Kategorier
Forside Indlæg Offentlig Offentlig-forside Pensum Slank (gratis) Slankebloggen Sundhedspressen Sundhedspressen: Forside

2/3 af tabte kilo taget på igen 1 år efter Wegovy

Wegovy fra Novo Nordisk med aktivstoffet semaglutid er blevet et populært slankemiddel, men man tager på igen efter behandlingen.

En stor videnskabelig undersøgelse sponsoreret af Novo Nordisk selv har vist, at patienter et år efter stop af semaglutid-behandling har taget i gennemsnit 2/3 af de tabte kilo på igen. (1) Det reducerede effekten af behandlingen fra 17,3 % vægttab ved slutningen af 68 ugers semaglutid-behandling til 5,6 % efter 52 uger uden medicinen. Det er uklart, hvordan det går med vægten derefter. Det er således muligt, at alle de tabte kilo og i nogle tilfælde endnu flere end de først tabte kilo bliver taget på igen efter behandlingen.

Livsstilsændring virker lige så godt

Behandling af overvægt med semaglutid i vægttabsfasen giver dermed ikke større langsigtet vægttab end behandling med livsstilsændringer uden medicin. Det er desuden sandsynligt, at perioder med store vægttab, når man er på medicinen, efterfulgt af perioder med store vægtøgninger, når man går af medicinen igen kan øge risikoen for en række sygdomme sammenlignet med et mere stabilt og langvarigt vægttabstempo. Det er generelt risikabelt at gå hurtigt ned i vægt.

Hvis semaglutid skal medføre et større langsigtet vægttab end livsstilsændringer, så skal semaglutid-behandlingen fortsætte i princippet for evigt. Det omfatter store økonomiske udgifter for både patienterne og samfundet, ligesom patienterne skal døje med kronisk kvalme og mavetarmproblemer.

Semaglutid som doping

Spørgsmålet er også, om vægtøgningen efter semaglutid-behandling afspejler en tilbagevenden til den fysiologiske normaltilstand før behandlingen, eller om behandlingen ligesom med andre former for hormonel behandling kan bevirke en varig nedsættelse i kroppens egen evne til dannelse af det pågældende hormon. Semaglutid er et molekyle, der efterligner kroppens naturlige GLP-1-hormon, der fremmer mæthed.

Vi ved, at eksempelvis bodybuildere, der doper sig med væksthormon eller testosteron for at få større muskler, kan risikere, at kroppen varigt glemmer, hvordan den selv danner disse molekyler, så man efter dopingperioden kommer i decideret mangel på de pågældende hormoner. En sådan mekanisme kan forklare tilfælde, hvor semaglutid-behandlede hurtigt tager endnu mere end de tabte kilo på igen, når de går af medicinen, og at denne virkning skyldes, at appetitten pludselig vender tilbage med endnu større styrke end før. Det er muligt, at specielt personer, der i forvejen har tendens til overspisning, er særligt sårbare overfor denne bivirkning af semaglutid-stop. Det kan bl.a. derfor være klogt at lade være med at starte.

Reference:

  1. Wilding JPH, Batterham RL, Davies M, Van Gaal LF, Kandler K, Konakli K, Lingvay I, McGowan BM, Oral TK, Rosenstock J, Wadden TA, Wharton S, Yokote K, Kushner RF; STEP 1 Study Group. Weight regain and cardiometabolic effects after withdrawal of semaglutide: The STEP 1 trial extension. Diabetes Obes Metab. 2022 Aug;24(8):1553-1564. doi: 10.1111/dom.14725. Epub 2022 May 19. PMID: 35441470; PMCID: PMC9542252. LINK

Coverfoto: Unsplash.com (AllGo – An App For Plus Size People)


Discover more from per Brændgaard

Subscribe to get the latest posts to your email.

0 0 stemmer
Brugervurdering
4
0
Du er hjerteligt velkommen til at kommentere.x
()
x

Discover more from per Brændgaard

Subscribe now to keep reading and get access to the full archive.

Continue reading