Ernæringsforskning mangler nysgerrighed og eksperimenter

Ernæringsforskning mangler nysgerrighed og eksperimenter

Selvom der hvert år bliver brugt mange penge på ernæringsforskning, så går det utroligt langsomt med udvikling af nye og bedre interventionsmetoder. Jeg har et bud på, hvordan det kan være.

Ernæringsforskning i Danmark bliver i høj grad udført af forskningsslaver (ph.d.-studerende) til en ussel løn, der kun er lidt højere end S.U. Men det er nu ikke så meget derfor, at det går så langsomt. Det er mere fordi, at den nysgerrige, eksperimenterende tænkning kun udgør ca. 5 minutter ud af et ph.d.-forløb på tre års fuldtidsarbejde. Og de 5 minutter er ofte udført, inden forskningsslaven bliver ansat. Det er typisk professoren og ikke den ph.d.-studerende, der foretager den kreative tænkning. Det foregår typisk over en whisky i en sen nattetime på et hotel i Singapore sammen med en anden succesberuset professor eller en super venlig lobbyist fra en multinational fødevare- eller medicinalvirksomhed. Professoren har vel nok stadigvæk lidt oprigtig interesse for udvikling af faget, men han er nok især interesseret i penge, produktion, magt og anerkendelse.

Ernæringsforskning skal være til gavn for folkesundheden

På den måde kan der flyde mange penge gennem forskningssystemet, uden at der sker nogen reel udvikling af ernæringsfagets metoder, eller udvikling af hvad ernæring egentlig omfatter ud fra et holistisk perspektiv. ’Reel udvikling’ forstået som noget, der er til reel gavn for folkesundheden og ikke kun til PR-gavn for sponsorerne og karrieregavn for chefen og slaven. Slaven lærer undervejs drømmen om at blive fri til selv at kunne få slaver under sig og millionbudgetter at bestemme over. Og sådan kører det i ring. Faktisk minder ernæringsforskning rigtig meget om en privat, kapitalistisk virksomhed. Det kan man ikke nødvendigvis klantre professorerne for. De er en del af et system, hvor der ikke er penge i faglig nysgerrighed og eksperimenteren. Systemet kræver nærmest, at man hopper fra lomme til lomme hos andre kapitalistiske virksomheder, der selvfølgelig også ønsker at sælge deres produkter.

Metodeudviklingen er derfor overladt til os idealistiske fattigrøve, der er udenfor systemet. Hvis nogen har et par ledige millioner, så har jeg en tom bankkonto. De vil være et godt match. 🙂

Ernæringsforskning mangler nysgerrighed og eksperimenter