Kosttilskud med 500 mg C-vitamin pr. dag har i en klinisk undersøgelse vist sig at øge chancen for at overleve blandt kritisk syge covid-19-patienter.
120 hospitalsindlagte, alvorligt syge covid-19-patienter indgik i undersøgelsen. 31 af dem modtog 1 kapsel med 500 mg C-vitamin pr. dag i 14 dage. Kontrolgruppen bestod af 69 patienter, der modtog den samme hospitalskost bortset fra C-vitamintilskuddet.
16,1 % af de patienter, der modtog C-vitamintilskud, var stadig i live efter de 14 dage. Til sammenligning var kun 2,9 % af de patienter, der ikke modtog C-vitamin i live efter de to uger. Forskellen var statistisk signifikant.
Den præcise mekanisme bag C-vitamins virkning kendes ikke. Forskerne bag undersøgelsen foreslår, at C-vitamin kan reducere den cytokinstorm, der er karakteristisk for svær covid-19-sygdom. Andre virkningsmekanismer omfatter forbedret lungefunktion samt generelt forbedret antiinflammations- og antioxidantforsvar, hvorved den øvrige vævsskade ved virussygdom bliver mindre med øget overlevelse til følge.
C-vitamin er et billigt kosttilskud, der kan købes på apoteker, i helsekostbutikker og i Matas, ligesom mange supermarkeder også forhandler det.
Reference:
Nazanin Majidi et al. The Effect of Vitamin C on Pathological Parameters and Survival Duration of Critically Ill Coronavirus Disease 2019 Patients: A Randomized Clinical Trial. Front Immunol. 2021; 12: 717816.
Coverfoto: Unsplash.com (Jen Gunter)
En skam at man mig bekendt stadig ikke giver denne ufarlige og effektive behandling..
https://www.borgerforslag.dk/se-og-stoet-forslag/?Id=FT-04578
Ja. Ernæring bliver massivt undertrykt fra alle fronter i forbindelse med håndteringen af covid-19.