13 reviderede kostråd, der efter min mening er bedre.

Du kan lige nu købe bogen for kun 1,- kr. i min webshop. Som noget nyt vil jeg fremover sælge mine e-bøger som både pdf- og epub-format. Jeg har lavet denne guide til, hvordan du læser mine e-bøger på dit apparat.

Fedmeforskning er i lommen på industrien

Jeg har i mange år fulgt den danske og den internationale fedmeforskning meget tæt. Min konklusion er: Den er meget mærkelig! Og det kan næsten kun skyldes, at fedmeforskningen er i lommen på industrien, når man tænker på, hvilke interesser forskningen tjener.

Og det er som om, at fedmeforskningen er blevet mere og mere mærkelig og desperat med årene. Når jeg siger mærkelig, så mener jeg, at fedmeforskningen fokuserer på emner, der er fuldstændigt irrelevante for den praktiske udvikling af ny, effektiv behandling til mennesker, der lider af svær overvægt. Fedmeforskningen fokuserer i stedet på fysiologiske og biokemiske detaljer, der kun har relevans for medicinalindustrien og læger uden reel interesse i at hjælpe mennesker. Det handler om at opdage et stof eller en mekanisme, man kan tage patent på og sælge til industrien. Denne jagt efter penge og lægefaglig berømmelse fjerner fokus fra den forskning, der kunne have bragt fedmeforskningen til gavn for folkesundheden fremad.

Og hvis fedmeforskerne ikke er i lommen på medicinalindustrien, så er de i lommen på fødevareindustrien, hvor de f.eks. desperat prøver at finde slankende egenskaber ved animalske fødevarer som mælk og kød, der er under hårdt pres fra den veganske bølge.

Den forskning, der bliver undertrykt, er den tværfaglige, praksisorienterede forskning, der fusionerer de fysiologiske videnskaber om bl.a. ernæring, motion og livsstil med de psykologiske videnskaber om bl.a. bevidsthed, motivation og adhærens. Altså forskning med fokus på at hjælpe mennesker i stedet for at hjælpe kapitalstærke virksomheder til at holde på eller øge kapitalen yderligere.

 

Sundhed er mere end at sige slut med forbudt

Der er ingen tvivl om, at mange danskere lider af madstress og madfrygt. Det er, når man føler pres og angst omkring mad, som er uden reel grund. Det er sundhedsfremmende for mennesker med madstress at lære at slappe af og få et naturligt forhold til mad. Det omfatter, at man tillader sig selv at spise mad, som man måske gennem mange år ellers har lært er forbudt. Men hvor der simpelthen ikke er nogen reel grund til at blive ved med at forbyde sig selv det.

Denne trend kan give det indtryk, at når man bare tillader sig selv at spise “syndig” mad, så er man sund på den moderne måde. Men det er ikke nok at sige slut med forbudt, hvis man vil være sund og sikre sig en god ernæring.

Risikoen ved slut med forbudt

Risikoen ved slut med forbudt tendensen er, at vi glemmer det individuelle perspektiv og selve ernæringen. Slut med forbudt gælder på befolkningsniveau, men ikke nødvendigvis på individniveau. Der kan f.eks. være mange gode grunde til at lade være med at indtage komælk og skifte til sojamælk — og den anden vej rundt. Det afhænger af den enkeltes omstændigheder med hensyn til allergi og sundhedsproblemer, hvor det kan være hensigtsmæssigt at øge eller reducere (eller helt forbyde) bestemte madvarer. Men man skal selvfølgelig kun gøre det, når det giver mening. Spørgsmålet er, hvornår det giver mening. Og det gør det faktisk ganske ofte, men det er meget forskelligt fra person til person, hvad der skal til.

Jeg kunne godt tænke mig, at selve næringen kom tilbage i fokus. Altså at madens primære sundhedsmæssige funktion er at give os næring og næringsstoffer. Det er et meget positivt og evidensbaseret perspektiv på mad og sundhed. Det giver en god følelse at spise for at give kroppen næring. Og lade være med at spise, når kroppen har fået næring nok. Hvis dette perspektiv ikke er med i kostvejledning, så er det simpelthen dårlig kostvejledning.

Sandheden om sund kost: Spis som du vil

Sandheden om sund kost er, at man kan spise sundt på mange forskellige måder og i mange forskellige grader. Det betyder i praksis, at du kan spise, som du vil. Der er masser af plads til dine personlige præferencer, etikker og muligheder i hverdagen. Du kan f.eks. selv bestemme, hvorvidt du vil spise sundt med færdiglavet mad eller hjemmelavet mad. Der er sjældent grund til at forbyde sig selv noget. Det udgav jeg faktisk en bog om for 18 år siden.

Sandheden om sund kost er også, at sund kost er meget individuelt. Der er store individuelle forskelle i behov for specifikke næringsstoffer og fødevarer. Det afhænger bl.a. af allergi, sygdom og arvelige forhold. Der kan f.eks. være gode grunde til at undgå eller begrænse komælk, ligesom der kan være gode grunde til at undgå eller begrænse sojadrik. Det afhænger af en individuel vurdering.

Sundhed starter altid med bevidsthed, herunder bevidsthed om hvordan du har det, og hvordan det du spiser og drikker påvirker, hvordan du har det. Ofte er der ikke andet at gøre end at prøve sig frem med videnskabelig evidens og sund fornuft som vejvisere.

Vægttab: Lad være med at skyde gråspurve med kanoner

Vil du gerne opnå et effektivt og stabilt vægttab? Så lad være med at hoppe på en diæt.

Behandling af overvægt med en totalitær diætplan svarer til at skyde gråspurve med kanoner. Det gælder enhver totalitær diætplan, også dem der er baseret på blodsukkermåling, og som påstår at være baseret på videnskab.

Læs videre Vægttab: Lad være med at skyde gråspurve med kanoner

Jeg har ikke lavet mad i 12 år

Jeg synes, at det er kedeligt at lave mad. Jeg betragter det som arbejde. Arbejde som jeg ikke får løn for. Det indrømmer jeg i TV2 i dag. Og folk går i selvsving af forargelse på de sociale medier. Så lad mig lige uddybe, hvorfor jeg ikke laver mad, og hvad jeg så gør i stedet for. 🙂

Derfor laver jeg ikke mad

Jeg forstår madlavning som alle former for tidskrævende tilberedning af råvarer, typisk til varme måltider eller til salater.

Jeg laver ikke mad, fordi:

  • Jeg synes, at det er kedeligt (det betyder ikke, at du også skal synes det)
  • Jeg opfatter det som arbejde (det betyder ikke, at du skal have det på samme måde)
  • Jeg synes, at det er bøvlet i min hverdag (det behøver det ikke være for alle af den grund)
  • Jeg vil hellere bruge min tid og energi på noget andet (sådan behøver du ikke at have det)
  • Jeg har ikke en stor familie, som jeg skal forsyne med mad hver dag (det er et faktum)
  • Individuel madlavning er ernæringsfysiologisk unødvendigt i et samfund med arbejdsdeling (det er et faktum)

Hvad spiser jeg så?

Vi behøver ikke alle sammen at lave mad, men vi behøver alle sammen at spise mad. Så det gør jeg selvfølgelig også — med sundhed og glæde. 🙂

Her er, hvad jeg spiser til hverdag i stedet for at lave mad:

Hvad bruger jeg så tiden på?

Jeg har fået meget mere tid og energi i min hverdag, siden jeg droppede den hjemmelavede mad. Den frigjorte tid og energi bruger jeg nu på:

  • Hjemmelavet musik
  • Samvær med nærvær
  • Fredsaktivisme

Husk: Ernæring er meget mere end madlavning, og sundhed er meget mere end ernæring. Tænk ud af boksen og bliv helt sund på din måde. 🙂

 

Ernæringseksperter i kamp mod ernæring

Det er paradoksalt, hvordan mange populære ernæringseksperter med akademiske uddannelser i bagagen nu om stunder står i kø i medierne for at nedtone betydningen af ernæring med buskaber som “Brug pengene på mad i stedet for kosttilskud” og “Slut med forbudt”. Det ligner en smart PR-kampagne for mainstream landbrug og fødevarer – med et animalsk tvist!

Ernæringsdebatten er en kamp om penge

En af de klassiske kampe i ernæringsdebatten i Danmark er mellem Landbrug & Fødevarer på den ene side (inkl. hele den animalske fødevareindustri) og helsebranchen på den anden side (inkl. kosttilskudsproducenter, helsekost og nu også de veganske fødevareproducenter).

Jeg vil ikke nævne nogle navne, men det burde være let for enhver, der følger debatten, at se, hvem de forskellige aktører/eksperter repræsenterer.

Det er dybest set en kamp om penge; forbrugernes penge til mad og sundhed. Ikke bare i Danmark, men på globalt plan. Og der er tale om MANGE penge!

I den forbindelse glemmer vi, hvad ernæring egentlig handler om, nemlig optimering af det enkelte individs indtagelse af næringsstoffer.

Jeg spår, at “helsekrigen” (læs: kampen om pengene) vil fortsætte i uendeligt lang tid, så længe vi har et kapitalistisk samfund med markedsøkonomi.

Jeg vil anbefale alle at hæve sig lidt op i metaperspektiv og se debatten gennem økonomiske, politiske og mediemæssige linser. Det er befriende og gør debatten underholdende at følge – og for nogle af os også deltage aktivt i.

PS: Jeg modtager gerne bestikkelse fra alle, der vil have mig til at mene noget bestemt om noget. Vi kan kalde det foredragshonorar i stedet for bestikkelse. Det lyder pænere.

PPS: Jeg kan hurtigt ændre mening, så jeg modtager gerne bestikkelse fra virksomheder med indbyrdes modstridende interesser. Det er bare lidt bøvlet at administrere i praksis, og det kan gå lidt ud over min troværdighed. Men fuck det: penge frem for alt!